Mens bladbede i mange af vore nabolande er en højt værdsat grønsag, er denne gamle køkkenurt ikke så udbredt hos os, selvom den er ved at få en renaissance. Ofte anses bladbeden for en slags spinat, fordi den er opbygget som spinat. Smagen er imidlertid helt anderledes og mere blid, nærmest aspargesagtig. Med sit store indhold af mineraler, jern og vitamin A, B1, B2 og C, er bladbede en virkelig værdifuld køkkenurt. Desuden virker den regulerende på stofskifte og nervesystem.

Bladbede er direkte i slægt med de andre beder, knoldbederne og ligner dem i alt andet end knolden. Bladbederne udvikler nemlig kun bladene. Bladbederne er toårige. Første år dannes blade i en roset, andet år blomstrer de. Der er både blad- og stængelbeder. Bladbeder har smalle stængler og dem dyrker man for bladenes skyld. Stængelbeder høstes for både stænglers og blades skyld. Stængleroe kan spises som man spise asparges, bladene anvendes som spinat. De røde, hvide eller grønne stængler er dejlige grøntsager. Både blade og stængler er let fordøjelige og har en meget fin og karakteristisk smag.

Man kan dyrke de robuste bladbeder i hele Mellemeuropa og Skandinavien. De kan lide sommervarme og let vinterfrost og kan i en mild vinter sagtens blive stående i haven i den sydlige del af Skandinavien, så man hele tiden kan plukke af dem. Normalt anvender vi dog kun planten det første år. Man kan så bladbederne fra marts til september og regne med en god høst. Størst udbytte får man dog i velgødet havejord. Der er brug for rigelig næring til udviklingen af kraftige blade og stængler. Derfor er det vigtigt at blande godt med kompost i jorden før man sår, og huske at give allround-gødning når man gøder (en håndfuld pr. m2).

Gode sorter som danner både blade og gode stængler er f.eks. "Vulcan" og "Ruby Chard" , de har røde stængler og er meget smukke i køkkenhaven. Glat sølvbede og kruset sølvbede har hvide kødfulde stængler.

Passer man planterne godt på denne måde, er bladbederne problemløse at dyrke og man kan høste allerede fra juni. Det tager ca. 8-10 ugerfør planterne er høstklare, d. v.s. at bladene er ca. 10-15 cm høje. Stængelbeder høstes dogførst efter 3 måneder. Man plukker hele tiden de yderste, største blade og lader resten vokse videre. Det betyder, at man kan høste i mange måneder fra en plante.

Bladbede er en typisk frøkultur, som sås direkte på voksestedet. Frøene spirer, så snart jorden er varm nok, som regel i slutningen af marts/begyndelsen af april. Der sås i rækker med en indbyrdes rækkeafstand på ca. 35 cm. Med 15-20 cm' s afstand lægger man i rækkerne tre/fire frø i en dybde af 2-3 cm. Når spirerne kommer op, tynder man ud og lader de kraftigste blive tilbage.

De kraftige stængelbeder (f.eks. den hvide sølvbede) skal have en lidt større rækkeafstand for at udvikle kraftige stilke. Mindsteafstanden mellem rækkerne skal være 40 cm og frøene placeres med 20-30 cm afstand i rækkerne. Selv hvis man sår bladbeder på så stor afstand, vil de udvikle kraftigere stilke og de kan anvendes som stængelbeder.

De unge bladbeder vokser kraftigt efterhånden som solen varmer jorden op, og der skal regelmæssigt hakkes mellem rækkerne, så ukrudt holdes nede, og jorden holdes luftig. I meget tørre sommerperioder er det godt at vande. En let fugtig jord giver de fineste blade.

Last updated 24.2.2004