Squash
(Cucurbita pepo)
|
||||||
Squash indeholder kun få kalorier, men mange mineralstoffer (frem for alt jern) og vitaminer. Derfor anvendes de meget i slankediæter. I samtlige middelhavslande er squash en vigtig bestanddel af madkulturen. Man spiser dem både rå i salater og bagte. Sammen med tomater, auberginer og peberfrugter hører squash til i den klassiske Ratatouille.
Botanisk oprindelse
Squash er de små, umodne frugter fra en græskarart. Planterne hører til græskarfamilien, der er udbredt i både troper, subtroper og de tempererede egne. stamfaderen til havegræskarret, Cucurbita pepo, blev allerede dyrket for 8000 år siden af Perus indianere. I Europa blev græskar dog først udbredt i det 19. århundrede.
Utrolig mange sorter
I handlen sælges mest de aflange grøn/hvide typer. Men når vi selv dyrker i haven kan vi vælge både gule, stribede og prikkede squash. F.eks. "Golden Zucchini", "Caserta" der er grøn med hvide striber, eller "Grøn busk", der har hvide prikker. Næsten alle sorerne er hybrider, der ikke danner sortsægte efterkommere.
To til tre planter
Hvis man høster sine frugter i en længde på 15-20 cm eller mindre, dannes der til stadighed nye blomster. I gennemsnit kan en plante levere 25 frugter i løbet af sommeren. Hvis man lader frugterne vokse sig større, udmattes planten hurtigt og det går ud over udbyttet. De større squash kommer ikke til at smage af mere. Det er blot skallen som bliver hårdere.
Da squash er grådige planter, er det en god ide at blande havejorden med god kompost, før man sår eller planter ud. Jorden skal indeholde meget humus og have en god struktur. For at forbedre plantens vilkår kan man lægge ekstra spagnum eller strå under planten, eller dække med folie, for rødderne ligger meget øverligt og kan let beskadiges, hvis man hakker for at fjerne ukrudt.Med et dæklag under planterne forhindrer man ukrudt og beskadigelse af rødderne, og sparer megen tid.
Bestøvning
Squashblomsterne er gule og enkønnede. D.v.s. at der er både hun- og hanblomster på hver plante. Under folie eller i drivhus kan bestøvningen derfor være problematisk. Man kan selv hjælpe til ved at trykke hanblomst mod en hunblomst, eller hente pollen fra hanblomst til hunblomst med en fin pensel.
|
Såning og forkultur
Såning på friland må vente til den sidste nattefrost har været der, for squash har brug for mindst 18 °C for at spire. Mange steder kan det derfor bedst betale sig at så indendørs og siden plante småplanterne ud i haven. Man lægger 2-3 frø i jorden (eller potten) og trykker dem ca. 2 cm ned. Husk ved såningen, at hver plante har brug for ca. 1 m2. Hvis man lægger ekstra frø køligt og tørt kan de sagtens holde 4 år. Når frøene spirer, fjernes de svageste, så der bliver en stærk plante tilbage.
Da foråret ofte er køligt hos os, er det bedst at så de varmekrævende squash inde i den sidste halvdel af april. Så i potter eller kasser og lad dem stå i vindueskarmen. Når ungplanterne har dannet 2-3 blade, kan man begynde at vænne dem til udelivet og siden plante dem ud. En anden mulighed er at lave et minidrivhus af folie over det udendørs såsted. Hvis man vil have lang høsttid, er det dog bedst med indendørs forkultivering. Så snart man har plantet de første planter ud, kan man så flere.
De gule blomster er meget iøjnefaldende.
|
Last updated 24.2.2004
|
|