| Retur til oversigt |
|
Det er let at forstå, at de er så populære. Så fine og friske bønner, som man får af egen høst kan man ikke købe nogen steder. Havebønner er et værdifuldt tilskud til et hvert måltid, både i frisk tilstand, i velsmagende salater eller som kulinariske bønneretter. Bønner kan også konserveres eller lægges i fryseren til vinterforråd.
|
VÆrd at vide
Det er ikke tilrådeligt at spise rå bønner, da bælgene og især frøene indeholder en kvælstofforbindelse (phasin), der er meget giftig i større mængder. Ved kogning ødelægges dette stof, så der ikke længere er nogen sundhedsfare.
|
Fælles for alle sorterne er plantehøjden på 30-40 cm, den buskagtige vækst og de meget små, gule, røde, hvide eller lavendelfarvede blomster. Alle havebønner indeholder store mængder vitaminer og aminosyrer. De er meget næringsrige og smager særlig godt hvis de koges sammen med sar eller salvie.
|
indkøbstips
Ved indkøb kan man med fordel vælge ribbefrie sorter, der holder sig fine og saftige i længere tid. Vælg også sygdomsresistente sorter. Egnede sorter af brydbønne - "Konserva" og "Ohlsenia" - der er næsten helt ribbefrie. "Resista" er en tidlig sort, der er resistent overfor bønnesyge. Egnede sorter af snittebønne - "Kejser Wilhem", tidlig og "Alabaster" sen. Gode voksbønner - "Yellowstar" og "Keygold". Til udsatte steder plejer man at anbefale "Express Vax" .
|
Havebønner stiller ingen særlige krav til jorden. De trives bedst på porøs havejord, der slipper tilstrækkelig med luft ned til rødderne. Derfor er humusrig og sandholdig lerjord bedst, men også kalkholdige eller tørre jorde, som vandes rigeligt giver gode resultater.
Før dyrkningen forbedres jorden med gammel husdyrgødning eller velformuldet kompost. Havebønnerne vokser særlig godt på sur jord, og man bør derfor ikke strø kalk.
|
Lys: Solrigt
Blomstring: juni - juli. Højde: 30 - 40 cm. Jord: Humusrig havejord
|
Nogle gange trues de sent såede bønner af efterårets frostnætter. I dette tilfælde anbefales overdækning med dyrkningsfolie om efteråret. Fra såning til høst går der omkring to måneder, så man kan høste friske bønner fra slutningen af juli frem til den første frost.
Frøene sås i grupper. Tre til syv frø lægges i flade, tallerkenstore plantehuller. Mellem hullerne bør der være en afstand på mindst 40 x 40 cm. Både en mindre afstand og flere frø i hver gruppe resulterer uden tvivl i, at bladene udvikles kraftigt på bekostning af bælgene. Af ti gram frø får man 30 til 35 kraftige planter.
|
Plantedoktoren
Bønnefluen er et farligt skadedyr der kan forekomme i særlig stort antal, når bønner dyrkes efter en bladgrønsag (f. eks. spinat). Fluelarverne sætter sig i kimbladene og planterne dør. Bejds frøene. Er det allerede for sent og skadedyret har fået fæste er nysåning den eneste mulighed.
|
Voksested
Solrigt, varmt og i læ for blæst i sommerens køkkenhave. I kolde vejrforhold også i drivbænk eller drivhus.
Jord
Humusrig, lerholdig have jord med god porøsitet. Før dyrkningen forbedres jorden med husdyrgødning eller kompost. Kalk ikke.
Pasning
Forspires fra marts i drivbænk eller i minidrivhus. Tidlig såning på friland beskyttes med dyrkningsfolie. Jorden løsnes regelmæssigt.
Violette bønner som "Purple teepee" er meget velsmagende
|
Ved tørke bør man vande rigeligt om morgenen, hvilket øger udbyttet betydeligt.
tips
Begynd med havebønner
Forspirede havebønner sættes ud i maj-juni. Havebønnerne er ideelle grøntsager at begynde med, de vokser hurtigt og udpiner ikke jorden.
|
De vigtigste høstmåneder er juli-august. Bønnerne høstes to til tre gange om ugen og høsten varer i 3-4 uger. Husk at høste havebønner forsigtigt, så planterne ikke trækkes op af jorden. En velplejet bønnedyrkning kan give ca. 10 kg per m² voksbønner noget mere, havebønner og brydbønner noget mindre.
