| Retur til oversigt |
|
De fleste af de her præsenterede arter kræver ingen særlig anvanceret pasning, og er formodentlig af denne grund blevet mere vellidte.
|
VÆRD AT VIDE
Vent med at afskære planternes afblomstrede dele til de er gulnet. Der er endnu næring i plantens overjordiske del, som først skal transporteres ned til løgene for at danne grundlag til næste års blomstring.
|
Den mest almindelige sort er "Adiyaman", som har fået sit navn efter den by i Tyrkiet, hvor den først blev opdaget. De topstillede, klaseformede blomsterstande er sammensat af omkring 30 blomster med en diameter på fem centimeter. De gule støvdragere danner en smuk kontrast mod de aflange, mørkt violette blomster.
Med en plantehøjde på 80 cm, er dette en imponerende åbenbaring, som også kan gøre sig solitært. Denne art trives bedst på dyb, kalkholdig og let fugtig jord, på samme voksesteder som kejserkrone (Fritillaria imperalis).
På udsatte steder bør den dog vinterdækkes ved risiko for barfrost. De store løg plantes i en dybde på 25 cm.
|
Lys: Halvskygge-sol
Blomstring: April - maj Højde: 10 - 80 cm. Jord: Sandholdig, humusrig havejord |
De brede, op til fire cm store klokkeformede blomster er blege, gulgrønne. Herhjemme springer den allerede ud i april. Blomsterne sidder i to kranse ovenover hinanden på 40 til 50 cm lange stængler. Denne art sår sig selv, så man slipper for omplantninger.
Også Fritmaria camtschatcensis er nem at dyrke. Den stammer fra det nordvestlige Amerika og det nordøstlige Asien. Den bliver op til 50 cm høj og blomsterne er 25 - 35 mm brede, klokkeformede og mørkt purpurfarvede på grænsen til det sorte. Denne art trives bedst i halvskygge, på et varmt sted, gerne op til en husmur.
Fritmaria acmopetala har lysegrønne klokkeblomster med brunfarvede kanter.
 Voksested
I sol tillet skygge i stenbede og staudebede, i naturhaver og tæt op ad buske og træer. Gerne i små grupper.
.
Næringsrig og dyb, altid veldrænet. Enten kalk- og lerholdig eller sandet og humusrig, afhængig af art.
Plantes hen på sensommeren, gødes med hornspåner. Formeres ved sideløg. Dæk med kompostjord om efteråret og giv lidt gødning, også om foråret.
Fritillaria verticillata kommer fra Kina og Japan farve. |
|
Den livsvigtige dræning En forudsætning for, at dyrkningen skal lykkes er, at jorden skat være veldrænet, både for vandgennemtrængelighed og gennemluftningens skyld. Det er meget vigtigt da liljerne i deres hjemegne er vant til relativt tørre jorde. I perioder med megen nedbør, risikerer man, at løgene ikke modner, og at de angribes af råd. |
Valg af voksested
Med undtagelse af Fritillaria persica bør alle vilde Fritmaria-arter plantes i små grupper. Dette er ikke kun effektfuldt, men forlænger også.blomstringen. Høje arter hører ligesom kejserkrone hjemme blandt andre pragtstauder. Lave arter er tiltænkt stenbedet, hvor man naturligvis også kan sætte en eller flere af de høje.
Visse arter trives bedst tæt ved buske og træer, hvor de ikke kun får tilstrækkeligt med sol om foråret og under blomstringen, men også er beskyttet.
Fælles for alle arter er, at jorden skal være dyb og rig på næring. De høje arter foretrækker let fugtig jord, gerne med et relativt højt lerindhold, mens de mindre arter foretrækker en mere sandet og tør jord. Kalkfølsomheden varierer fra art til art.
|
Plantedoktoren
Hvis løgene angribes af råd sKyldes det ofte, at jorden er for fed eller tæt, eller et overskud af vand om vinteren. Valget og bearbejdningen af voksestedet er vigtigt. Skulle Fritillaria-arterne ikke trives, til trods for et godt valgt voksested, kan man forsøge sig med en omplantning i hvileperioden.
|
