Fra botanisk synsvinkel er løg en liljeplante og således nært beslægtet med asparges, hvid- og purløg. Kepaløg eller zittauerløg er sammen med hvidløg en af de mest kendte repræsentanter for løgslægten. Løg kan frøsås eller plantes. Den mest almindelige og enkleste metode er, at plante stikløg.

Kepaløg indeholder mange forskellige vitaminer, sukker og æteriske olier med desinficerende virkning. Rå løgsaft anvendes indenfor naturmedicinen. Den lindrer luftvejssygdomme, øger stofskiftet, stimulerer blodcirkulationen og har en positiv indvirkning på forskellige kirtlers funktioner. Det er svovlholdige plantestoffer, der ligger til grund for disse egenskaber samt for den typiske, stærkt, krydrede løgsmag. Det er også disse stoffer, som får øjnene til at løbe i vand, når man skærer løg.

Kepaløg kommer oprindeligt fra Centralasien. Her har det været dyrket fra fordomstid, som krydder- og lægeurt. I vore dage findes løg i hele verden, fra troperne til de tempererede zoner. Mens bladene udvikles foretrækker løget kølige temperaturer, men når løgene dannes skal det have mere varme. På vore nordlige breddegrader trives løg bedst på solrige voksesteder i mådeholden fugtighed.

Løget skal have næringsrig jordfor at kunne udvikles. Før plantningen bør jorden forbedres med formuldet kompost eller staldgødning. Det skal også have meget kalium og fosfat. Derimod er et overskud af kvælstof mindre hensigtsmæssigt. Dette medfører, at bladene vokser til på bekostning af plantens andre dele, og planten angribes desuden lettere af sygdomme. Af den grund bør man undgå traditionel handelsgødning. For de enkelte arter er der forskellige dyrkningsmuligheder, hver med sine fordele respektive ulemper.

Frødyrkede løg kan lagres længe. Ønsker man et vinterforråd af løg, er det egnet at dyrke med frømetoden, også selvom denne metode tager længere tid fra plantning til modne løg.

Frøsåning skal finde sted fra midten af marts til begyndelsen af april. På plantestedet laver man et antal sårender med 25-30 cm's afstand og en dybde på 2-3 cm. Per m² bruges der omkring 200 frø, hvilket svarer til ca. 1 gram. De frø, der ikke bliver brugt, bevarer deres spiringsevne i to år.

Direkte såede løg kan udvikle sig i hele landet. Frøene bør dækkes af et jævnt og tyndt lag af finkornet jord. Af den grund skal jorden ikke graves om før plantningen, men kun løsnes let og jævnes med en rive.

Fire til seksuger efter plantningen tyndes planterne ud til en afstand på 5 cm, hvilket betyder at ca. hver anden plante tages bort. Særligt store løgsorter skal have en større afstand, mellem 10 og 15 cm. Jo tættere løgene vokser, desto mindre bliver de.

Vil man hellere have tidlig høst og desuden større løg, er dette en god metode. Høsten bliver dobbelt så stor med stikløg sammenlignet med frøsåede løg. Eneste ulempe er,at løgene ikke kan lagres ligeså længe. Stikløg kan købes i frøhandelen, plantecentre og også i almindelige supermarkeder. I april måned plantes løgene med en rækkeafstand på 20 cm. I rækkerne sættes for hver 10. cm et løg, som lige knap og nap dækkes med jord. Rundt om løgene trykkes jorden sammen.

De plantede løg modner hurtigere end de frøsåede og kan også lagres længe. Vil man forkultivere kepaløg indendørs, sår man frøene i marts i f. eks. et minidrivhus. Frøplanterne skal stå lyst ved 20 °C. Når planterne er blevet tilstrækkeligstore, plantes de ud på friland.

"Stuttgarter Riesen" er middeltidlig og bliver fladrunde og gule. Salatløg, som "Ontario" og "Superba", er tidligt modne hybridløg. "Zittauer Gelbe Riesen" modner sent. To røde sorter er "Braunschweiger Blutrote" og "Friihe Blassrote", som er egnede til lagring.

Kepaløg skal ikke have meget vand, men i tørt vejr bør de dog have en gennemvanding. Sætter løgene blomster bør blomsterstænglerne hurtigt fjernes, ellers tager de for meget kraft.

Last updated 24.2.2004