Persille
(Petroselinum crispum)

Retur til oversigt Persille  

Køkkenets alt i et

Persillen er formodentlig det mest anvendte grønne krydderi i vores husholdning. Den anvendes både som krydderi og dekoration. Indenfor naturmedicin bruges den som et lægemiddel.

Denne oftest 2-årige urt med dobbelt fjer­snit­del­te blade stammer som så mange andre planter fra Middelhavsområdet. Fra i gamle dage at blive an­vendt som pynt på gravsteder er den i dag en me­get vellidt og anvendt køkkenhaveurt.

Grækerne anså persille for en hellig urt, der absolut ikke måtte anvendes i husholdningen. Det var først i middelalderen man begyndte at bruge persillen i husholdningen.

Specielt egenskaber som febernedsættende og som afføringsmiddel gjorde at den kun blev endnu mere vellidt. Urten besidder også egenskaber som: blodrensende, menstruationsfremmende, vand­dri­ven­de samt evne til at fremme dannelsen af røde blodlegemer.

Køkkenurter har ofte en fast forankring i folketro og sagn. I middelalderen tilskrev man persillen at have fosterfordrivende effekt, man brugte den og­så mod ufrugtbarhed. Brudepar såede persillefrø, der stavede deres navne, det skulle vidne om de­res kærlighed. Ægteskabets varighed kunne af­læ­ses på, hvor høj persillen blev. På selve bryl­lups­da­gen bar bruden brød og persille under bru­de­kjo­len for at holde onde ånder væk.

VÆrd at vide

Pluk aldrig persille ude i naturen, da den type vi bruger i madlavningen ikke findes i naturen. Den vi finder i naturen er Aethusa cynapium, hundepersille eller vild persille. Dens blade kan minde lidt om den op­rin­de­li­ge persilles glatte blade,men den er me­get giftig.

 

Lys: Solrig plads
Blomstring: juni - sept.
Højde: 15 - 25 cm.
Jord: havejord
 

Rig på jern og vitaminer

Persille er blevet populær ikke bare pga. sin eg­net­hed som køkkenurt, men også pga. sit vi­ta­min­ind­hold. Den indeholder netop de nødvendige vi­ta­mi­ner for os: A, B, C, E, og nikotinsyreamid. Desuden indeholder den meget jern, kalcium og fosfat. Per­sil­lens karakteristiske duft stammer fra per­sil­le­o­li­en, der hovedsagelig består af apiol og myristicin.

Tænk på, at persillen taber meget af sin smag (og sine vitaminer), hvis den koges med i maden. Den milde aroma passer godt til salater, og man kan f.eks. anvende hakket persille i vintersalat med hvidkål.Det giver salaten et pift.

Plantedoktoren

Persille kan angribes af persillesyge, der skyldes en svamp, lus eller nematoder. Da vil bladene blive gule og planten dør. Der findes endnu intet middel mod denne syg­dom. Hvis blade og stængler bliver brun­plet­te­de, skyldes det bladpletsyge, her hjæl­per en kraf­tig beskæring.

 

i rækker

Persille sået i rækker på friland.

 

vigtigt

Persillen er meget nøjeregnende med, hvem den har som nabo. I selskab med ra­di­ser, tomat og ræddike trives den glim­ren­de, og det ser ud til, at den yderligere kan holde insekter væk. Persillen kan der­i­mod ikke lide at være ved siden af sa­lat.

Korte råd
Voksted -
Voksested

Sol til vandrende skygge. Persillen kan dyrkes i såvel køkkenhaven som på terrasser.

jord -

Jord

Persillen foretrækker en neutral og porøs jord. Jorden bør være næringsrig og må ikke tørre ud.

pasning -

Pasning

Før såning eller udplantning skal jorden være velforberedt, så rødderne kan trænge ned i den. Kontroller løbende for eventuelle angreb af skadedyr og sygdomme.

Velegnet til pynt

Kruspersille er velegnet til pynt.

 

tips

Persille kan anvendes frisk eller tørret. Den tørrede persille mister ikke bare sin friske farve, men ogsa vitaminerne og det meste af sin smag, Derfor skal man fryse per­sil­len. Persillen skylles og hakkes fint og kom­mes f.eks. i en isterningebakke, så man allerede har små portioner parat. Så­le­des kan man have frisk persille hele vin­te­ren.

Forskellige former og sorter af persille

Der er to forskellige former for bladpersille: den glatbladede og den krusbladede. Den krusede type er anset for at være smukkere, og oftest anvender man hele kviste af den i madlavningen.

Den glatbladede har en mere udpræget kryd­der­ag­tig smag og er desuden mere modstandskraftig. De glatte blade er egentlig persillens oprindelige form. Men gennem krydsninger har man fremelsket de kru­se­de former, det er således, at vi, der bor i Mellem- og Nordeuropa, ønsker denne form. I mid­del­havs­lan­de­ne, specielt Italien, har den krusede form aldrig udkonkurreret den glatbladede type.

Der findes to sorter af persille: rodpersille og blad persille.

Hos rodpersillen, Petroselinum crispum ssp. tu­be­ro­sum udvikles der en rod, der går dybt ned i jor­den. Roden anvendes som suppeurt, og smagen min­der både om gulerod og pastinak. Hvis man dyr­ker rodpersille for de fine rødders skyld, kan man i løbet af sommeren sagtens anvende de grøn­ne blade som krydderi.

glatbladet

Glatbladet persille er den fine krydderurt til madlavningen.

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Marts-april: Da per­sil­len gror meget lang­somt, bør frøene lægges i blød i lunkent vand i ca. 40 timer. Der sås 2-4 frø i hver jiffypotte, de kan senere plantes ud i midten af maj.

Sommer

Så snart persillen har nå­et sin fulde højde, kan der høstes for før­ste gang. Pluk aldrig for mange blade af den sam­me plante på en gang, da planten så vil svinde ind.

Efterår

Hvis man i slutningen af juli-aug har sået i kruk­ker, er det nu tid at ta­ge krukkerne indendørs før vinteren. De skal stå lyst og varmt.

Vinter

Persillen overvintrer nor­malt, men er øm­findt­lig overfor meget fugt. Næste forår står planterne igen i grøn flor. Klip lidt af blom­ster­stil­ken så hurtigt som muligt, så dannes der flere blade.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 24.2.2004
kommentarer ?