Afhængig af krav og udvikling skal planter have forskellige slags gødninger. I den vegetative fase, dvs. under tilvæksten, har unge planter brug for mere kvælstof. Under blomstringen er behovet skiftet, og planterne har nu brug for mere fosfor. Men typen og mængden af gødning afgøres også af jorden og af efterfølgende dyrkninger.

For alle sammensatte gødninger er det vigtigt med korrekt koncentration og dosering. På friland kan man benytte sig af såkaldte indikatorplanter. Mange brændenælder tyder på et højt kvælstofindhold, mens forekomsten af agersennep eller følfod viser, at jorden er rig på kalk. Vellugtende kamille og vejbred markerer kalkfattig jord.

Men gødningernes salte kan også forandre jordens pH-værdi, dvs. at jorden enten bliver mere sur eller mere basisk. I drivhuset giver regelmæssigt udtagne jordprøver besked om nærings- og gødningsbehov.

Indenfor de sammensatte gødninger skelner man mellen de, der består af to respektive tre hovednæringsstoffer. I det sidste tilfælde indeholder gødningen kvælstof, fosfor og kalium, medens tokomponentgødningen indeholder to af de tre vigtigste næringsstoffer. Hvis gødningen desuden indeholder sporstoffer eller andre bestanddele i små mængder, så angives dette oftest ikke.

Af og til betegnes trekomponentgødning som kunst- eller NPK-gødning, og tokomponent- gødning som flerkomponentgødning, selvom dette udtryk er en smule misvisende.

Gødning til prydplanter bør altid være helt vandopløselige. Selvfølgelig bør gødningen ikke skade planterne, og de bør frem for alt kunne drage nytte af det. Sådanne gødninger kan også benyttes ved dyrkning af prydplanter.

Blandt de mange præparater der findes i handelen kan man vælge mellem nogle med umiddelbar virkning og andre, der virker over længere tid, såkaldte depotgødninger. Oftest giver gødningens kemiske sammensætning både en umiddelbar virkning og en langtidsvirkning.

Også hvad angår anvendelsen adskiller gødningerne sig fra hinanden. Man kan anvende enten findelt granulat eller pulver, eller flydende gødning. Langtidsvirkende gødning forekommer oftest i fast form, eftersom vandopløseligheden her ikke er det vigtigste.

Blandt de forskellige tokomponentgødninger er kombinationen af fosfor og kalium den mest almindelige. Dette skyldes, at netop disse to stoffer er specielt vigtige for blomstringen og for frugtdannelsen.

Disse gødninger egner sig bedst til grund- og depotgødning om efteråret på friland.

Almindeligvis er man ofte usikker på, hvilken gødning der er den rette. Til en nyanlagt have bør man benytte en gødning der indeholder 12 % kvælstof (N), 12% fosfor (P₂O5) og 17% kalium (K₂O).

I ældre, velplejede haver bør fosforindholdet sænkes med ca. 5 procent-enheder, medens kaliumindholdet bør være højere, op til 20 %. Fosforindholdet må aldrig være for højt, da dette stof binder sporstoffer, så planterne ikke kan drage nytte af disse.

De sammensatte gødninger er vigtige for at genoprette jordens indhold af tabte næringsstoffer, men man bør ikke glemme, at man kan få samme resultat med naturlige gødninger, specielt med organiske midler.

Så længe som muligt bør jorden altid tilføres kompost, eftersom denne starter og fremmer de naturlige biologiske processer.

To andre naturlige gødninger er grøntgødning og halmdækning. Disse erstatter og supplerer de næringsstoffer der mangler, på en skånsom måde. Desuden er de meget nemme at anvende.

Som altid når man arbejder med mineralgødning bør man være vidende om, at det indebærer et indgreb i det naturlige kredsløb. Vær omhyggelig med koncentrationen og giv hellere for lidt end for meget. Det er meget nemt at anvende mineralgødning og hobbydyrkeren fristes oftest til at overdosere.

Vær også opmærksom på at opbevare gødninger uden for børns rækkevidde. Granulatet kan ligne slik og kan i et uopmærksomt øjeblik havne i barnets mund. Af samme årsag bør de små holdes væk fra nygødede beplantninger.

Sammensatte gødninger anvendes på samme måde som de fleste andre gødninger. De kan anvendes til grundgødning, som supplerende gødning under tilvæksten og til at genoprette næringsbalancen efter høsten.

Tokomponentgødning der tilføres under planternes udvikling fremmer blomster- og frugtdannelsen. Disse gødninger anvendes oftest i flydende form. Faste gødninger strøes ud på jorden og kultiveres ned. Jorden bør være fugtig, men ikke blød, så næringstofferne kan optages.

Det er bedst at tilføre gødning efter et kraftigt regnskyl, når jorden er mættet med vand. Ved tørke kan planterne ikke benytte sig at faste gødninger, og de mindste rodhår kan beskadiges af flydende gødninger.

Last updated 23.2.2004