Basilikums hjemegn er det tropiske Asien. Man kender ikke præcis dens hjemegn, men man tror, at den stammer fra Indien. Herfra kom den i år 1000 til Europa, hvor den siden er dyrket, især i Middelhavsområdet. I dag dyrkes den overalt. også i de tempererede områder.

Planten er gennem tiderne anvendt på mange forskellige måder. I antikkens dage tilskrev grækerne planten mindre smigrende egenskaber. De troede, at planten tiltrak skorpioner og orme, samt forværrede menneskers syn. I Ægypten og Persien havde den højere anseelse, her anvendtes den tit Som pynt på ansete folks grave. Bare for 200 år siden anså man i Italien planten for at have egenskaber, der fremmede kønsdriften.

Basilikum tilhører Læbeblomstfamilien, og hos os dyrkes den som en-årig plante. De spæde blade er 2-5 cm lange. Planten bliver op til 60 cm høj og danner 5 cm lange blomsterstande med små hvide eller blegrøde blomster.

Det er hovedsageligt bladene, der dufter. En let berøring er nok til at frigøre den specielle duft. De værdifulde stoffer, der findes i planten, anvendes inden for naturmedicinen. Stofferne lindrer kramper, er fordøjelsesbefordrende, appetitvækkende og vanddrivende.

I køkkenet anvendes bladene i forskellige retter. For ikke at bladene skal tabe den flygtige duft tilsættes bladene til sidst i madlavningen. Basilikum egner sig til kogte og stegte rødspætter, fiske- og grøntsagsretter, pizza, minestrone og i salater. Fra Italien og Frankrig stammer pesto (fr. pistou), en meget brugt grøn, kold sovs, der serveres til pastaretter. Den indeholder foruden basilikum også hvidløg, olivenolie, parmesanost og knuste pinjefrø.

Til de italienske nationalretter hører også mozarella med tomater og basilikumblade. Retten serveres som forret.

Da de aromatiske stoffer er flygtige, betyder det, at aromaen meget hurtigt forsvinder efter plukningen. Hvis bladene skal opbevares i længere tid, er det bedst at dybfryse dem. De hakkes og pakkes i portionspakker. Det frosne bladløv bliver mørkere i farven, men smagen og duften bibeholdes. Man bør plukke bladene på en solrig formiddag, hvor nattens dug er forsvundet, her er duften stærkest. Man kan naturligvis også tørre basilikumbladene, men her forsvinder det meste af duften og smagen. Tilbage er kun en lille skygge af smagen i forhold til de friske blade.

Basilikum trives bedst på et varmt voksested, der er beskyttet mod vind og blæst. Mindst 5 timers fuld sol om dagen er nødvendigt for at planten kan udvikle sine aromastoffer. Når planten dyrkes indendøre i de mørke måneder, er det påkrævet at bruge mindst 12 timers tilskudslys. Jo mere sol og varme, der er på voksestedet, desto stærkere aroma. For at få friske blade tidligt, kan man så frøene i marts-april måned. Udendørs kan man først så direkte i maj måned. Husk, at planten er varmeelskende - selv frøene kræver varme i jorden. Når frøplanterne udendørs er 6-8 cm høje, sættes de med 25 cm's afstand.

Indendørs dyrkede planter omplantes et par gange. Når den varme sommer kommer, sættes planterne ud på friland. De kan også anvendes i potter, krukker, på altaner, terrasser eller indendørs i et varmt og solrigt vindue.

Last updated 24.2.2004