Isop
(Hyssopus officinalis)

Retur til oversigt Isop  

Krydret halvbusk

Desværre har denne urgamle krydder- og lægeurt, med sin let bitre smag og sine smukke blå blomster, været langt mere almindelig end den er i dag. Prøv den gerne som krydderi!

Isop hører til de læbeblomstrede planters familie (Lamiaceae) og danner små halvbuske, som bliver 30-50 cm høje. Den blomstrer mellem juni og september. Med sine smukke blå nuancer er den både en krydder- og prydplante. På voksesteder med varmt klima kan den blive forbavsende gammel.

 

VÆrd at vide

Skuddets spidser og friske blade bør om muligt anvendes friske. Ønsker man at tørre planten, skal den skæres under blomstringen.

Fra klostrenes haver

Vi ved, at isop blev dyrket som halvbusk af benediktinermunkene i 800- tallets klosterhaver. Herfra spredte den sig videre til herremandens og bøndernes haver. Den omtales til og med flere steder i bibelen, selvom man ikke ved om det virkelig er vore dages urt der refereres til, eftersom isopikke vokser i Israel. Sådan hedder det i Psaltaren: "Skær mig med isop, så jeg kan blive ren".

I Sydsverige anvendtes før isop, lavendel og andre stærkt duftende urter som "kirkekrydderi" , det vil sige urter, man kunne tage med sig ind i kirken. Ved at indånde den friske, aromatiske duft kvikkede kirkegængerne op og kunne da lettere holde sig vågne.

Også den franske benævnelse "herbe sacre" tyder på, at isop i lange tider ansås for at være en hellig urt.

indkøbstips

Naturligvis kan man frøså denne plante, men det er ofte enklere at købe færdige planter. I planteskolen skal man ikke kun lede blandt krydderurter, for ofte sælges isop også som prydplante.

 

 

Lys: Solrigt
Blomstring: juli - aug.
Højde: 30 - 50 cm.
Jord: have- eller grusjord
 

Med sydlig oprindelse

Denne krydderurt stammer fra Sydeuropa og Forasien, men vokser også i det sydlige Rusland og helt frem til Altai på solrige, stenede steder.

I Asiens tibetanske klostre anvendes isop ikke kun som krydderi, men også som lægeurt. Ophængte bundter af urten skulle kunne fordrive sygdomme.

 

Plantedoktoren

Isop er et at vore naturlige bekæmpelsesmidler. Mange skadedyr afskyr den aromatiske duft. Derfor er den egnet som kantplante til beskyttelse af andre planter. Vær opmærksom på, at det ikke er hensigtsmæssigt at plante isop i nærheden af ræddike og radise.

 

Isop

Med sine blå blomster er isop et dekorativt indslag i haven.

Korte råd
Voksted -
Voksested

Isop stiller næsten samme krav som timian. Planten skal have meget sol og varme. Også egnet som prydplante.

jord -

Jord

Porøs, ikke alt for fugtig jord, helst med noget kalkindhold eller på stenet jord. Tåler ikke stående vand.

pasning -

Pasning

Nøjsom. Plantes ikke for tæt, da ungplanterne da hindres i udviklingen.

sorten Roseus

Isop er meget afholdt af bier. Her ser vi sorten "Roseus" med rosafarvede blomster.

Lægende kraft

Planten indeholder æteriske olier, bitterstoffer (bl.a. hesperin) , garvesyre og harpiks. Denne sammensætning fremmer fordøjelsen og er desuden blodrensende, krampe- og slimløsnende. Ved for kølelse kan luftvejene renses ved indånding af en infusion af isop.

Hvorfor ikke forsøge at rense luftvejene ved luftvejssygdomme ved hjælp af the? Kog isop i vand og sød med honning. Lider man af kraftig nattesved kan man prøve med en blanding af isop og salvie, som koges til en stærk the og sødes med honning. Theen skal drikkes i små mundfulde. Samme the, men usødet, kan bruges til at lindre mavegener. Theen beroliger maveslimhinden og virker mod appetitløshed.

tips

Som krydderurt bør isop anvendes og doseres med forsigtighed. Selv små mængder er tilstrækkeligt til, at den fremtrædende smag kommer til sin ret. På grund af den let bitre smag, som minder om mynte, er den specielt egnet til salater, saucer, bønneretter, vildt og mørkt kød.

Botaniske kendetegn

De små halvbuske har firkantede stængler, som let forveddes. Bladene er smalle, linjeformede og er modsatte. Som hos mange andre læbeblomstrede planter er isopens mørkegrønne blade dækket af labiathår, hvori de æteriske olier er lagret.

Isop

Nogle få blade er nok til at omdanne et fedtholdigt måltid til et letfordøjeligt.

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

I begyndelsen af marts eller april sår man frø i potter. Frøene dækkes af et tyndt lag jord og holdes fugtige. Spiringen varer mellem tre og fire uger. Eksisterende bestand formerer sig oftest ved selvsåning.

Sommer

Ungplantrne plantes ud i en afstand på 5Ox5O cm. Fra juli til august springer blomsterne ud. De besøges ofte af insekter. Fra og med nu kan man høste.

Efterår

Bestanden kan formeres ved deling af rodstokkene. Det hænder, at de delte planter ikke bliver så kraftige det følgende år. De har brug for en tilvænningsperiode.

Vinter

Isop er en vinterhårdfør art, men på udsatte steder er det tilrådeligt at dække på en eller anden måde, f. eks med fyr- eller granris.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 24.2.2004
kommentarer ?