Ræddike
(Raphanus savitus var.niger)
| Retur til oversigt |
|
Ræddikemes historie går tilbage til mere end 2000 år før Kristus. Vægtegninger viser at ræddiker fandtes som kulturplanter i det gamle Ægypten. Denne rodplante, hvis rodknold vi høster, kan komme til at veje over 500 gram, og den indeholder ligesom radise værdifulde næringsstoffer og vitaminer.
|
VÆrd at vide
Kog ræddiker let i saltvand og køl dem af. Lad dem dryppe godt af og kom dem i store glas, hvor de dækkes med hvidvin. Nu kan de holde længe og tages op til salater og som pikant tilbehør til mange retter hele vinteren.
|
Korsblomstrende
Ræddike hører ligesom radise og kål til de korsblomstrede. Egentlig er det en toårig plante, som første år danner en roset med lappede blade og en kraftig rod. Som nytteplante høstes den første år. Lader man ræddiken stå, får den det andet år en forgrenet blomsterstand med violette blomster. Frugterne bliver en slags bælge med adskillige frø.
|
Lys: Sol til halvskygge
Højde: 15 - 30 cm. Jord: Dybmuldet og næringsrig jord
|
En dejlig spise
Ræddiken er meget populær i f.eks. Tyskland, hvor den spises rå med rugbrød og smør, og naturligvis med øl til. Ræddiken renses først og skæres i fine, tynde skiver, hvorefter den saltes og lægges i vand for at blive rigtig sprød og saftig. Revet eller snittet i salat er ræddike også dejlig, og den kan bruges i mange kinesiske grøntsagsblandinger, som kun lige ristes let i olie og spises, mens de endnu er sprøde. Også som snack i tynde skiver med en lækker dip, evt. med ost, er ræddiken meget lækker.
|
Plantedoktoren
Det er mest skimmel og svampesygdomme som truer ræddiker. Hvis rodstokken er farvet mørkegrå og indsnøret er der tale om sort rodbrand. Hvis planten er angrebet på denne måde, skal der aldrig mere sås ræddiker på det samme sted. Ræddikefluen forårsager dårlig vækst og en udtørret plante. Det hjælper at spænde et finmasket net over bedet.
|
Høstes inden den bliver træt
Det vi spiser er plantens stængelknold, som egentlig rummer oplagsnæring til den kommende blomstring. Da det hos ræddike drejersig om en såkaldt trærod, skal den ikke blive alt for længe i jorden, for så bliver den træagtig og smager ikke af så meget. Også indholdet af den pikante, stærke sennepsolie, som ræddiken indeholder, bliver med tiden mindre.
Man kan høste ræddiker tidligere, hvis man bredsår dem i en kasse eller i en urtepotte i vindueskarmen. Pas på at småplanterne plantes ud så kimbladene kommer helt ned til jordoverfladen, fordi stykket fra kimblade til rod udvikler sig til rodstok.
Tidlige ræddiker
I de sidste år er der dog dukket flere sorter op. F.eks. "Ostergruss", der er en fin forårs- og sommersort med røde eller hvide knolde. "Neckarruhm" er også god. Begge egner sig til tidlig drivning under glas. Den japanske ræddikesort "Miniwase Summer Cross" er en fin sommer ræddike, der ikke skal sås før maj.
Senere ræddiker
En god efterårsræddike er f.eks. "Kinesisk rosenrød", der er aflang med en ret mild smag. En god vinterræddike er "Rund sort vinter", som er rund med dybsort overside. Sorten "Munchener Bier" er noget lysere. Endelig findes der sorten "Lang sort vinter" og "Hilds blauer Herbst und Winter" der er blårød og af middel længde.
Voksested
Til de tidligste og de seneste sorter er en solrig plads fin, for de midterste kulturer, mellem juni og august, er halvskygge mellem højere grøntsagsarter perfekt.
Jord
Dybmuldet, veldrænet og næringsrig jord, der ikke lige er nygødet, er bedst. Sørg for at jorden er fugtig, men uden stående væde.
Pasning
Småplanterne må ikke stå for tæt, og skal derfor udtyndes. Især i varmt og tørt vejr skal der vandes meget. Meget vand gør også smagen mere mild og knoldene saftigere.
Man kan også dyrke ræddiker i drivhus.
|
Længere kulturtid end radise
Ræddiken danner større og tungere knolde end radise og skal derfor også have mere tid. Trods det kan man normalt høste ræddiker flere gange i løbet af sæsonen. Forårsræddiker sås i marts-april og udvikler sig på 40-50 dage. Sommerræddiker sås i april-maj og udvikles på 50-60 dage. Efterårsræddiker udvikles på 60-80 dage, når de sås i juli-august, og vinterræddiker udvikles på 80-120 dage, når de sås i juli og høstes inden frosten kommer. Den sidste.høst kan gemmes ved nedlægning i fugtigt sand i en frostfri kælder. I norden er der normalt kun tradition for de to sidste såninger, nemlig af efterårsræddike og vinterræddike.
Ræddikerne gror bedst i dybmuldet, veldrænet og velgødet jord. Under væksten skal der sørges for at jorden er tilpas fugtig, men den må på den anden side heller ikke være for fugtig. Ræddikernes farver hænger sammen med årstiden. Forårs- og sommerræddiker er normalt hvide, mens efterårs- og vinterræddiker mest er røde og sorte.
tips
Fin i kombination
Ræddiker kan ligeså godt som radiser blandes med bønner og ærter. Også salat, gulerødder og kål er gode at plante ræddiker sammen med. En kombination med sølvbeder og spinat lader sig også gøre, og drivhuset trives ræddike fint med tomat men ikke med agurk.
|
Der er både lange og runde sorter.
