Rødbede
(Beta vulgaris var. conditiva)
|
|||||
Rødbede er en toårig plante som første år danner en tyk, ofte kugleformet rod. De fås i forskellige farver og former og er uundværlige,i mange national-spiser. Rødbederne smager bedst når de endnu ikke er blevet for store, og inden de får hvide ringe i den røde rod.
En lille roeslægtning
Rødbede er i slægt med sukkerroer og foderroer. De har samme forfader. Denne vildform kan selv i dag findes ved Europas kyster. Urformen af rødbede har været kendt i mindst 4000 år, men i stenalderen var det mere bladene end roden man anvendte. Selvom vi anvender rødbeden som etårig plante, er den egentlig toårig. Første år danner den knold og andet år dannes en blomsterstængel. Blomsterdannelsen kan dog også forekomme allerede første år, hvis planten har været udsat for vækstforstyrrelser og frostindvirkning. Denne fare opstår først og fremmest hvis man sår for tidligt ude, i begyndelsen af april. Plantens rødder er meget dybtegående, så rødbeden er robust og kan klare en forbigående tørkeperiode, når først den har en vis størrelse.
Meget sund
Rødbede er en meget sund grøntsag, som skattes højt på grund af sit store C-vitaminindhold, sine mineraler og sine mange kulhydrater. Især i den vitaminfattige vintertid er rødbede en velkommen afveksling i salater og fint tilbehør til mange retter.
Såning
Rødbedens frø sidder normalt i 2-6 - blomstrede nøgler, hvor blostret bliver siddende, når frøene modnes. Der findes dog også sorter hvor frøene dannes enkeltvis. Det er f. eks. sorterne "Dardani", "Monodet", "Monopoly" og "Monotop". Før man sår, kan det anbefales at lade frøene bløde op i lunkent vand i nogle timer. Pas også på at ungplanterne ikke kommer i et bed, som lige har fået frisk staldgødning, for det tåler de dårligt. Rødbedernes kulturtid ligger mellem 100 og 150 dage. Ind imellem skal man fjerne ukrudt, men der skal hakkes meget forsigtigt, så rødbederne ikke beskadiges.
Blandingskultur
Rødbeder er ikke planter, som trives med enhver anden grøntsag. Som forkultur kan man bruge glaskål, ærter og buskbønner. Dyrkning sammen med løg og kartofler er ofte ugunstig, så disse kombinationer skal man undgå, hvis man er i tvivl. Men jordbær, dild, sylteagurker og salat trives rødbeder meget fint med. Dyrkning af majs, gulerødder og spinat skal derimod holdes skarpt adskilt fra rødbederne. Som efterkultur kan forskellige kålarter og feldsalat anbefales.
Rødbeder smager bedst, når de høstes tidligt, inden de bliver for store.
|
Ingen skadedyr
Det kan ske at rødebedeplanterne visner i midten af bladrosetten og at roden bliver brun. Derefter begynder den normalt at rådne. I selve knolden er der grålighvide eller brune pletter. Dette symptom skyldes normalt bormangel i jorden. Giv kulturen borholdig gødning. I standard-jordundersøgelser er man normalt ikke opmærksom på bor, men her er et sikkert tegn. Ved kalimangel bliver bladene bølgede og puklede, og bladfarven er mørkere end normalt.
Sorter
De mest anvendte sorter er ensfarvede røde. Formen varierer fra fladrund til aflang og inddeles normalt i 3 typer: runde, cylinderformede og lange. "Crosby" er rund, "Cylinder" halvlang og "Fromanova" lang. De små runde rødbeder af sorten "Monopoly" behøver ikke udtyndes. De er monogame, dvs. at der kun er en plante i hvert frø. De kan sås tidligt, og høstes inden de bliver for store. Spis dem kogte, ligesom nye kartofler med en smørklat til. Det er herlig spise! "Guldbede" er en ny rund sort med den flotteste orange farve udvendig og næsten appelsingult indre. Den mangler det røde farvestof og kan anvendes rå i salatskålen uden at misfarve de andre grøntsager. Smagen er ligeså dejlig som hos de røde.
Rødbeder mellem bønner, gulerødder og løg. De to sidstnævnte kulturer skal dog plantes med rødbeder med lidt omtanke.
|
Last updated 24.2.2004
|
|