Sukkerært
(Pisum sativum ssp. sativum)
|
||||||
Unge haveærter har ikke den pergamentagtige hinde på indersiden af bælgene. Høstes de inden de er fuldmodne smager de fine bælge sødt og er virkelig en delikatesse. De indeholder meget protein og vitaminerne A, B og C. De robuste etårige planter bliver, afhængig af sort, mellem 90 og 120 cm høje.
Sukkerærten hører til den familien ærteblomstrede (Papilionaceae). Den er beslægtet med bønner, linser og sågar jordnødder. Blandt køkkenurterne er dette sikkert en af de vigtigste plantefamilier. Ærter er klatreplanter og hører til de tidligste køkkenurter. Derfor kan flere andre grøntsager dyrkes efter ærterne.
Nogle sorter
Ved valg af sort skal man frem for alt tænke på højden. Nogle af de særlig høje sorter skal have støtte. Nogle gode sorter der klarer sig uden støtte er "Buxbom de Grace" og "Symbol", de er tidlige og kan dyrkes i Danmark. En anden tidlig sort er "Dværgsabel" der har store og fine bælge. "Nordlands Express" er middelhøj og giver en meget tidlig høst. Både tidlige og sene sorterkan dyrkes herhjemme. To sorter der kræver støtte er "Regia" (110 cm høj) og "Engelsk sabel" (160 cm høj). Begge giver noget senere høst.
Ønskes: Luftigt voksested
Sukkerært vokser så godt som overalt. Særlig godt trives den på luftige og solrige steder. Områder med små klimabetingede variationer giver rigest udbytte, da varme og tørke har en ugunstig indvirkning. Derfor er det også tilrådeligt med en tidlig forårsdyrkning og høst i forsommeren. Ved tidlig såning bør det gøres i 3 cm's dybde, mens en senere såning skal være 2 cm dybt, for at mindske risikoen for udtørring.
Porøs jord
Sukkerært er tilfreds med de fleste muldrige og porøse havejorde. Før dyrkningen forbedres jorden med kompost eller kalibetonat kunstgødning (40 gram per kvadratmeter). Stående vand er lige så dårligt som et overskud af kvælstof. Et kvælstofoverskud fremmer bladudviklingen og medfører,at bælgene ikke udvikles fuldt. Sukkerærten danner dybtgående rødder, og af den grund skal jorden være porøs uden at være vandlidende.
Sukkerært bærer blomster og frugt samtidig.
|
Rækkeafstand efter højde
Fra midten af april, så snart frosten er ude af jorden, sås direkte på friland. Det kan lade sig gøre at så flere gange frem til midten af juni, men man skal regne med et mindre udbytte. Frøene sås med fem cm's afstand i rækker og de skal trykkes 3-5 cm ned i jorden. Tillave sorter er rækkeafstanden 40-45 cm, 40 cm til dobbelte rækker, og 60 - 90 cm til høje sorter. Efter såning trædes jorden godt til.
Dyrkning
I koldt vejr kan man sætte en tunnel af plastfolie over rækken, og frøplanterne skyder så taknemmeligt og hurtigt i vejret. Når de er blevet omkring ti cm høje hyppes jorden op omkring dem fra begge sider. I vækstperioden løsnes jorden og ukrudtet fjernes. Høje sorter støttes med stativer af grene og / eller hønsenet. Dobbelte rækker forsynes med støtte i midten, så planterne kan klatre op fra begge sider.
Pluk flittigt - høst rigt
Den samme regel som for andre haveærter gælder også her: Jo mere man plukker, jo større bliver udbyttet. De første spæde bælge høstes ved fem cm' s længde, mens ærterne indeni endnu ikke er større end bittesmå kugler. Høsten fortsætter til ærterne i bælgene er blevet relativt store. Venter man til de er fuldmodne, er bælgene ikke længere til at spise, og ærterne skal bælges.
Et stativ af metalnet som klatrestøtte. Sektionerne er 1,20 m brede og en meter høje. (Maskestørrelse 7 cm).
|
Last updated 24.2.2004
|