Artiskok
(Cynara scolymus)
|
||||||
Artiskokken stammer fra det østlige Middelhavsområde og var allerede i bourbonernes tid, i starten af 1600-tallet, en eftertragtet grøntsag ved det franske hof. Det er dog ikke kun den fine aromatiske smag som påskønnes, men også plantens påståede effekt som erotisk middel, afrodisiakum.
Det er svært at tro på denne overtro, når man ser på denne tornede og næsten aggressive tidsel. Artiskokken er en typisk kurveblomst, som kan blive op ti12m høj. Denne kraftige plante har sølvgrønne blade og lange stængler, der bærer de tunge blomsterkurve. Det er blomsterkurvene vi interesserer os for. Artiskokkens blomsterkurv har samme opbygning som en tidsels. Den eneste forskel er størrelsen. Man spiser kurvsvøbbladene og kurvbunden.
Kræver god plads
I varmere lande dyrkes artiskokken som en staude. Man kan her høste fra samme plante 4 år i træk. Som fuldt udvokset plante kræver den mindst 1 m²,
Dyrkning
Artiskokken er på sin nordlige grænse her i landet og kan let fryse væk i strenge vintre. En artiskok, der dyrkes som staude giver intet udbytte den første sæson. Det er først det andet år, man kan høste de lækre blomsterkurve. Vækstsæsonen hos os er forholdsvis kort, derfor må man kultivere de artiskokker som skal give udbytte allerede efter en sæson. Der sås i hus ved 18 °C i jan-marts. Så snart de første blade udvikles pottes planterne om i egne 10 cm potter. Efter en tid har planten fyldt potten ud og der ompottes igen, denne gang i 15-20 cm potter. Disse planter er kraftigtvoksende og behøver næringsrig jord og ekstra gødning nu og da. Artiskokkerne plantes ud så snart faren fornattefrost er ovre, sidst i maj - først i juni. Inden udplantningen skal artiskokplanterne afhærdes. Man sætter dem ud om dagen og tager dem ind igen om natten. På denne måde vænnes de langsomt til den køligere temperatur udendørs, dog aldrig frost.
Jord og gødning
Intet mindre end havens allerbedste sted er godt nok til denne krævende plante. Artiskokken kræver varme. Jorden skal være dyb og af allerbedste kvalitet, porøs og kalkholdig. Før plantningen løsnes jorden ned til en dybde af en halv meter.
Artiskokken stiller lige så store krav til pasning som til jord og placering. For at tilgodese plantens store næringsbehov,fylder man plantehullet med omsat staldgødning eller kompost. Desuden gives 60-80 g nitrophoska, svarende til en håndfuld pr. m². Yderligere gives kunstgødning 3-4 gange i løbet af sommeren, hver gang ca. 30 g pr. m².
Egne artiskokker giver udbytte hen på sensommeren.
|
Vintertid
Hvis man dyrker planten som staude, bør man inden vinteren sætter ind skære planten ned til lO cm over jorden. Husk at løsne jorden omkring planten, og hyp jorden op om stænglen. Når frosten kommer skal planten dækkes med granris, løv eller halm. Rodstokken, der er nede i jorden tåler ingen frost, vær derfor meget omhyggelig med tildækningen.
Om foråret tages afdækningen af lidt efter lidt for at vænne planten til kulden. I stedet for at dække planterne udendørs, kan man grave dem op og stille dem indendørs på et frostfrit sted, f.eks. i et væksthus.
Udbytte
I varmt vejr er det vigtigt at vande. Husk at holde jorden løs. Bedst smager de store kurve og derfor bør man udtynde skuddene, så der kun sidder 4-6 skud tilbage. Hver plante kan give 8-10 blomsterkurve. Kun fuldt udviklede blomster må høstes. De er modne når de yderste kurvsvøbblade er tydeligt udspredte. Høst endelig inden blomstringen. Ellers bliver kurvbunden hård og uspiselig. Høst tidligt om morgenen og skær blomsterkurven af så 10 cm af stænglen følger med.
Sorter
Der er ikke mange sorter at vælge imellem. "Globe" har kuglerunde hoveder. "Vert de Laon" er den mest dyrkede. Denne sort har mere aflange hoveder.
Den spiselige tidsel får smukke violette blomster.
|
Last updated 24.2.2004
|
|