Sylteagurker
(Cucumis sativus)
|
||||||
Omkring 200 år f. Kr. dyrkede man agurker i Ægypten, det har man fået bevis på via udgravninger. Det ligger ikke helt klart hvorfra de agurker vi dyrker i dag egentlig stammer. Men det er helt sikkert, at agurkeme stammer fra et område, hvor der har været et fugtigvarmt klima. De tilhører græskarfamilien (Cucurbitaceae} og er etårige planter. På en plante findes normalt både hanlige og hunlige blomster.
Krævende kultur
Sylteagurker er ganske vist ikke så varmekrævende at dyrke som salatagurker, der hos os stort set kun kan dyrkes i drivhus, men de stiller alligevel visse krav. Frost kan de overhovedet ikke tåle. Såning på friland kan først komme på tale når jordtemperaturen har nået mindst 10 °C, og så er vi allerede godt henne i juni. Forkultur under glas er derfor at anbefale. Når der skal ske befrugtning skal temperaturen helst være over 20 °C. Stærke tempera tursvingninger kan hindre frugtdannelsen og få de små nye frugter til at visne væk. Der er altså mange ting at tage hensyn til. Agurkernes blade fordamper meget vand og tørrer meget hurtigt ud. De skal derfor altid plantes på et beskyttet sted med høj luftfugtighed. Jorden skal være let at varme op, og den skal være let og humusrig. Grundgødning og en jordbearbejdelse med kompost eller forrådnede blade er under alle omstændigheder tilrådeligt. De sarte agurker trives særlig godt i et højbed eller i mistbænk.
Forberedelse og pasning
For en almindelig familie er det kun nødvendigt med nogle få planter. De sås i det tidlige forår under glas, eller købes som ungplanter. Mellem midten og slutningen af maj kan de unge agurkeplanter komme udenfor, hvor de plantes noget dybere end de før stod. Agurker danner nemlig nye rødder fra stænglen, og disse forgrener sig fint i de øverste jordlag. For ikke at forstyrre rødderne, og beskadige rankerne, skal man lade være at hakke om planterne. Man kan i stedet dække jorden omkring planten med sort folie. Denne folie bevirker også at jorden opvarmes hurtigere, og holder bedre på varme og væde. Desuden forhindrer folien ukrudt. Naturligvis kan man også anvende organisk materiale som strøelse eller halm under planterne. Alt efter sort planter man 5 til lO planter pr. m². Da blomsternes antal øges, når planterne er godt forgrenede, skal man roligt beskære agurkerne. Man brækker eller skærer skudspidsen af efter 6 løvblade. På den måde vækker man de sovende knopper i bladakslerne til live. Vandingsvandet må aldrig være iskoldt og komme direkte fra vandhanen. Anvend i stedet opsamlet regnvand til vanding og vand altid om morgenen, så planterne kan være tørre til om aftenen.
De store blade ligger tæt over jorden.
|
Mange næringsstoffer
Agurker er en næringskrævende afgrøde, dvs. den kan lide at jorden er rigeligt forsynet med organisk materiale. Allerbedst er det, hvis man året før dyrker grøngødning. Mineralske gødninger skal man være forsigtig med, da agurker reagerer stærkt på for høje saltkoncentrationer. Normalt rækker en grundig gødskning med organisk gødning om foråret, evt. kan man senere på sæsonen vande med brændenældevand og padderokkeafkog.
Høst og lagring
Agurkerne skal høstes inden de bliver for store. For store agurker tærer på planten. Man brækker eller skærer agurkerne af planten, og man skal være forsigtig, så man ikke beskadiger for mange skud i virvarret af ranker og blade. Agurkerne afskyr kulde ligeså meget under lagringen, som under dyrkningen. De skal helst anvendes med det samme efter høsten, men kan holde en til to uger ved en temperatur mellem 10 og 12 °C. Kendetegnet for agurkerne er det høje vandindhold. Hver agurk rum mer mellem 96 og 97% vand. Æggehvidestoffer, fedt, sukker og vitaminer er der ikke mange af.
Sylteagurker på sort dækfolie
|
Last updated 24.2.2004
|
|