Oprindelig stammer porren fra middelhavslandene og den nære Orient. Den toårige plante tilhører, sammen med hvide- og rødløg, purløg, pibeløg og hvidløg til løgslægten Allium, som af botanikere henføres til familien Liliaceae. I rå tilstand har alle Alliumarter den karakteristiske skarpe smag. Smagen skyldes den høje koncentration af svovlholdige æteriske olier.

Historiske fund tyder på, at man allerede for 4.000 år siden dyrkede porren som afgrøde. Denne velsmagende grøntsag var mest brugt i orientalske haver, men dyrkedes også af romerne.

Ligesom hos andre arter af slægten Allium har også porren lægende egenskaber. Om den berygtede og syngende kejser Nero fortælles det, at han plejede sin stemme ved at spise porrer.

Porrer er uundværlige i køkkenet, og kan endog erstatte løg i mange retter. I Frankrig bruges den klassiske "Bouquet Garni", der indeholder et frisk grønt blad af porren.

Selv i vore dage findes der nogen, som gør brug af porrens lægende egenskaber. I kogt tilstand, når den skarpe smag er blevet mildere, er porren et virksomt middel mod mave- og tarmbesvær. Dette skyldes formodentlig det høje indhold af æteriske olier og mineralsalte.

I oldtiden fremstillede man slimløsende hostesaft af porren og gav det både til mennesker og dyr. Den friske porres antiseptiske og smertelindrende virkning kan også udnyttes udvortes på små sår, hudirritationer eller insektbid.

Den bruges dog mest som menneskeføde. Nyopgravet porre, der er kogt i letsaltet vand, er en delikatesse. Serveret med lidt citronsmør.

Selvom porren stammer fra middelhavsområdet, er den vinterhårdfør og kan høstes året rundt. Hvis man ønsker en tidlig sommerhøst, sår man allerede i marts-april under glas, i koldbænk eller i såkasser indendørs. Forkultiverede planter udplantes i begyndelsen af maj. Så snart jorden er varm nok, kan man så direkte på voksestedet. 15-20 cm mellem planterne giver store porrer, 8-10 cm små planter.

Det er bedst at fremstille småplanter, frem for at så direkte på friland. Porren kan også overvintre. Får den lov til at vokse ind i sin anden sæson går den i blomst. Blomstringen er smuk og blomsterstandene kan tørres og bruges som evighedsblomster. Porren kan opbevares i et par måneder.

En anden måde er at slå porrerne i jorden, i et koldt drivhus eller i en kølig kælder. Jorden skal være humusrig, dybmuldet og veldrænet med et højt næringsindhold.

Den delikate del af porren er det hvide stykke, som har en mild og fin smag. Til forskel fra de fleste andre grøntsager skal porren plantes dybt. Småplanterne sættes i en ca. 15 cm. dyb rende, som fyldes efterhånden som porren vokser.

Senere hyppes jorden op om planterne. De plantedele, som ikke udsættes for lys, forbliver hvide. Hypningen bevirker at bladene også holdes tættere sammen. Selv en lille beskæring af de ældre blade kan fremme stængelens vækst.

Sorterne deles i efterårs- og vinterporre. Vinterporre har som regel et kortere, hvidt skaft og mørkere grønne blade end efterårsporre. Vinterporre kan overvintre på blivestedet uden at tage skade af frosten.

Last updated 24.2.2004