Østershatten er en muslingeformet, kortstilket svamp, der lever på dødt træ - også i vore hjemlige skove. Den ernærer sig udelukkende ved hjælp af dødt plantemateriale. Det giver kulturen to fordele: For det første lader den sig let dyrke, og for det andet er der ingen fare for at den breder sig til sunde træer. Der er to typer østershatte, en sommertype, som først danner sine hvidgule svampe ved 14 °C, og en vintertype, som allerede danner sine gråblå til stålgrå svampe ved temperaturer mellem 4-15 °C. Østershatte er meget velsmagende og kan anvendes på mange måder i køkkenet. På grund af deres smag og den lidt faste konsistens, kan frugtkødet minde lidt om kalvekød. Derfor kan østershatte erstatte kød i mange retter.

Svampe har ingen småplanter. Det som lægfolk kalder svampen, er en frugtkrop, som egentlig kun er en kompakt sammenlagring af mycelium. Myceliet danner den egentlige vækst, men svampe er hverken planter eller dyr. De danner deres egen gruppe af levende organismer. Med sit mycelium gennemvokser østershatten hele sit næringsgrundlag, det døde træ, som et fint net af hvide tråde. Sporerne, svampens frø, danner udgangspunktet for en ny generation. Ud fra dem vokser det nye mycelium, der til sidst danner frugtkrop og til slut udvikler nye sporer. Til havedyrkning køber man mycelium fra specialfirmaer. For østerhats vedkommende er det en slags sterilt podede spirekorn, hvorfra ny mycelium hurtigt kan vokse. Sådan svampesæd skal opbevares køligt, men frostfrit. Ved temperaturer under 10 °C er det holdbart i nogle uger.

Det, svampen vokser på, kaldes substratet. Til den lille have kan det dreje sig om tre forskellige ting. Det nemmeste er at dyrke på færdigkøbt svampesubstrat. Halm er noget billigere, men giver mere besvær. Når man dyrker østershatte på træ - og det er nok det mest alminde - lige - kan man høste i flere år, alt afhængig af hvilken træsort man anvender. Udbyttet ved dyrkning på træ er ikke så stort det første år, men til gengæld strakt over en længere periode.

Alt hvad man behøver er en beholder af træ eller plastik (ikke metal !) og en skygget plads, der skal være luftig, men uden træk. Svampekornene og substratet blandes med rene hænder og holdes fugtigt. Det spiller ingen rolle om kornene stadig er løse eller sammenvokset af mycelium. Der må blot ikke være skimmelsvampe at se. Ved den rigtige temperatur (mellem 15-20 °C.) og den rigtige fugtighed, kan man høste egne østershatte allerede efter 3-4 uger. I omkring 6 måneder kan man nu ca. hver 4. uge høste østershatte indtil substratet er spist op.

Man anvender halmballer, der er faste, uden skader og helt uden skimmelsvampe. Halmen skal fugtes godt. Det sker lettest ved at lægge den i en vaskebalje med vand, og vende den hver 12. time. Efter to dage er halmen fugtig nok, og lægges på et skygget sted. Efter yderligere en dag er overflødig væde forsvundet og halmballen kan podes med svampekornene. Man laver nu med en priklepind ca. 15 huller, der går ned til halmballens midte, og fylder kornene i.

Et stykke folie over halmballen forbedrer mikroklimaet, og sørger for fugtregulering. Nu skal man huske at vande, når halmen virker tør på overfladen, men helst sparsomt og ofte.

Alle løvtræarter er egnet til dyrkning af østershatte. Jo blødere træ, jo hurtigere bliver det gennemvokset af myceliet, og jo hurtigere kan man høste. Til gengæld stopper høsten også hurtigere i blødt træ end i hårdt. Det er vigtigt at træet ikke har ligget længere end 5 måneder efter fældningen. Ellers er det for tørt og der er fare for at fremmede svampe har taget træet i besiddelse.

Træstykket skal være mindst 50 cm langt og have en diameter på mindst 15-20 cm. Til podning borer man ti-krone store huller i stammen, men ikke helt igennen, eller man saver ind i træet. Hvis man har en kædeav til rådighed, kan man skære to tredjedel ind i stammen. Med en håndsav bliver indsnittet ikke bredt nok,

Last updated 24.2.2004