Markchampignons (agaricus bisporus) og almindelige champignons (agaricus hortensis) er to arter af samme slægt og minder meget om hinanden i formen. Forskellen ligger i at markchampignonen har lysebrun hud, lette skæl, og at den smager mere krydret end den hvide champignon.

Champignons hører uden tvivl til de vigtigste spisesvampe, og vi spiser dem på mange måder på grund af deres delikate smag og deres sundhed. Man behøver ikke nødvendigvis et fugtigt mørkt kølderrum for at dyrke champignons, de kan faktisk dyrkes mange andre steder, hvis man overholder nogle regler.

Champignons kan dyrkes i drivhus, på friland (f.eks. i folietunnel) og i en kælder. Det udslaggivende er, hvor meget man vil høste, og hvilken dyrkningsform man vælger. Det er optimalt, hvis man kan regulere temperaturen. I tilvækstsfasen skal temperaturen være mellem 20 og 25° C, i høstperioden mellem 15 til 18° C. Det er bedst at sænke temperaturen ved at sprøjte vand over champignonerne og derved forhøje luftfugtigheden.

Køligere rum kan godt bruges til dyrkning, men derimod må dagstemperaturen ikke overstige 20° C. Der er dog den mulighed at vande kulturen konstant og give den rigelig frisk luft. Hvis der ikke er udluftning bliver høsten dårlig.

Et af de vigtigste substrater er stadigvæk hestegødning. Man får de bedste vækstbetingelser, når hestegødningen ikke er ældre end 4 uger. Man kan også fremstille et udmærket substrat ved at blande hestegødningen med strå og hø.

Substratet til svampedyrkning skal fermenteres inden brug. Det gøres ved at fugte strå og hestegødning lag for lag, mens man stakker det i en højde af maximalt 150 cm. Hvert enkelt lag trædes godt til.

For at lette arbejdet kan man bygge en ramme omkring stakken. Stakken skal efter nogle dage vendes. Efter den tredje vending kommer der ikke mere amoniak lugt og den har fået en brun farve.

Hvis substrat fremstillingen virker for besværlig samt hvis man ikke har tilstrækkelig plads kan man købe færdigt substrat (ofte iblandet svampemycelium) normalt er det ganske nemt at have med at gøre, og behøver ikke så megen pasning.

Ved den rigtige behandling af kulturen kan man få indtil 6 brud, d.v.s. at man kan høste i 6 omgange før substratet er spist op, og skal udskiftes. Efter hver høst skal substratet igen langsomt tilføres fugt. Man må aldrig gøde, eftersom svampene optager det let. Mange kemiske forbindelser kan være farlige i for store mængder.

Substratet kan ved afsluttet fermentering lægges i bede. Bedene skal have en flad, let forhøjet og afrundet form, og skal maximalt være 100 cm. Lange, ligesom ved aspargesdyrkning.

Hvis de anlægges gruppevist, skal der være 50 cm. Imellem. Bedene skal ligge et skyggefuldt sted, i drivhus eller i det fri med afdækning der opfylder betingelserne om skyggefuldt mørke. Man køber myceliet klar til brug, podet på korn. Før fordelingen løsnes substratet og svampekornene strøs regelmæssigt ud. Man skal regne med ca. 200 til 300 gram svampekorn pr kvadratmeter og kornene skal hakkes let ned i substrater.

Nu går der omkring 20 dage før substratet er gennemvævet af svampemycelium, og nu skal bedet dækkes med fugtig jord. Dækjorden får man enten med ved købet, eller man kan selv fremstille den af spagnum og sand (eller havejord i forholdet 1 til 1) samt 3-5% kulsur kalk (10% ig). Den holdes konstant fugtig med en forstøver eller en ultrafin bruser, for der må ikke ske opslæmning nogen steder.

Nu vokser myceliet op i dækjorden. Fjern den skyggende afdækning efter 10 dage. På det hvide svampelag viser der sig nu de første hvide knopper, som snart bliver store kraftige champignons.

Last updated 23.2.2004