Specialgødning
|
||||
Plantemes næringsbehov kan være meget forskelligt. Den ene har brug for mere kali, den anden har brug for mere fosfat, andre igen har brug for mere kvælstof eller kalk. Der findes ingen universalgødning, der tilgodeser alle planters behov.
Den rigtige gødning til de enkelte kulturer er ikke let at sammensætte og det fordrer stor erfaring. I plantemarkeder og planteskoler kan man derimod købe forskellige specialgødninger, der er afstemt efter forskellige plantegruppers behov.
Rhododendrongødning
Rhododendron og Azalea, samt hedeplanter og Erica, har, for at vokse sundt og kraftigt, og har brug for sur jord. Man anlægger derfor ofte et særligt surbundsbed, et mosebed til disse planter, hvor jorden består af spagnum, komposteret barkflis eller almindelig kompost. På normal og kalket jord kan disse surbundsplanter ikke rigtig trives. De får ikke nok fosfor, jern og magnesium. Næringselementerne er for stærkt bundet til jordpartiklerne og de sarte rødder kan slet ikke optage dem. Til surbundsplanter er det derfor kun gødning, der er med til at holde jorden sur, der er velegnet. Den har en sur reaktion. Mange mineralske gødninger virker stærkt basisk, og forhindrer dermed, at planterne overhovedet kan optage næringselementerne. Disse bør derfor ikke anvendes. Til surbundsplanter findes gødningstørv, der ud over spagnum indeholder alle næringsstoffer i de rigtige mængder. Der findes også flere former for organisk gødning specielt til Rhododendron og andre surbundsplanter. Der er en stærk verdensopinion mod udvinding af tørv og spagnum fra moseme. Man kan i stedet anvende jordblandinger med komposteret barkflis, hvilket giver samme resultat.
Roserne skal have specielgødning for at blomstre yppigt.
Rosengødning
Roser har brug for store mængder kvælstof, fosfat, kali og kalcium. Kvælstof styrker den generelle vækstkraft, fosfat styrker dannelsen af blomster og duften, og kali giver roserne modstandskraft mod vejrets indflydelse og sygdomme. Der er specielle rosengødninger på enten organisk eller mineralsk basis, og man må finde frem til, hvad man synes er bedst. Der er mange mærker i handelen og de er stort set alle fremstillet efter opskriften: 9 dele kvæl- stof, 6 dele fosfat, 12 dele kali. Der gødes to gange årligt, i april og juni.
Til løgplanter kan man også få specialgødning.
|
Græsplænegødning
Græsset har større gødningsbehov end alle andre planter i haven. For at det kan danne et tykt grønt tæppe, skal det holdes kort og slås ofte. Det fører til et rask forbrug af næringsstoffer og en udpining af jorden, hvis der ikke gødes regelmæssigt. En bleg eller gulgrøn farve begynder at komme. Sundt græs skal være saftig grønt. Omvendt viser overgødede plæner brændskader, fordi overskuddet af næringssalte svider rødderne, så græsset bliver gult og tørt. For at undgå begge dele og fiasko med sin gødning af plænen, findes der forskellige plænegødninger, der kan gøre det lettere. Græs har et særlig stort behov for kvælstof og derfor består specialgødningen fortrinsvis af kvælstof i form af urinstof, der kun omdannes meget langsomt og dermed frigives i passende mængde til græsset. Med den langsomme kvælstoffrigivelse får græsset, hvad det skal have over en meget lang periode. Så behøver græsset ikke at hente næring i jorden og udvaske de dybere jordlag. Man spares for meget arbejde ved at gøde forår og efterår.
Gødning til nåletræer
Nåletræer har et helt anderledes gødningsbehov end løvtræer og stauder. De behøver kun lidt, og derfor helt speciel, næring. Det er især vigtigt, at de får magnesium og humusstoffer. Hvis de mangler disse stoffer, begynder nålene at blive gule og falder af, og træeme bliver lyse. Organisk nåletræsgødning indeholder alle livsnødvendige stoffer. Derfor skal man aldrig anvende mere end de foreskrevne mængder. Oftest er det tilstrækkeligt med det halve af den anbefalede mængde.
Der er specielle nåletræsgødninger til de stedsegrønne.
Kalk til græsplænen
Det er også en god ide at kalke græsplænen med mellemrum. Jordbrugskalk er med til at holde græsplænen sund og fri for mosser og ukrudt. Bruger man den såkaldte "Dolomit-kalk" der ofte er tilsat en lille smule kobber, får man en næring, der holder mosserne særlig effektivt borte. Denne kalk trænger hurtigt ned i jorden.
Takket være jordbærgødning, der indeholder meget fosfat, blomstrer planterne rigt og bærrene bliver faste og modner tidligt.
Jordbærgødning
Der findes forskellige jordbærgødninger af mineralsk eller organisk oprindelse. Gødningen er fosfatbetonet, fordi fosfat stimulerer jordbærrenes blomstring, og sikrer at frugterne bliver faste og modner tidligere.
Løgplantegødning
Der findes specialgødninger til tulipaner, narcisser, krokus og andre løgplanter. Normalt består den af korttids- og en langtidsgødning. Kortidsgødningen giver løgplanterne de rette næringsstoffer i tiden efter plantningen og giver en god start. Langtidsgødningen giver løget kraft til at blomstre og sætte sideløg året efter.
|
Last updated 23.2.2004
|
|