Men uanset hvor store historiske traditioner, så skal man spise hvidløg med lidt omtanke, af hensyn til sine omgivelser, for det kan lugtes via hud og ånde, og det kan ikke alle lide. Noget anderledes er det derimod med hvidløgskapsler og -piller, hvor duften næsten ikke mærkes.

Får man lyst til at bruge ren hvidløgsolie, skal man passe på, for den kan medføre hudirritationer og blærer. Men ellers tjener de friske fed til at styrke immunforsvaret, og de virker blodrensende. De virker gennem den æteriske olie, allicin, der forårsager den typiske hvidløgslugt, og deres mange vitaminer. Hvidløgs gunstige indflydelse på for højt blodtryk og åreforkalkning har været kendt længe, og udnyttes af lægemiddelindustrien.

Hvidløgets hovedløg er opbygget af små seglformede, bøjede fed, og de opfylder en funktion som sideløg. Hele hvidløget er omhyllet af en pergamentagtig hud, der kan være rosa, hvid eller violet. Blomsterne kommer på en op ti1 80 cm høj blomsterstængel og er ren luxus fra naturens side, for de er næsten altid sterile.

En anden variation er snithvidløg, der ligesom hvidløg får større og større anvendelse i køkkenet. Man anvender ikke løgene, men kun de aromatisk smagende blade. I realiteten kan man blot stikke små hvidløgsfed i jorden og klippe af bladene.Det har den fordel at de smager som hvidløg, men er noget mildere i smagen og de giver ikke så megen lugt. Da planten normalt er vinterhårdfør, kan man så den allerede i slutningen af marts, eller udplante færdige potteplanter. Om efteråret kan bladrørene høstes ligesom ved purløg eller tages ind i potter.