Persille
(Petroselinum crispum)
|
|||||||
Denne oftest 2-årige urt med dobbelt fjersnitdelte blade stammer som så mange andre planter fra Middelhavsområdet. Fra i gamle dage at blive anvendt som pynt på gravsteder er den i dag en meget vellidt og anvendt køkkenhaveurt.
Grækerne anså persille for en hellig urt, der absolut ikke måtte anvendes i husholdningen. Det var først i middelalderen man begyndte at bruge persillen i husholdningen. Specielt egenskaber som febernedsættende og som afføringsmiddel gjorde at den kun blev endnu mere vellidt. Urten besidder også egenskaber som: blodrensende, menstruationsfremmende, vanddrivende samt evne til at fremme dannelsen af røde blodlegemer. Køkkenurter har ofte en fast forankring i folketro og sagn. I middelalderen tilskrev man persillen at have fosterfordrivende effekt, man brugte den også mod ufrugtbarhed. Brudepar såede persillefrø, der stavede deres navne, det skulle vidne om deres kærlighed. Ægteskabets varighed kunne aflæses på, hvor høj persillen blev. På selve bryllupsdagen bar bruden brød og persille under brudekjolen for at holde onde ånder væk.
Rig på jern og vitaminer
Persille er blevet populær ikke bare pga. sin egnethed som køkkenurt, men også pga. sit vitaminindhold. Den indeholder netop de nødvendige vitaminer for os: A, B, C, E, og nikotinsyreamid. Desuden indeholder den meget jern, kalcium og fosfat. Persillens karakteristiske duft stammer fra persilleolien, der hovedsagelig består af apiol og myristicin. Tænk på, at persillen taber meget af sin smag (og sine vitaminer), hvis den koges med i maden. Den milde aroma passer godt til salater, og man kan f.eks. anvende hakket persille i vintersalat med hvidkål.Det giver salaten et pift.
Persille sået i rækker på friland.
|
Forskellige former og sorter af persille
Der er to forskellige former for bladpersille: den glatbladede og den krusbladede. Den krusede type er anset for at være smukkere, og oftest anvender man hele kviste af den i madlavningen.
Den glatbladede har en mere udpræget krydderagtig smag og er desuden mere modstandskraftig. De glatte blade er egentlig persillens oprindelige form. Men gennem krydsninger har man fremelsket de krusede former, det er således, at vi, der bor i Mellem- og Nordeuropa, ønsker denne form. I middelhavslandene, specielt Italien, har den krusede form aldrig udkonkurreret den glatbladede type. Der findes to sorter af persille: rodpersille og blad persille. Hos rodpersillen, Petroselinum crispum ssp. tuberosum udvikles der en rod, der går dybt ned i jorden. Roden anvendes som suppeurt, og smagen minder både om gulerod og pastinak. Hvis man dyrker rodpersille for de fine rødders skyld, kan man i løbet af sommeren sagtens anvende de grønne blade som krydderi.
Glatbladet persille er den fine krydderurt til madlavningen.
|
Last updated 24.2.2004
|
|