Tomat
(lycopersicon lycopersicum)
|
||||||
Allerede for mange hundrede år siden dyrkede indbyggerne i Mexico og Peru tomater. I 1500 tallet kom grøntsagen til Europa under sit aztekiske navn, "tumatle". Her mødte den samme skæbne som kartoflen.
Tomatplanten dyrkedes i drivhuse, men ingen ville spise frugterne. Helt frem til begyndelsen af vort århundrede troede man at tomaten var giftig. Man mente at denne gift var kærligheds æggende. Først i starten af 1900 tallet vandt tomaten sit indpas i køkkenet. I dag er den en af de vigtigste og mest betydningsfulde grøntsager i verden Hele året rundt kan vi købe tomater, og de anvendes på mange måder i madlavningen.
Mange forskellige former og størrelser
Den mest dyrkede og kendte tomatplante her runde frugter. På anden pladsen kommer de store bøftomater. De små cherrytomater bliver mere og mere populære. Tomater kan ligesom peberfrugter have forskellig farve. De fleste sorter har røde frugter, der er dog også gule og orangefarvede sorter. Tomatplanter dyrkes som et-årige planter, med støtte af bambuspind. Til altaner og terasser passer busktomaten bedst.
Sol og varmeelskende
Tomaterne har det ikke let udendørs i vore kolde og fugtige somre. Giv dem en varm og beskyttet vokseplads i fuld sol opad en sydvendt husmur. Endnu bedre er det at dyrke tomaterne i drivhus.
Jorden
Jorden skal være næringsrig og porøs for at kunne opsuge varme. Allerbedst er en let sandjord eller sandholdig lerjord med rigelig humus.
Der skal gødes før ug under dyrkningen for at give planterne tilstrækkelig næring. Om efteråret lægges kompost og naturgødning i jorden. Før man planter giver man 50-80 g. NPK-gødning pr. m2. Eftersom tomatplanten er storforbruger af gødning, skal man efter nogle uger gøde igen. Store mængder kvælstof giver store tomater, men påvirker også smagen som bliver svagere. Overgødede planter bliver lettere udsat for sygdomme og skadedyr. En god regel er derfor at gøde lidt men ofte. Det giver det bedste resultat.
Opbind side- og topskud som billedet viser. De med rødt mærkede skud knibes
Dyrkning i drivhus
I drivhus modner tomaterne hurtigere og derfor kan man have op til 8 blomsterklaser. Da vind ikke kan hjælpe med til bestøvning inde i drivhuset, skal man af og til ryste planterne så bestøvningen kan foregå. Selvom man dyrker planterne under plast, gør man det på samme måde. Således får pollen chance for at bestøve blomsterne.
Tildækning beskytter mod udtørring og holder på fugtigheden i jorden
|
Såning
Så frilandstomaterne i minidrivhuse fra marts måned. For at tomatplanterne kan vokse kræves ae temperatur på 22° C. Sæt temperaturen ned til 15-18° C, når planterne er begyndt at spire, ellers skyder de bare i højden og får svært ved at danne blade.
Når de første blade er kommet frem, skal der omplantes første gang. Efter 5-8 uger sættes tomatplanten i små potter. Stil potterne ud om dagen, f.eks. på altanen eller terrassen og tag dem ind om aftenen. Udplant på friland når risikoen for nattefrost er ovre.
Plantning
Udplant tomaterne på en afstand af 60 x 60 cm. Og sæt dem dybere end de stod i potterne. Busktomater kræver kun en planteafstand på 40-50 cm.
Giv planterne en støttepind til opbinding. Bind dem forsigtigt fast med snor, således at tomaterne støttes, men uden at stilken tager skade. Alle sideskud der kommer i bladhjørnerne knibes af. Gentag dette regelmæssigt så hovedskuddet kan blive kraftigere og danne flere blomsterklaser. Jordskud og topskud skal også fjernes. Efterlad højst tre til fem blomsterklaser på frilandstomaterne. Bibeholdes flere blomsterklaser, når tomaterne ikke at modne i rette tid. Skær toppen af planterne ovenfor de øverste blomsterklaser eller klip alle nye blomster af. På den måde styrkes plantevæksten og tomaterne får bedre chance for at udvikle sig.
Tomatplanterne kan dagligt forbruge op til 25 l. vand.
|
Last updated 24.2.2004
|
|