Salvie
(Salvia officinalis)
|
||||||
Salvie er en urt hvis aroma kommer bedst til sin ret, når den anvendes sparsomt. Den er nem at dyrke og kan til stadighed formeres fra dele af ældre planter.
En læbeblomstrende fuld af smag
Salvie hører ligesom basilikum og rosmarin til de læbeblomstrendes familie (Labiatae). Den danner en halvbusk, som bliver indtil 50 cm høj og som med tiden bliver træagtig forneden. Kendetegnene ved planten er først og fremmest de firkantede stilke og de grågrønne blade, som er dækket med et tykt filtlag. Bladene er aflangt ægformede, til tider let takket kant. I milde egne bliver bladene på planten om vinteren. Blomstringen varer fra maj til juli. Blomsterne, der normalt er lyslilla og kun meget sjældent hvide, er to til tre centimenter lange og tydelige delt i over- og underlæbe. På grund af sin blomstring og det smukke løver salvie også en smuk prydplante, som man kan have dobbelt nytte af i bede og rabatter. Brogede haveformer, f. eks, "Purpurascens" (m. violet løv), "Variegata" (gulgrøn broget) og "Tricolor" (trefarvede grønne, lilla og rosa tegninger) er usædvanlige farvetuer i et bed.
En antik urt
Salvie var allerede højt vurderet som helbredende urt i antikken. Denne krydderurt stammer fra middelhavsegnene. Særligt i Dalmatien og i Grækenland findes salvie meget udbredt. Den er sandsynligvis bragt over Alperne af romerne i den tidlige middelalder. Den videre udbredelse sørgede benediktinermunkene for. Salvien var en af de urter de anvendte og dyrkede aller mest. En klos-erhave uden salvie var ikke fuldstændig.
Helse-virkning
De helbrdende stoffer befinder sig i plantens blade. De indeholder en æterisk olie, hvis bestanddele er thujon, borneol, kamfer og cineol. Desuden er der garve- og bitterstoffer, syrer, harpiks og en østrogenholdig substans. Salvie, tilberedt som the, er velgørende ved halsonde. Ved tandkødsbetændelse og -blødninger virker den antiseptisk og sammentrækkende.
En rødbladet varietet er lige så kraftig i væksten, men mere sart om vinteren.
I køkkenet
Salvies bitteraromatiske smag er meget velegnet til pølse, hakkekød, svinekød og vildt. Friske blade egner sig til krydderkvark, salatdressinger og kryddersmør, ost og røgeskinker. Salvie kan også anvendes i supper og koges med i gryderetter. smørdampet salvie og nudler er f. eks. en oplevelse.
|
Muskatsalvie
Slægten salvie omfatter mange planter, lige fra den almindelige kryddersalvie til en mængde prydarter. Muskatsalvie (Salvia sclarea) er imidlertid en yndet krydderurt, der også kaldes romersk salvie. Den vokser ligeledes i egnene omkring Middelhavet og minder noget om ambra. Dens olie anvendes hovedsageligt som aromatstof i vermouth og i kosmetikindustrien. Til pikante desserter er muskatsalvie en fornyelse. Man får naturligvis kun denne sjældne salvie-art i specialgartnerier, der dyrker krydderurter, og selv der kan den være svær at få fat på. De mange andre prydsorter, der er i handelen, er ikke velegnede som krydderurter eller i husapoteket.
De aromatiske blade er overtrukket med et fint filtlag.
|
Last updated 24.2.2004
|
|