Radicchio/rød cikoriesalat
(Cichorium intybus var. Foliosum)
|
||||||
Hvis man har været på ferie i Italien eller Frankrig er der stor sandsynlighed for, at man har stiftet bekendtskab med den røde cikoriesalat. Under de sydlige himmelstrøg er det en relativ almindelig grøntsag, der oftest serveres i en sprød salat. Den bruges ikke kun i Sydeuropa, men har i dag vundet stor udbredelse i hele Europa.
Tilhører de kurvblomstrede
Rød cikoriesalat (Cichorium intybus var. Foliosum) tilhører de kurvblomstrede (Compositae). Dette er en rødlig variant af endivie. Andre slægtninge er endiviesalat, der kan inddeles i to grupper: "bredbladet Endivie" eller "Batavia Bredbladet", der har næsten helrandede blade og svag hoveddannelse. "Kruset Endivie" eller "Moskruset Endivie", der har krusede blade i en ret åben roset. Salaten tilhører den samme art som cikorie (Cichorium intybus). Den er vildtvoksende i Danmark ved gærder, veje og markrande. Cikorie er også en nær slægtning til vor fandens mælkebøtte (Taraxacum offinale), der i øvrigt også egner sig til salatretter. Mælkebøtten dyrkes i flere lande som almindelig salatplante.
Bitter smag
Alle disse cikoriearter har den bitre smag til fælles. Den kommer af stoffet intybin. Intybin er betydningsfuld set ud fra et næringsfysiologisk synspunkt. Stoffet fremmer fordøjelsen og påvirker blodomløbet. Den største forskel på Radicchio og de andre cikoriearter er farven. Den stammer fra vækstfarvestoffet anthocyan. Planten er altså ikke kun en ny og spændende salatsort, den giver også øjet afveksling.
Dyrkning
Få cikoriearter kan dyrkes på samme måde som radicchio. Der er to undtagelser nemlig de italienske sorter "Rosso di Treviso" og "Rosso Veronese", der kan dyrkes i et mørkt og varmt rum.
De hvide bladnerver er typiske for denne salat
Sorter
I Danmark findes der adskillige sorter af cikoriesalat. Frøene kan købes hos frøhandlere og i planteskoler. De mest almindelige sorter er: "Palla Rossi", "Marina". "Prima Rossi", "Kristal Kopf", "Zuckerhut" og "Medusa". Sidstnævnte sås i slutningen af april under glas og udplantes i slutningen af maj. Man kan allerede høste i slutningen af juli. Der kan sås i flere omgange i løbet af sommeren, så den sidste høst foregår i slutningen af september.
|
Ikke bare bladene kan anvendes
I Italien får man overvejende Radicchio som spæde rosenrøde salatblade, når de lige er vokset til. Det hænder dog også, at man snitter roden i tynde skiver og blander den i salaten. Dette giver en pikant bitter smag, der kan være raffineret til stærkt smagende kød.
Det er også meget eksklusivt at tage de små salatplanter, når de er mellem 6 og 9 cm. Høje og snitte dem til en salat. På dette tidspunkt har planten næsten intet indhold af bitterstoffer, og smager meget mildt. En meget raffineret rød salat kan man lave ved at blande fintsnittede Radicchioblade med små terninger af syltet rødbede. Det giver en raffineret smagssammensætning og en flot, farvestrålende salat.
Dækning med folie holder både på fugtigheden og forhindrer ukrudtet i at vokse frem.
|
Last updated 24.2.2004
|
|