Hvidkål
(Brassica oleracea)
|
||||||
Kålen hører til vore ældste nytteplanter og den spiller en stor rolle i store dele af verden året igennem. Den hvidkål vi i dag dyrker, menes at nedstamme fra Brassica oleracea var. silvestris, der vokser omkring Middelhavet og i Vesteuropas kystegne. Begrebet hovedkål optræder allerede i Europa i det 8. århundrede og først senere, i det 11. århundrede, har man skelnet mellem rød- og hvidkål. Vi skelner mellem forskellige slags kål, alt efter hvornår de sås og høstes, og ved vel tilrettelagt dyrkning og lagring af de sidste afgrøder, kan vi have hvidkål til hele året.
Jordbearbejdning
Kålplanter er meget næringskrævende og har brug for rigelig gødning. Ved siden af mineralsk gødning skal man helst også bruge naturlig gødning, gerne lagret staldgødning eller tørret, organisk gødning, som arbejdes godt ned i jorden, pga. den organiske gødnings jordforbedrende evner. Desuden behøver alle kålarter kalk. Kun hvis man anlægger sit kålbed, hvor der året før har været dyrket ærter eller bønner,kan man spare at give kalk. Efter kåldyrkningen er jorden så grundigt udnyttet, at man skal vente tre til fire år før man igen planter kål i det samme bed.
Såning på friland
Før man sår skal man sørge for at jorden er godt gennemfugtet. Sårillerne laves med 20 cm's afstand og en til halvanden cm 's dybe. Stedet skal være åbent, men alligevel beskyttet. Efter syv til tolv dage spirer frøene. Nu er det vigtigt, at man hele tiden sørger for at holde ukrudt borte, så skadedyr ikke har nogle gemmesteder. Det er også vigtigt at vande småplanterne omhyggeligt. Så snart småplanterne er store nok til at håndtere, udtyndes de og jorden trykkes godt fast omkring de tilbage-blevne planter og der vandes. I de fleste tilfælde er det dog en fordel at så frøene i et specielt såbed, og siden udplante de små kålplanter i det endelige bed. Det giver tidligere høst, længere vækstsæson, forspring for ukrudt og en sikker planteetablering.
Såtidspunkter
Hvidkålssorterne inddeles efter dyrkningstidspunktet i fire grupper. Vi taler om sommerkål, høsthvidkål, tidlig vinterkål og holdbar vinterkål. Normalt starter man såningen sidst i april for sommerkålens vedkommende. Derefter følger de andre kålsorter med hensyntagen til deres kulturtider. Vækstperioden fra udplantning til høst er for de fire grupper følgende:
Høsthvidkålen høstes fra august til oktober. Tidlig vinterkål høstes fra oktober og er holdbar til sidst i januar. Holdbar vinterkål høstes ligeledes fra oktober og er holdbar til forår / tidlig sommer hvis den lagres rigtigt.
Flotte, faste hvidkålshoveder klar til høst.
|
Gode sorter
Mange kålsorter er i dag F1-hybrider og F1-sorter, der giver kål, der er meget ensartet i størrelsen og har ens udvikling, hvilket er en stor fordel. Disse frø er dog en del dyrere end frø der ikke er af F1-oprindelse (førstegangskrydsninger). Til tidlig dyrkning er de forskellige Ditmarskersorter, nogle af de mest dyrkede. Andre tidlige sorter er "Koto" p7l og "Dima". Af høsthvidkål kan især nævnes sorterne "furuta" og "Hisepta F1, Tidlig vinterkål kan f. eks, være Amager-sorterne, "Bewema" og "Hitoma F1, Holdbar vinterkål er f. eks. Amager høj grøn "Grami"
Skadedyr
Der er mange andre end os, der kan lide hvidkål. Der kan optræde forskellige svampesygdomme og virus, foruden en lang række skadedyr, hvoraf vi her kun kan omtale de vigtigste. Fra april til august optræder der jordlopper, som holdes i skak med grundig hakning og evt. strøning med træaske eller kalk. Som værn mod den lille kålflues larver er de fleste frø i dag bejdsede. Fjern alligevel larverne, når de ses. Der findes desuden to arter af de velkendte kålorme. Især i august kan larverne gøre stor skade på kålen. Larverne er grøngule med sorte pletter, eller fløjlsagtigt matgrønne.
"Piccolo" er en sort med mindre hoveder
|
Last updated 24.2.2004
|
|