Sar
(Satureja hortensis, Satureja montana)
|
||||||
Allerede Karl den Store anbefalede dyrkning af sar. Urten blev bragt til os sammen med mange andre krydder- og helseurter fra Middelhavsområderne af Benediktinermunkene. Som medlem af de læbeblomstrendes familie (Lamiaceae) er sar i slægt med mange andre af vore urter. F.eks. rosmarin, salvie, oregano og basilikum.
Sar kaldes også bønneurt eller peberurt. Der findes to arter, som næppe adskiller sig fra hinanden i deres indhold af virkestoffer. Men i de vigtigste botaniske sammenligningspunkter er de derimod helt forskellige. Havesar eller sommersar (Satureja hortensis) er en- til toårig og behåret, mens vintersar (Satureja montana, hovedbilledet) er en flerårig halvbusk med ubehårede blade.
Voksested og livskrav
Sar holder af varme solpladser i haven. Jorden skal være løsmuldet, kalkholdig og indeholde tilstrækkeligt med næringsstoffer. Sandet lerjord er som regel vældig godt. For begge sar-arter er det vigtigt, at jorden er godt drænet, især vintersar afskyr konstant fugt om rødderne. I vort klima bliver sommersar kun et-årig, derfor kan man roligt anvende den i et grøntsagsbed. Vintersar derimod skal have en plads, hvor den kan stå i fred og ro i mange år. Den kan f.eks. have sin faste plads i køkkenhaven eller i staudebedet. Mens saren vokser i haven skal man regelmæssigt og omhyggeligt fjerne ukrudt. Vanding er normalt ikke nødvendig. I normalt god havejord skulle det heller ikke være nødvendigt at gøde. På meget sur eller humusrig bund er det en god ide at bruge stenmel, og på sur bund skal man også tilføre kalk.
Dyrkning og formering
Sarfrø er meget sarte og spirer kun langsomt, selv ved optimale vilkår. Derfor sår man inde, eller køber planter og sætter først ungplanter på friland, når de er i god vækst. Vintersar kan man også formere ved stiklinger. Stiklinger af urteagtige dele slår som regel relativt nemt rod, men anvend helst topstiklinger. Stiklingerne stikkes i en sand-spagnumblanding og stilles på en skygget plads, hvor de slår rod ved høj luftfugtighed.
Sar hører til de læbeblomstrende.
Potensforstærker ?
Tidligere blev sar også anvendt for sin lyst- og potensforstærkende virkning (især sammen med knoldselleri). Som gurglemiddel lindrer den halssmerter. Opblødte blade som omslag virker mod bistik og opsvulmethed.
|
Høst og tørring
Friske og tørrede blade er lige gode at anvende. Så snart planten er stor nok, kan man tage friske blade til det daglige forbrug. Større mængder til tørring skal man først tage lige før eller under blomstringen, når planten er kraftig nok. Så er indholdet af smag og virkestoffer på sit højeste. Til tørring snitter man hele skud og bundter dem til små buketter med elastik om, før de hænges til tørring på et luftigt og skyggefuldt sted, hvor de kan tørre hurtigt. Sar skal tørres alene uden andre duftende urter, ellers mister den let sin egen aroma. Efter tørringen lægges sar'en straks i lufttætte beholdere.
Helse-virkning
Bladene fra sar, i urtevidenskaben kaldet Herba Saturejae, indeholder frem for alt forskellige garvestoffer og æteriske olier. Stofferne Cymol og Carvacol har en mild antiseptisk virkning. Anvendelsesmulighederne er mange. Sar kan bruges til te og som gurglemiddel. Urten skulle virke styrkende på fordøjelsen, være virksom mod tarmlidelser og god som ormemiddel, ja, den skulle endda være krampeløsningende og modvirke ophidselse.
Sommersar, Satureja hortensis, er et-årig i vort klima.
|
Last updated 24.2.2004
|
|