Radise
(Raphanus sativus var. sativus)
|
||||||
Tidligt på sæsonen er radisen noget af det første, man kan høste, og først hen i efteråret slutter dyrkningen på friland. Radisen vokser så hurtigt, at man allerede en måned efter såningen kan høste den. Vil man nyde friske radiser hele sommeren, sår man i flere omgange.
Radisen er en nær slægtning til ræddiken og hører sammen med blomkål og kålrabi til de korsblomstredes familie. Radisen er gavnlig af flere årsager. Foruden at bestå af mange fibre, har den også en stærk, krydret smag, der vækker appetitten og hjælper på fordøjelsen. I radisens hjemlande ved Middelhavskysten og Atlanterhavskysten har den fra gammel tid været anvendt som et lægemiddel mod hoste.
Porøs jord
Al havejord, der forberedes lidt før såningen, er egnet til radiser. Jorden skal være porøs og kan efter behov forbedres med naturgødning eller kompost. På den måde holder jorden også bedre på fugten. Brug aldrig frisk naturgødning, da radisen derved let bliver ormstukken. Jordens pH-værdi bør være neutral. Sur jord kalkes inden såningen.
Solrigt voksested
Selvom radisen gror, uanset hvor man sår den, bør man dog vælge et solrigt, men ikke alt for varmt voksested. I skygge mister den sin typiske ovale form. Ligeledes er temperaturkravene små. Radisen gror selv ved 3 grader, men det tager dog lang tid.
Aldrig uden radiser
Fra og med april kan man normalt så radisen i bænk, det kan dog lade sig gøre at så allerede i marts hvis der ikke er dagfrost. På friland sås der i slutningen af april. Sår man tidligt, dækkes der med plast eller fiberdug, det fremskynder radisernes udvikling. Selv en tildækning om efteråret vil gavne det sidste hold, der er sået. Sås der med 2-3 ugers mellemrum, kan sidste såning finde sted i slutningen af august. Man behøver ikke nødvendigvis at så på samme sted hele tiden, men brug også de tomme steder, hvor der allerede er høstet andre afgrøder. Ligeledes kan man sagtens så radisen mellem andre afgrøder.
I en blandet kultur sammen med ærter, salat og kålrabi passer radisen glimrende.
Så i overfladen
Så frøene i overfladen med en rækkeafstand på 1,5-2 cm. Dæk forsigtigt jorden med sand eller jord. Har man sået frøene spredt, behøver man ingen udtynding senere. I stedet foregår udtyndningen ved at trække nogle spæde radiser op og spise dem løbende. Træk hveranden radise op, derved får de resterende god plads at udvikle sig på. Så ikke lange og mange rækker samtidigt. Husk på, at radiserne er bedst, når de er små.
|
Forskellige sorter
Der findes adskillige sorter at vælge imellem. Vælg sorten efter, hvornår på sæsonen man ønsker radiser. Forårssorter, der dyrkes om sommeren, kan f.eks. hurtigt miste deres sprødhed og blive svampede i kødet. De tidlige sorter er de samme, som de sene, men de kræver lidt koldere klima.
Dyrkning om sommeren kræver andre frøtyper. "Pernod", der er lang og med hvid spids samt hurtigtvoksende, egner sig som både tidlig og sen sort. Ligeledes den runde knaldrøde "Saxa". "Cherry Belle" rund og kirsebærfarvet er ideel til sommerens brug. Den kan dyrkes fra og med juni, og dæk såstedet med fiberdug, så insektangreb undgås.
Brug radiserne direkte fra jorden
Når radiserne er 2-3 cm høje trækkes de op med blade. Høst kun til det umiddelbare brug og tag bladene af efter optagningen. Tænk på, at selv radisens blade er glimrende i madlavningen. De radiser, man selv dyrker, kan bruges i salater.
Lækre runde, røde radiser.
|
Last updated 24.2.2004
|
|