Nematodernes mikroskopiske størrelse gør at man ofte i starten ikke ser dem, og de bekæmpes derfor først, når de har formeret sig stærkt. Årsagen til stigningen er ofte manglende ukrudtsbekæmpelse og manglende vekseldrift. "Ålene" har deres navn fra deres slangelignende bevægelsesmåder. De er indtil 2 mm lange. Alt efter levevis kaldes de bladnernatoder, stængelnemmatoder og rodål.

I fugtig jord vandrer de mikroskopiske skadedyr op i planternes løv og trænger ind i planten gennem spalteåbningerne i bladene. Bladene får derefter gule, senere mørkere pletter, der er stærkt afgrænsede af bladnerverne. Først dør de enkelte blade, senere går hele planten til. Nematoderne overlever vinteren i det øverste jordlag og de angriber igen planterne i et fugtigt forår. Særlig udsatte er de kurveblomstrende, pæoner og bregner hos prydplanterne. Ved nytteplanterne er især rodfrugter udsatte for nematodeangreb.

Angreb af stængel-nemmatoder giver forkrøblede stængler og blade. Skuddene er forkrøblede, sammerullede og opsvulmede. Hos løgplanter kan der ved nemmatodeangreb på løgene komme svære skader. Bladene fortykkes og kroser sig, og de unge nemmatoder trænger fra æggene ud i jorden og breder sig videre til andre planter.

Angreb af rodnemmatoder eller "rod ål" viser sig som blærelignende opsvulmninger af forskellig størrelse. Roden under fortyklelsen visner og dør. Planten går langsomt til. Larver, der lever i jorden, kan trænge ind i planterne via rødderne og der udvikle sig til vokse dyr. Hunnerne - der findes kun sjældent nematodehanner - sætter sig fast i roden eller knolden. Så svulmer roden op, og der danner sig en fortykkelse. Hvis æggene er frugtbare, dør moderdyret. De mellem 300 og 1000 æg bliver endnu et stykke tid i den beskyttende blære. Når blæren brister begynder en ny udviklingscyclus, der alt efter temperaturen varer mellem 25 og 90 dage. Larverne angriber nye planter. Under gode drivhusbetingelser kan der dannes op til lO nematode-generationer på et år, hvilket giver utallige efterkommere. Hos en særlig slags rod ål danner hunnerne knuder, der hænger på planterødderne. De ses som små kugler. Disse kugler, der overlever moderdyret, indeholder mellem 200 og 300 æg og larver. Larverne kan nemlig overleve uskadt et stykke tid inde i knuden. De kommer først ud, når de ydre omstændigheder er gunstige, eller der optræder egnede værtsplanter som kål, kartofler eller gulerødder på stedet.

Tagetes er allerede længe blevet brugt som afværgep1ante mod nematoder. Skønt effekten af tagetes, specielt Tagetes erecta, ikke er videnskabeligt bevist, er en underbeplantning eller sidebeplantning med denne sommerblomst absolut at anbefale.

Til de fritlevende nematoder hører især de nematoder, der angriber snitblomster og potteplanter. De stikker deres snabel ind i planterne og suger plantesaft. Sugestedet begynder at visne, og angribes af bakterier. Disse fritlevende nemmatoder ændrer bestandigt deres opholdssted og er altid svære at påvise.

Der er ikke nogen direkte vej til bekæmpelse af nematoder, men god hygiejne i haven er en vigtig faktor. Ukrudt og svagelige planter fjernes rettidigt, så man forhindrer nematodernes udbredelse. Nematoderne overlever den kulturplante-frie årstid på ukrudt og klarer sig på den måde året rundt.

Det er nyttigt at anvende en mellemsåning af grøngødning eller en særlig grøngødningsblanding i den kulturfrie periode i f.eks. køkkenhaven. I den private have bør man undgå kemiske bekæmpelsesmidler, fordi deres virkning er tvivlsom og fordi den er økologisk betænkelig. Nematode-angrebne planter må under ingen omstændigheder komposteres, for så udbredes nematoderne langt hurtigere. Bortskaf og destruer de angrebne plantedele på anden måde for at undgå en videre inficering af havejorden, og for at undgå at lukke nernatoderne ud i hele haven. En regelmæssigt vekseldrift hjælper også med til at stoppe udbredelsen af nernatoder. Sørg også for at planterne bliver godt ernæret og styrk deres naturlige modstandskraft ved at holde dem i god vækst. Fjern straks angrebne planter inden de fører til en epidemi.

Det sidste nye er, at nematoder nu ikke alene regnes til skadedyrene, men også i visse tilfælde kan optræde som nyttedyr. F.eks. kan en nematodeart leve inde i en bestemt slags skadedyrs krop. Denne nematode bosætter sig inde i en særlig bille eller snegl. Den udskiller en bakterie, så billens larver eller sneglen dør. De betragtes som skadedyr og udryddes, fordi de spiser af planterne, så de visner og går til.

Opdateret d. 5.5.2001