Vi kalder alle grøntsager, hvis rødder er spiselige, for rodfrugter under et. Gulerødder og pastinakker, hører til denne gruppe, ligesom radiser, ræddiker og knoldselleri. Naturligvis er det ikke bare vi mennesker der kan lide disse grøntsager, det kan også et stort antal skadedyr.

Gulerodsfluen er et hyppigt forekommende skadedyr i køkkenhaven. De små sorte fluer lægger deres æg i jorden fra forår til sommer, og larverne udvikler sig og vandrer gennem jorden i deres søgen efter et egnet fodersted. Hvis larverne møder en gulerod, borer de lange gange i roden. Gangene udfyldes med ekskrementer, og væggene farves rustbrune. Man taler om de såkaldte jernmaddiker. Ved fremskredne angreb begynder bladene at gulne,og visne.

Gulerødderne er for længst uspiselige. Ofte er forrådnelsesbakterier gået i gang med at fuldende larvernes arbejde. En stor del af den forventede høst vil være ødelagt.

Den enkleste måde at forhindre gulerodsfluen, er ved at forhindre de voksne dyr i at lægge deres æg i jorden om foråret. Man har et godt hjælpemiddel i grøntsagsnet, eller Fiberdug, der lægges over kulturen.

Denne beskyttelse er ideelt til private haver. Man lægger det ud over jorden, når man har sået, og fæstner kanterne med et par sten. Luft, lys og vand trænger uhindret gennem nettets masker, der er for tætte for gulerodsfluen. De voksne dyr må lægge deres æg andre steder. Grøntsagsnettet kan bliver over afgrøderne indtil de skal høstes. Det holder flere år, så anskaffelsen lønner sig.

Man kan også forebygge angreb af gulerodsfluer ved at blande kulturer, og ved at anvende godt omsat kompost som gødning. Bruger man frisk staldgødning tiltrækkes gulerodsfluerne ligefrem. Det skal man kun bruge om efteråret. Gulerodsfluerne afskyr løg og porrer. Så hav derfor altid gulerødder i et bed, hvor der året før blev dyrket løg eller porrer. En blandingskultur med løg, porrer eller purløg er endnu mere virkningsfuld, den virker ligefrem som et vidundermiddel.

Gulerodsfluerne er kun et eksempel på grøntsagsfluer. Der findes en række forskellige fluearter, der optræder som skadedyr i forskellige kulturer. Også ræddiker, selleri og kål kan angribes. Bekæmpelsen sker bedst med grøntsagsnet.

Ud over grøntsagsfluer kan også jordlopper angribe ræddiker og radiser. Det drejer sig om ca. to millimeter store bladbiller, der har en overordentlig stor evne til at springe. Derfor navnet jordlopper. De angriber ikke bare ræddiker og radiser, men også kål. Om foråret gnaver de større og mindre huller i bladene, så de ser ud, som om de har været ramt af geværsalver. Ved stærke angreb står der ikke meget mere end ribberne tilbage. Gnavskaderne og formindskelsen af assimilationsfladen fører til mindsket vækst. Grøntsagsplanterne udvikler sig langsommere, og deres smag lider under angrebet.

Jordlopperne er hårdest ved ungplanter. Derfor er det særligt nødvendigt at bekæmpe dem om foråret. Det bedste man kan gøre, er at vande rigeligt og regelmæssigt løsne jorden. Jordlopperoe har nemlig brug for tør jord for at udvikle sig. Fugtighed hæmmer dem. Konstant, jævn fugtighed kan man også skaffe med et dæklag af græsafklip eller barkflis. Jordlopperne trives kun i bar jord.

Gulerødder, pastinakker og andre rodfrugter angribes også af rodål, nematoder. De opdages normalt ved dårlig vækst. Når man trækker planterne op af jorden, finder man fortykkelser eller små knuder på rødderne. Hos gulerødder og majroer opstår der rodknuder, hvorunder den gamle rod dør, og i stedet prøver planten at danne siderødder. Kartofler skånes heller ikke for nematoder. Planterne sygner hen og bliver betydeligt mindre. Om sommeren optræder der fortykkelser på størrelse med et knappenålshovede på rødderne. De er først hvide, men bliver senere gule til brune.

Da nematoder er ekstremt svære at bekæmpe, skal man først og fremmest satse på en omfattende forebyggelse. I første omgang er den rette kulturfølge det vigtigste. Nematoder trives med høj jordfugtighed og overdreven gødning med kvælstof. Gød derfor sparsomt. Hvis man har stærke nematodeangreb, kan man læse mere på siden, der handler om nematoder. Mange skadedyr kan undgås ved vekseldrift og hvis man blander jorden med velmodnet kompost i rette mængde. Man kan holde jorden sund, hvis man anvender grøngødning. Sunde planter er naturligvis mindre modtagelig for skadedyr end syge.

Opdateret d. 5.5.2001