Hjulkronen, der til hører familien af rubladede (Boraginaceae), stammer fra Orienten. Den dejlige køkken- og prydurt er kommet til os via Italien og Spanien. Man finder den overalt i Middelhavsområdet forvildet fra haverne, og selv her kan vi ser den vildt visse steder, for den sår som regel sig selv, når den først er der. Den etårige, buskede plante er stærkt forgrenet i bredden og kan på et gunstigt sted blive op til 80 cm høj. Den gør bestemt sin familie, de rubladede, ære. Den høje, saftige stængel er nemlig tæt besat med ru, børsteagtige hår. Også de ægformede blade er behårede på begge sider, de unge blade silkeagtigt, de ældre blade med mere ru hår. Den kraftige pælerod kan gennemtrænge selv tung og kompakt jord og gøre den mere luftig, hvilket kan udnyttes til jordforbedring.

Hjulkorne blomstrer hele sommeren. Dens nikkende et par cm brede blomster er i starten en anelse rødlige, men bliver senere strålende himmelblå. De mørke støvbærere hæver sig dekorativt op fra den hvide blomsterbund og giver kontrast til det blå. Blomsterne sidder flere sammen i stande.

På varme sommerdage åbner de sig alle og pynter ikke blot i køkkenhaven, men egner sig også fint til at lukke huller i staudebedet eller blandt sommerblomsterne. Bier og andre nytteinsekter elsker blomsterne, der rummer masser af nektar. Af og til kan man støde på hjulkrone med hvide blomster.

Hjulkrone trives på alle ikke for tørre steder med tilstrækkelig næring i jorden. Kalkholdig jord er især populær. Man kan så på friland i hele perioden fra april til først i juni. På den måde sikrer man sig en konstant forsyning af af nye blade, og blomstringen synes ikke attage nogen ende. Det er vigtigt at frøene dækkes med tilstrækkelig jord (1-2 cm), da de spirer i mørke. Ungplanterne sættes på 30-50 cm's afstand, for voksne planter har brug for meget plads. Man kan allerede i marts forkultivere planter ved at så i potter inde og så senere plante dem ud i haven.

Friske blade og skudspidser har den bedste aroma. De kan høstes fra planten er stor nok (normalt ind i maj) til hen i oktober. Man kan tilmed fryse og tørre planten. Den agurkeagtige aroma er i så fald mindre intensiv.

Blomsterne egner sig fortrinligt til dekoration af salatskålen og sommerlige drinks. Hvis man lægger dem i hvid eddike bliver eddiken smukt og hemmelighedsfuldt blå. Man kan også fryse blomsterne ind i isklumper og bruge dem som overraskelser i vin eller andre drinks.

Hjulkrones fine smag passer godt til agurker, salater, fisk, supper, saucer, svampe, grøntsager og kartofler. Man får f. eks. en lækker krydderiblanding ved at blande dild, persille, fennikel og sar med hjulkrone.

Anvendes hjulkrones blade frisk er det vigtigt at anvende de yngste blade, som kun et let silkeagtigt behårede. Tørret hjulkrone anvendes først efter at være opblødt i vand.

Man må ubetinget prøve hjulkrone i salat, ikke blot for den dejlige smags skyld, men også fordi urten er meget rig på C-vitamin.

Hjulkrone virker smertelindrende, sved- og vanddrivende, samt opkvikkende. Den skulle også virke lindrende ved hoste, bronkitis og infektioner i mundhule og åndedrætsorganer.

Urten stimulerer produktionen af det menneskelige hormon adrenalin og giver dermed velbefindende. I Tyskland kaldes den visse steder "velgørenhedsblomst" , og den anvendes ved bedrøvethed og depression. Den kan indtages som frisk saft, the, afkog eller i vin.

Til the anvendes 1 tsk tørrede blade og blomster, som trækker i 1 liter kogende vand i 30 minutter og derefter sis. Man drikker 2-3 kopper om dagen.

Til afkog koges 30 gram af de friske blomstrende skud i lliter vand i 10 minutter. Derefter sis plantedelene fra, og man drikker 5 kopper dagligt.

Last updated 24.2.2004