Anis
(Fimpinella anisum)
| Retur til oversigt |
|
Anis er en meget gammel krydderurt, som har en meget fin indflydelse på menneskers fordøjelse. Man kan bruge den unge plantes blade i køkkenet og senere kan plantens frø anvendes i bagværk og grøntsagsretter med speciel smag. Desuden er anis en vigtig bestanddel i fremstillingen af anissnaps og anislikør, som den franske pastis og den græske ouzo.
|
VÆrd at vide
Mange drikkevarer og retter tilberedes med stjerneanis, som smagsmæssigt ligner krydderurten anis, men slet ikke må forveksles med den.
|
Anvendt i årtusinder
Anis er en etårig plante, hvis egenskaber har været kendt meget længe. For 3500 år siden omtaltes den f. eks. på skrift. Det var en udbredt og elsket urt i hele Middelhavsområdet. Den var meget dyr og blev i visse områder ligefrem anvendt som betalingsmiddel. I det 8. århundrede nåede anis op i Midteuropa. Under Karl den Store blev det en pligt for munkene at dyrke anis i klosterhaverne. Det var også munkene der bragte anis op til Nordeuropa, og i dag dyrkes den over hele verden. Hovedyrkningsområdet ligger i dag i Spanien.
|
Lys: Solrigt
Blomstring: Juli - august Højde: ca. 50 cm. Jord: Let og tør jord
|
Skærmblomster
Anis, Fimpinella anisum, hører til skærmblomstfamilien og er i familie med kommen. Den omtales i mange lande som sød kommen. Planten har tynde, netagtige rødder og en rund stængel med længde-riller. I den øverste del er stænglen normalt forgrenet.
|
Plantedoktoren
Anis hører til de mange krydderurter, som ikke rigtig har fjender. Da planten er etårig, er der ingen større risiko for at skadedyr forvolder overvældende skade. I større mængder kan den olie, som udvindes af kornene, bruges som plantebeskyttelsesmiddel. Insekter, som ellers ville angribe, kan nemlig ikke lide duft og virkning. Men husk at også nytteinsekter holdes væk.
|
Tre bladformer
Anis har tre forskellige typer blade. Nederst på stængelen sidder afrundede blade og højere oppe er bladene indskårne. Den øverste og tredje bladgeneration har meget dybt indskåret løv. I juli kommer blomsterskærmene med mange enkelte hvidlig-grønne blomster, hvis blomstring kun varer kort. Blomsterne visner hurtigt og danner frø.
Vigtige indholdsstoffer
De virksomme substanser findes primært i frøene. De indeholder en relativ stor mængde Anethol, æterisk olie og andre aromatiske substanser. Disse stoffer giver frøene en ufejlbarlig sødlig krydret smag. Specielt i Orienten er det meget anvendt at tygge anisfrø efter et måltid, fordi frøene er gode for galden og påvirker fordøjelsen gunstigt efter fede spiser. De gamle romere sluttede ofte måltiderne af med en aniskage og i dag bruges den græske anissnaps, ouzo, på samme måde i hjemlandet.
Anis anvendes også meget af naturlæger, for olien er hoste-stillende, virker slimløsnende ved forkølelsessygdomme og bruges derfor til hostebolcher. Desuden er den lindrende ved luft i maven.
Man kan lave dejlige krydderkager med hjemmedyrket anis. Her ses fennikel, anis og koriander
 Voksested
Et varmt, solrigt sted er det bedste. Pas på at stedet er godt beskyttet mod vindstød. Meget velegnet til urtebedet.
Jord
Luftig, humusrig jord med god vandgennemtrængelighed. Svær, sur eller fugtig jord er uegnet og giver ikke den ønskede høst.
Pasning
Giv af og til nitratfattig gødning og kalk, eller blot almindelig kompost. Så inde i februar og plant ud i maj.
Anisfrø dufter herligt
|
Dyrkning
Man kan så anisfrø direkte på friland, men det er ikke altid en god ide, fordi man så skal høste frøene i august - september, hvor regnbyger ofter får frøene til at falde af. Derfor er det normalt bedre at så under glas. Men man skal have tålmodighed, for anisfrø er meget længe om at spire. Frøene skal dækkes omhyggeligt med jord, for anis spirer i mørke. Da anis dårligt tåler omplantning, er det bedst med det samme at så i tørvebriketter eller Jiffypotter. Ungplanterne kan så siden plantes ud med en helt intakt rodklump og får på den måde ikke noget omplantningschock.
tips
Dobbelt krydderkraft
Når man krydrer forskellige retter med anis for at få en intensiv smag skal man støde frøene i en morter. Så kan de æteriske smagsstoffer bedre frigives. Når frøene tilsættes likør og snaps, skal drikken altid lagre nogle uger, så smagen kan udvikle sig.
|
Høst
Når frøene er høstklare, kan man høste blomsterskærm for blomsterskærm, eller høste hele planten. Så bundtes planterne og tørrer nogle dage i et lunt rum, hvor der ikke bliver mere end 35 °C. Derefter kan frøene rystes ud. De velsmagende frø beholder deres aroma til næste høst.
I slutningen af juli - begyndelsen af august kommer de første blomsterskærme.
