Dræning
Retur til oversigt jog34  

Modvirk stående vand

I tunge eller fortættede jorde samles der efter langvarig regn et overskud af vand. Dette stående vand er skadeligt for de fleste planter. Derfor er det nødvendigt at dræne bløde jorde.

Visse sumpplanter samt træer og buske der vokser ved vandet, f. eks. pil, tåler at stå med rødderne i konstant fugtig jord. Men de fleste dyrkede planter trives overhovedet ikke på alt for bløde jorde, da rødderne får for lidt luft og efterhånden rådner. En forudsætning for en sund tilvækst er, at luften uhindret kan passere gennem jorden.

Kun undtagelsesvis kan haven tilbyde de bedste forudsætninger til planterne. Dette gælder især, hvis jorden er meget stiv og tung, og mangler evnen til at oplagre vandet. I disse tilfælde dannes små vandpytter efter vedvarende regn. På kort sigt kan man lede overfladevandet bort, men den eneste mulighed for virkelig at forhindre stående vand er en dybdegående dræning.

 

jog343

På lerjerd dannes ofte mudderhuller efter regn. Med få drænhuller kan vandet få mulighed for at løbe væk.

Forebyg hellere end at grave

Af og til er det nødvendigt at gennemføre en dræning af haven. Måske er jorden sammenpakket af tunge entreprenørmaskiner under byggeriet. Efter en sådan behandling udbreder der sig foran huset en ørken, der ved den mindste regn bliver forvandlet til en sumpjord.

Ved entreprenørmaskinernes køren frem og tilbage er jorden blevet pakket i dybden, og er definitivt ikke egnet til havebrug. Det tjener intet formål at udsprede et lag humus ovenpå. Ulemperne med den underliggende jord giver sig hele tiden til kende.

Før havens anlæg bør man derfor sørge for, at jorden bliver løsnet i dybden. Man kan forsøgsvis leje en jordfræser og fræse jorden så dybt som muligt. Man skal faktisk få byggefirmaet til at dybdegrube jorden i 60-80 cm. dybde. Det bør høre med til jordentreprisen på ethvert nybyggeri. Almindeligvis kan jorden efter denne behandling anvendes til al slags dyrkning.

Dræningshul

Hvis man ved eller har mistanke om, at der findes fortætninger i havens jord, og det ikke er muligt at få maskinel hjælp til løsningen, så bør man grave et prøvehul for at fastlægge, hvor dybt det vandtætte lag går ned.

I visse tilfælde kan det være tilstrækkeligt at lave dræningshuller med et jordbor nogle steder i haven. Jordborene kan man leje i byggemarkeder eller havecentre. Til enkelte drænhuller kan man også benytte sig af en spade.

Når drænhullerne er færdige og den fortættede jord perforeret, er det bedst delvis at fylde hullerne med grus, så de ikke slammer til igen. Ovenpå gruset lægges en fiberdug, og til sidst fyldes hullet op til jordoverfladen med jord.

Hvis haven ligger på et dybtgående lerlag, er denne metode utilstrækkelig. Her kan det blive nødvendigt at dræne hele haven. Dette er naturligvis et meget omfattende arbejde.

Dræning med rør

Hvis vandet ikke kan rende ned eller væk og jorden hele tiden er blød, så kan en systematisk dræning med rør være sidste udvej.

Til at starte med skal man grave kanaler med hældning der alle løber mod et og samme afløb. I handelen findes specielle drænrør med huller, der opsamler det overskydende vand, og leder det til f.eks. en afløbsbrønd.

Rørene lægges ned i kanalerne og dækkes med nøddesten og grus for ikke at slamme til igen. Gruset dækkes med fiberdug. Til sidst fyldes kanalerne med jord, senere kan man så græs eller plante planter.

jog345

Vandet løber ind i og ledes bort via de perforerede drænrør.

Dræning ved plantning

Ofte er det tilstrækkeligt, hvis bløde haveområder drænes samtidig med plantningen. Man graver dybe plantehuller, der når ned igennem det fortættede jordlag til det vandførende lag. Den fortættede jord løsnes og fyldes i hullet. Efter plantningen samler det overskydende vand fra det omkringliggende område sig i plantehullet og kan rende videre ned.

 

tips

Hvis jorden er vandlidende ses det oftest på planterne. Hvis nålene på nåletræerne efter vedvarende regn farves gule, er der sædvanligvis for vådt. Hos løvtræer tørrer grenspidserne ofte, og kirsebærtræer angribes af gummiflåd.

 

jog342

Et nedgravet drænrør bør altid være forsynet med en eller flere åbninger, så rørene kan spules rene, hvis de slammer til igen.

Anvend planter der tåler fugt

Salix-arter (vidje, pil, seljepil), el og andre arter tåler stående vand. Derfor kan de udnyttes ved dræning af fugtig jord. Efter plantningen optager de vandet fra jorden og sænker derved grundvandsniveauet. Hvis der ikke flyder noget vand til fra det omkringliggende område, tørlægges jorden efter en tid af planterne.

 

Når drænrørene er lagt i jorden fyldes de smalle grøfter med sten og grus. Gruset dækkes med en strimmel fiberdug og dækkes så med jord.

Ved huset

Som beskyttelse mod fugtskader iklædes husets fundament med en fugtspærre af vandtæt plastmateriale. Pas på ikke at beskadige fugtspærren, f. eks. ved plantning af klatreplanter opad huset. Hvis dræningsarbejdet gennemføres i haven er det vigtigt, at huset og husets fundament ikke beskadiges af det afledede vand. Dræningen skal altid lede bort fra huset.

Dræningsdige med dam

En meget fugtig have kan eventuelt omskabes til en vådjordshave. På det Lavest beliggende sted anlægges en dam, i hvilken en kunstigt lavet bæk udmunder. Bækken, der leder gennem haven, fungerer som et dræningsdige og tilfører desuden haven en ny, naturlig dimension.

Meget hurtigt efter dræningen vil man se, at planterne nu kan trives, efterhånden som jorden gennemtrænges af planternes rødder, nedfaldent løv, hakkede grene etc. Dette gør jorden mere og mere frugtbar for hvert år der går, og sporene efter sammenklemt jord efter bygningsmaskiner vil blive helt glemt og umulige at spore.

Der sker nemlig det, at når planterødderne gennemtrænger jorden, udbygger de helt naturligt dræningen, fordi rødderne borer huller på kryds og tværs i jordlagene, og suger vand så længe de er aktive. Sunde planter danner hele tiden nye rødder, og på den måde får man i en sund have en bedre dræning.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 23.2.2004