Cherrytomat
(Lycopersicon lycopersicum)
|
|||||
En frodigt voksende cherrytomat danner lange klaser med flere frugter. De har en herlig smag og er både nyttige og forfriskende. Cherrytomat kan dyrkes både på friland og i drivhus. Cherrytomat i en stor krukke eller balje er også en fryd for øjet. Vil man dyrke cherrytomat i sit eget drivhus, begynder mani marts-april med at så frøene i såkasser. Ønsker man at dyrke på friand, kan indendørssåningen vente til april-maj. Jorden man sår i skal være porøs og gennemfugtet. Velomsat kompostjord kan også bruges. Mens frøene spirer må temperaturen aldrig komme under 18 °C. Den bør helst ligge mellem 20-22 °C. Når frøplanteme har fået kimblade, pottes de over i 10 cm store ler-eller jiffypotter. Hold hele tiden jorden fugtig.
Plantning
I midten af maj kan man plante i drivhuset og i juni, når faren for nattefrost er ovre, plantes de afhærdede unge planter ud på havens varmeste og mest solrige sted. Ved plantning bør man sætte planterne dybere end de stod tidligere, da den del af stammen, som ender under jorden skal danne livskraftige og nødvendige rødder. Rødderne bidrager til plantens gode udvikling. For at give tomaterne så meget lys og plads som muligt, bør man beregne en planteafstand på 50x50 cm og sætte rækkerne i nord-sydlig retning. Før plantning skal rodklumperne lægges i blød, så planterne får lettere ved at slå rødder. I vores klima er det bedst at have tomatdyrkning i et drivhus. Planter man rodpersille mellem rækkerne forbedres tomatsmagen nævneværdigt. Også ræddike, kålrabi, gulerødder og kålplanter er udmærkede blandingskulturer til tomat. Den hurtigtvoksende pluksalat er god at dyrke sammen med tomaterne. Den høstes nemlig allerede når tomaterne begynder at kræve lunere plads. På den måde bibeholdes jordens gode egenskaber. Tomater trives ikke sammen med kartofler, ærter, fennikel og agurker.
Pasning af planterne
For at tomaterne kan stå opret hele sommeren bindes de op til træ- eller metalstokke. De små sideskud, der dannes i bladhjørnerne knibes af hver uge. De nederste blade fjernes efterhånden, op til 30 cm's højde, for at forebygge svampesygdomme. I juli begynder blomstersætningerne at udvikle sig. Af disse bør man kun tillade 3-5 at udvikle sig. Resten skæres bort. Cherrytomaterne behøver mest næring, men de udvikler blomster og frugter. En ordentlig vedligeholdelsesgødning med 30 gram nitrophoska pr. m² er tilrådeligt. Gød første gang i begyndelsen af juli og gentag herefter med tre ugers mellemrum frem til midten af august. Ligeledes bidrager vand til en rig høst. Vand tomaterne med lunkent vand, som har stået lidt.
Cherrytomater anvendes ofte som en ren godbid.
|
Høst før frosten sætter ind
Afhængig af vejrforholdene kan man ved udendørsdyrkning begynde at høste fra slutningen af juli til midten af august. Ønsker man en tidligere høst, kan man skynde på planterne ved at bruge forskellige typer af plantehætter eller dyrkningsnet. De tomater, som endnu ikke er helt modne, når det bliver koldere, kan modne i kælderen eller et andet egnet sted indedørs.
Et par sorter
I frøhandelen findes ikke så mange sorter af cherrytomater at vælge imellem. Et par forskellige kan man finde i frøposerne. En tomat kaldes cherrytomat "Evita" , en anden cocktailtomat "Red Cherry" .Begge sorter danner 20-30 cm lange klaser fyldt med små, gode frugter.
Foruden røde findes der også gule og orangefarvede tomater.
|
Last updated 24.2.2004
|
|