Kvan
(Angelica archangelica)
|
||||||
Ikke mindst på grund af den gamle legende har kvan også båret navnet "ærkeengelrod" og " den hellige Ands græs". Kvan er et gammelt nordisk navn. Denne plante er rig på æteriske olier. Roden anvendes i fremstillingen af likør (f.eks. benediktinerlikør), og kan indgå som bestanddel i snus. De letflygtige olier, med en krydret, musklignende aroma anvendes også til parfumefremstilling. I Middelalderen var planten nær blevet udryddet, da man mente at den var et middel mod pest.
Den op til to meter høje plante vokser i Centraleuropa på fugtige enge, i bjergegne og ved vandhuller. I Skandinavien findes den i fjeldene. Mere almindelige er kvans mindre slægtninge, vandkvan og skov-angelik (Angelica archangelica var. litaralis resp. A. silvestris), der ikke dufter lige så stærkt. Man kan genkende kvan på de store, gulgrønne, kugleformede blomsterskærme, som yndes af bierne. Hvis man gnider bladene mellem fingrene kan man fornemme den typiske duft.
Medicinsk brug
Foruden de æteriske olier indeholder kvan også kumarin, garvestoffer, harpiks og forskellige slags voks. Opløsninger som fremstilles af plantedelene anvendes som linement ved nervesygdomme og gigt. Planten virker også meget befordrende på appetiten og fordøjelsen. Man bør dog omgås den friske plantesaft med forsigtighed, da den kan give hudirritationer.
Pladskrævende
Haveejeren bør være vidende om at kvan kræver rigelig plads. Vil man udvinde olie eller frø er det tilstrækkeligt med få eksemplarer. Kvan stiller ikke specielle krav til klimaet, men finder sig godt tilrette selv på skyggefulde steder. Ønsker man at anvende rødderne bør disse dyrkes i humusrig sandjord. De udvikles nemlig ikke lige så godt på lerjord.
De store blomsterstande er en pryd i urtehaven.
Frøså i juli
Kvan formeres ved frøsåning. Frøene høstes af treårige eksemplarer fra højsommer til efterår, og sås direkte i haven med en rækkeafstand på 60 cm. Da frøene vokser meget langsomt bør såningen, hvis den finder sted senere, foregå under glas. Disse frøplanter sættes ikke ud før følgende forår.
Planteafstanden 60 cm er vigtig hvis man vil høste rødder, blade og stængler. Tynd ud efter behov. Vil man høste frø, må man give planterne endnu mere plads.
|
Gødning
Det første år har kvan ikke brug for ekstra næring. Det andet år, hvor planten danner blade, stængler og rødder, skal mager jord gødes. En tilrådelig dosis mineralsk NPK-gødning er 30 gram per kvadratmeter. I den første sommervarme er en regelmæssig og rigelig vanding nødvendig. Det tredje år skal man tilføre ekstra næring. Planten bruger nu al sin kraft på at danne stængler og blade, og dør herefter.
Efterårsplantede eksemplarer kan allerede i juli eller august det følgende år høstes for blade og stængler. De forårsplantede planter er modne til høst i oktober. Stænglerne skæres eller klippes af med en skarp havekniv resp. saks, og bladene plukkes med hånden. De kraftige pælerødder trækkes forsigtigt op af jorden ved hjælp af en greb. Derpå hænges de op til tørring.
De visne frugtstande er også smukke i tørret tilstand.
|
Last updated 24.2.2004
|
|