Rød glaskål
(Brassica oleracea var gongylodes)
| Retur til oversigt |
|
Både den røde og den hvide glaskålrabi, eller glaskål som de kaldes i dag, hører til kålarterne, men de har ikke behov for nær så meget plads. Desuden er det nemme planter; der hverken stiller specielle krav til klima eller jordbund.
|
Vigtigt
Normalt regner man med, at de blå sorter har brug for lidt længere udvikling end de hvide, og at de derfor også holder sig sprøde og lækre længere.
|
Overskrift
Udmærket forkultur Glaskål er på grund af sin relativt korte kulturtid en god forkultur for mange grøntsager, der først kan sås eller udplantes i begyndelsen af juni. Det kan f.eks. være bønner, blomkål, kinakål, selleri eller salat samt endiviesalat og gulerødder. Glaskålen er også en fin efterkultur for grøntsager, som ret tidligt er borte fra køkkenhavens bede, f.eks. radiser, ræddiker, tidlige gulerødder og bønner og ærter.
|
Lys: Solrig plads
Højde: 25 - 50 cm. Jord: Gerne lidt tung jord
|
En gammel romer
Hvorfra glaskålen egentlig stammer er ikke helt klart. Videnskabeligt mener man, at glaskålen stammer fra den såkaldte "pompejanske kål" fra det gamle Rom, hvor stænglen i midten har fortykket sig. Vores nutidige glaskål danner også en massiv stængelknold og adskiller sig derved fra de andre kålarter, der danner hoveder af blade eller blomster.
|
Plantedoktoren
I sammenligning med andre kålarter er glaskålen ikke særlig modtagelig for skadedyr, men småplanterne er en stor delikatesse for mus, så man må evt. sætte net omkring småplanterne. I tørre perioder kan planten være modtagelig for bladlus, men de fjernes let med en stråle fra haveslangen.
|
Hvad med farven?
Den røde glaskåls farve fremkommer fra pigmenter i den ydre hud, epidermet. Alt efter sort, kan pigmenterne være mere violette, og så bliver glaskålens yderside næsten blå. Hvis det drejer sig om rødt pigment bliver glaskålen rød eller rødlilla. Hos de hvide sorter mangler dette pigment helt. Farven har imidlertid ingen indflydelse på smagen. Den er helt afhængig af sorten, skønt man normalt regner med, at de røde og blå sorter holder sig sprøde lidt længere.
|
Sorter | |
| Navn |
Bemærkninger |
"Azur Star" |
Megt tidlig |
"Blaro" |
Også god til drivhus |
"Blusta" |
Fra forår til efterår. Meget mild |
"Blauer Speck" |
Til sommer og efterår |
"Delikatesse" |
Middeltidlig |
"Optimus" |
Ideel til sommer og høst |
"Primavera" |
Mistbænk, Drivhus eller friland |
"Wiener Blaue Glas" |
Tidlig, middelstor |
Blå og hvide glaskål mellem hinanden, så er der noget for enhver smag
 Voksested
Hvis man vil høste tidligt, vælges et lunt sted til udplantning. Glaskål kan fint forkultiveres i drivhus eller inde.
Jord
Som alle kålarter foretrækker glaskålen en lidt svær jord, men trives også (ved pH værdi ca 7) på lettere jord.
Pasning
For at stængelknolden ikke skal blive træagtig, skal der sørges for tilpas vand og næring.
Småplanter skal afhærdes før udplantningen om foråret.
|
Lad dem ikke blive for store
Man skal ikke vente med at høste sine glaskål, til knoldene er størst mulige, for så er de blevet træagtige. De smager langt bedre, når de er små og ikke udvoksede. Så er den rå glaskål knasende sprød og med en fin saftig smag, der kan minde lidt om ærter, og den kogte kål får en konsistens, som næsten smelter på tungen. Når man høster glaskålene meget unge, er der næsten intet spild. Stort set det hele kan bruges.
tips
Hold øje med væksten
Vær opmærksom på glaskålens vækst. Den skal helst ikke blive for stor, for så mister den sin milde smag og bliver træagtig,Høstden den tidligt.
|
Plant med god afstand
Faren for at glaskålen bliver træagtig, kan formindskes ved ikke at spare på planteafstanden. En afstand på 30 x 30 cm er tilpas. For at forhindre, at de unge planter skyder (det går ud over knolden) skal man sørge for, at de ikke får frost. Det er bedst at lægge folie over planterne, også når de er afhærdet. Efter en kulturtid på mellem 90 og 150 dage kan man høste stængelknoldene.
"Blauer Speck" er en værdsat sort.
Få tidlige sorter, men de kan lagres
Blandt de blå og røde sorter er der ikke så mange tidlige. De vokser helst til lidt længere hen på foråret. Da de normalt har lidt flere blade end de hvide sorter, skal de have lidt større planteafstand. Men på grund af deres evne til at lagres, dyrkes de alligevel meget. Ved høsten hæver man forsigtigt glaskålen op over jorden og skærer roden over tæt under knolden. Når glaskålen skal lagres, lader man den kun beholde de små øverste hjerteblade. På et køligt sted holder de sig længe;
