Champignon
(agaricus-arter)

Retur til oversigt Champignon ko86  

Et raffineret kælderbarn

Champignon er kaloriefattige, smagsfulde spisesvampe, vi har nydt godt af i årevis, De smager bedst friske, så hvorfor ikke selv dyrke dem? Der findes flere slags at vælge imellem.

Markchampignons (agaricus bisporus) og almindelige champignons (agaricus hortensis) er to arter af samme slægt og minder meget om hinanden i formen. Forskellen ligger i at markchampignonen har lysebrun hud, lette skæl, og at den smager mere krydret end den hvide champignon.

Champignons hører uden tvivl til de vigtigste spisesvampe, og vi spiser dem på mange måder på grund af deres delikate smag og deres sundhed. Man behøver ikke nødvendigvis et fugtigt mørkt kølderrum for at dyrke champignons, de kan faktisk dyrkes mange andre steder, hvis man overholder nogle regler.

indkøbstips

Der er færdige kulturblandinger med næsten færdigbehandlet substrat og forberedt mycelium. Før man kaster sig ud i den helt store champignondyrkning kan man prøve en sådan pakke og forsøge sig frem.

Det rigtige sted

Champignons kan dyrkes i drivhus, på friland (f.eks. i folietunnel) og i en kælder. Det udslaggivende er, hvor meget man vil høste, og hvilken dyrkningsform man vælger. Det er optimalt, hvis man kan regulere temperaturen. I tilvækstsfasen skal temperaturen være mellem 20 og 25° C, i høstperioden mellem 15 til 18° C. Det er bedst at sænke temperaturen ved at sprøjte vand over champignonerne og derved forhøje luftfugtigheden.

Køligere rum kan godt bruges til dyrkning, men derimod må dagstemperaturen ikke overstige 20° C. Der er dog den mulighed at vande kulturen konstant og give den rigelig frisk luft. Hvis der ikke er udluftning bliver høsten dårlig.

 

Lys: Skyggefuldt
Højde: 5 cm.
Jord: Champignonsubstrat
 

Hestegødning

Et af de vigtigste substrater er stadigvæk hestegødning. Man får de bedste vækstbetingelser, når hestegødningen ikke er ældre end 4 uger. Man kan også fremstille et udmærket substrat ved at blande hestegødningen med strå og hø.

Substratet til svampedyrkning skal fermenteres inden brug. Det gøres ved at fugte strå og hestegødning lag for lag, mens man stakker det i en højde af maximalt 150 cm. Hvert enkelt lag trædes godt til.

For at lette arbejdet kan man bygge en ramme omkring stakken. Stakken skal efter nogle dage vendes. Efter den tredje vending kommer der ikke mere amoniak lugt og den har fået en brun farve.

Hvis substrat fremstillingen virker for besværlig samt hvis man ikke har tilstrækkelig plads kan man købe færdigt substrat (ofte iblandet svampemycelium) normalt er det ganske nemt at have med at gøre, og behøver ikke så megen pasning.

Plantedoktoren

Der er nogle sygdomme, som champignons kan lide under, og som man i gøre noget ved, men kun kan forebygge ved at holde alting meget rent. I lukkede rum kan der komme champignonfluer og larver. Man kan fange dem i lysfælder og på den måde forebygge larvernes gnavskader på svampene. Kontroller regelmæssigt kulturen for angreb af skimmelsvampe, der kan danne sig ved for høj luftfugtighed.

Høst i flere omgange

Ved den rigtige behandling af kulturen kan man få indtil 6 brud, d.v.s. at man kan høste i 6 omgange før substratet er spist op, og skal udskiftes. Efter hver høst skal substratet igen langsomt tilføres fugt. Man må aldrig gøde, eftersom svampene optager det let. Mange kemiske forbindelser kan være farlige i for store mængder.

 

ko862

Man plukker svampene ved at dreje dem forsigtigt rundt. De må aldrig skæres af

Korte råd
Voksted -
Voksested

Ikke helt mørkt, men i halvskygge med en god ilttilførsel. Høj luftfugtighed men ingen høj temperatur.

jord -

Jord

Champignon substrat er hestegødning og halm. Færdigt substrat findes i handelen. Hold altid jorden fugtig.

pasning -

Pasning

Vær forsigtig når jorden skal fordeles, og når man høster, så myceliet ikke beskadiges.

Champignon 863

I den frie natur kan man finde champignons på marker og enge.

Bede og podning

Substratet kan ved afsluttet fermentering lægges i bede. Bedene skal have en flad, let forhøjet og afrundet form, og skal maximalt være 100 cm. Lange, ligesom ved aspargesdyrkning.

Hvis de anlægges gruppevist, skal der være 50 cm. Imellem. Bedene skal ligge et skyggefuldt sted, i drivhus eller i det fri med afdækning der opfylder betingelserne om skyggefuldt mørke. Man køber myceliet klar til brug, podet på korn. Før fordelingen løsnes substratet og svampekornene strøs regelmæssigt ud. Man skal regne med ca. 200 til 300 gram svampekorn pr kvadratmeter og kornene skal hakkes let ned i substrater.

Nu går der omkring 20 dage før substratet er gennemvævet af svampemycelium, og nu skal bedet dækkes med fugtig jord. Dækjorden får man enten med ved købet, eller man kan selv fremstille den af spagnum og sand (eller havejord i forholdet 1 til 1) samt 3-5% kulsur kalk (10% ig). Den holdes konstant fugtig med en forstøver eller en ultrafin bruser, for der må ikke ske opslæmning nogen steder.

Nu vokser myceliet op i dækjorden. Fjern den skyggende afdækning efter 10 dage. På det hvide svampelag viser der sig nu de første hvide knopper, som snart bliver store kraftige champignons.

tips

Høst forsigtigt

Ved høsten bør man være forsigtig, så de små frugtlegemer, som står ved siden af de store svampe ikke beskadiges, fordi de let rådner. Svampene skal under ingen omstændigheder skæres af, men de skal drejes af, da sygdomskim ellers kan trænge ind i snitstedet og hurtigt ødelægge hele den resterende høst.

 

ko864

Man kan drive champignons i frugtkasser, der forinden er foret med folie

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Om foråret kan man kun begynde en svampekultur på steder der ikke bliver varmere end 20° C. Ved højere temperaturer kan svampene ikke vokse

Sommer

Om sommeren skal man kun dyrke i klimaregulerede drivhuse eller vækstrum. Rummene skal have tilstrækkelig luftfugtighed. Gød aldrig.

Efterår

Da champignons kun har brug for kort væksttid kan man stadig begynde på væksten tidligt om efteråret. I kolde nætter har svampene brug for beskyttelse.

Vinter

Ved vinterens begyndelse ryddes frilandskulturen, for når vinterregnen begynder, bliver svampene dårlige og ikke egnet til at spise.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 23.2.2004
kommentarer ?