Timian
(Thymus)
|
||||||
De gamle ægyptere kendte og brugte timian og de græske læger i antikken anvendte den meget. Hos os tillagde man især den ægte timian, som også kaldes have-timian (Thymus vulgaris) mange fine egenskaber lige fra den blev anvendt i Middelalderen.
I køkkenet finder timian mange anvendelsesmuligheder - bla. til tunge kødspiser og pølser, grøntsagssupper,kryddereddiker og marinader.
I krydderbedet og i stenhaven
Den anvendelige timian bør ikke mangle i nogen krydderurte-have. Men jorden skal være mager, have godt dræn og indeholde kalk. Timian kan også plantes i havens tørre stenpartier og i alpebedet. Der trives den fint i kombination med andre tørkeelskende stauder og dværgbuske. Have-timian (Thymus vulgaris) er en 20-30 cm høj halvbusk, hvis lysviolette til hvide læbeblomster blomstrer i perioden mellem juni og september. Der eksisterer flere lavere sorter. F.eks. "Golden Dwarf" med gult løv og "Compactum" der ikke bliver over 15 cm høj. Disse lave timianplanters blade er ligeledes meget velegnede til krydderi.
Medicin
Timians medicinske betydning stammer fra den æteriske olie, primært Thymol, og de garve- og bitterstoffer planten indeholder. Thymol er udrensende, antiseptisk, krampeløsnende og helende. Desuden virker urten appetitregulerende og lindrer fordøjelsesbesvær.
Bredt pektrum
Ud over den ægte timian er der en række andre arter, som kan plantes i haven. Især typerne med krybende vækst er meget populære som bunddækkere og græserstatninger.Disse timian er, ligesom den ægte, også meget velegnede til mager jord og stenbede.
Smalbladet timian (Thymus serpyllum) danner tykke puder med rosa blomster.
Smal- og bredbladet timian
Thymus serpyllum, smalbladet timian, er en art som er udbredt i hele Europa på tørre jorde. Den danner puder som næppe bliver højere end 7-8 cm. Til haven er der sorter med hvide, karminrøde eller mørkrosa blomster. Normalt er disse planter fuldstændig vinterhårdføre.
Thymus pulegiaides, bredbladet timian, breder ig flittigt på mager jord og den er også helt problemløs at overvintre. Den blomstrer meget længe, og de røde blomster pryder imian-puderne fra juli til hen i september. Også denne timian regnes for en gammel lægeurt.
Sydlig timian
Fra Sydøsteuropa har vi fået den fladt voksende, kun 5-10 cm høje art Thymus doerfleri, der har gråhvide behårede blade. De kransstillede lyserøde blomster kommer i juni/juli. Til haven er den kraftige, pudevoksende sort "Bressingham Seedling" anbefalelsesværdig.
|
Citrontimian
Thymus x citriodorus har en helt speciel dejlig duft. Dens blade dufter noget i retning af citron blandet med en let timianduft. Den er en naturlig krydsning mellem Thymus pulegioides og Thymus vulgaris. I juli/august kommer der smukke lyserøde blomsteraks. Der findes flere forskellige sorter med hvid- eller gulbroget løv. Citron-timian kan være lidt vintersart - sørg for vinterdækning, når det er rigtig koldt.
Gråtimian
Den naturligt forekommende vesteuropæiske timian har i mange kataloger navnene Thymus drucei eller Thymus lanuginosus. Den korrekte botaniske betegnelse er Thymus preacox ssp. arcticus. Som hos de tidligere omtalte arter blomstrer den i højsommeren. De bredt ovale blade er behårede, især er varieteten pseudilanuginosus hvidligt behåret og sølvglinsende. De krybende grene når aldrig længere end 5 cm op. Denne varietet behøver vinterbeskyttelse.
Thymus villosus danner afrundede pudeformede uldne polstre, der kan brede sig vidt omkring. Denne timian med behårede småblade stammer fra Portugal og holder sig også helårsgrøn mange steder i Skandinavien, hvis den får god vinterbeskyttelse. Den blomstrer i juli og august.
Timian kan være meget attraktiv i haven.
|
Last updated 24.2.2004
|
|