Allerede de gamle grækere og romere forstod at værdsætte citronmelissen. Det var munke, som førte planten med sig nordpå og som sørgede for at den blev udbredt over hele Europa. Hurtig var den ganske almindelig i køkkenhaver på landet, men planten blev ikke brugt som krydderi, men som medicinplante. Allerede i 1611 begyndte man i Tyskland at sælge urtemedicin under navnet "Melissengeist" - det findes stadig i handelen, selv i vore helsekostforretninger. Hos os betragtes planten så behagelig og opløftende, - den jager sorgens tanker bort - at den kaldes hjertensfryd. Man har også sunget om den i velkendte folkeviser.

Trods det at citronmelis-en tidligere mest var brugt som lægeurt -en ansås for at virke hæmmende på virus - er det dog som krydderurt, at vi oftest anvender den. Man kan bruge den til at krydre salatdressinger og sovse, den passer fint til fisk og fjerkræ og til frugtdesserter. Man kan også bruge friske stængler og blade til en god urtete. Plantens krydrede, noget bitre smag kommer fra æteriske olier, bitterstoffer og garvesyre. Det er først og fremmest de spæde blade og topskuddene, der anvendes i køkkenet. Man bør aldrig koge dem, da aromaen så vil gå tabt.

Citronmelissen er forsynet med et kraftigt rodsystem, som med årerne vokser sig større og som kan blive op imod 30 år gammelt. På de oprette, firkantede stængler sidder de glinsende grønne, takkede og fint behårede blade, Fra begyndelsen af juli frem til september blomstrer planten med små hvide eller svagt rosafarvede læbeblomster, der sidder i kranse i spidsen af stænglerne.

Blomsterne er meget vellidte af bier, og citronmelissen er derfor en god "biplante", Der findes to dyrkede varianter af citronmelissen. Den småbladede melisse bliver, med sin oprette vækst ca. 60-100 cm i højden. Den anden variant har en krybende vækst. Bladene er her noget større og mere aromatiske end hos den småbladede. Den krybende variant er sværere at få fat i på planteskoler og i frøhandlen. Begge disse typer af hjertensfryd er meget dekorative på grund af smukt tegnede og friske grønne blade.

Citronmelissen holder af en varm, og solrig plads med fuld læ. Plant den gerne ind til en husmur eller et plankeværk. Det vigtigste er dog at planten findes i nærheden af køkkenet. Man skal kunne gå ud og hente friske kviste og blade, når man har brug for dem.

Efter at have gjort voksestedet i orden ved at blande jorden med formuldet kompost eller staldgødning, sættes de enkelte planter ud, med en afstand på ca. 30-40 cm. Til formering kan man anvende topstiklinger, men man kan også adskille små rodskud, der sidder omkring den reelle rodklump. Disse plantes i små krukker eller direkte på friland. Begge metoder udføres om sommeren.

Man kan også så melissen som frø, men det tager naturligvis længere tid. Så sår man indendørs i såkasser om foråret. Kimplanterne skal plantes i små krukker og senere sættes ud på voksestedet i løbet af sommeren. De citronmelisseplanter, der kan købes som friske krydderurter i butikkerne, kan også sættes over i større krukker for senere at ende ude i køkkenhaven.

Det er ikke kun i køkkenet eller som lægeurt, at citronmelissen er blevet populær. Selv i badevandet kan melissen gøre godt. Et citronmelissebad virker rensende og beroligende. Bladene bruges enten som de er eller blandes med brændenælde, mælkebøtte eller pepermynte og lægges i en stofpose, som skal hænge under vandstrålen mens karret fyldes op. Man kan også hælde kogende vand over bladene. Efter 15 min. hældes det siede afkog i badevandet.

Jorden skal være sandet eller bestå af sandholdig ler, rig på humus og helst ikke tør. Da den vokser meget kraftigt hele sommeren, og kontinuerligt erstatter det man har høstet fra planten, skal den have rigelig næring. Det er tilrådeligt at give kompost om efteråret og mineralgødning nogle gange i løbet af sommeren.

De ældre eksemplarer bliver ofte mindre og mere frostfølsomme. Hvert fjerde eller hvert femte år kan planterne deles. Man kan dele om efteråret efter den sidste beskæring eller tidligt om foråret, før væksten begynder.

Last updated 24.2.2004