Foruden de sædvanlige flydende NPK-gødninger anvendes også såkaldt langtidsvirkende gødning til bestemte formål i haven. Hos de sidstnævnte findes der ingen næringsstoffer, der er umiddelbart tilgængelige for planterne, de frigøres først når gødningen nedbrydes af organismerne i jorden.

Uanset om de består af et eller flere stoffer indeholder almindelige mineralske gødninger næringsstoffer i form af salte, der planterne kan nyde godt af. Saltene opløses af jordens vand, oplagres i jorden og kan senere optages af planternes rødder.

Men det er ikke kun planter, der nyder godt af næringen. Også de utallige bakterier og mikroorganismer i jorden optager næring og formerer sig kraftigt efter en omgang gødning. Disse gødninger er hurtigtvirkende, men holder ikke så længe. Er vejret smukt må især arter med et stort næringsbehov, som frugt og grøntsager, men også sommerblomster, gødes påny.

Langtidsvirkende gødning fungerer på en helt anden måde. De er oftest af organisk art og skal til at starte med nedbrydes af jordens organismer. Først derefter kan planterne nyde godt af de livsnødvendige næringsstoffer. Disse gødninger virker altså igennem lang tid, fra nogle måneder op til et år. Det sparede besvær er ikke den eneste fordel. Man behøver aldrig at være bange for at overdosere, hvilket derimod er let at gøre med mineralsk gødning. Når det gælder depotgødning, kræves der sjældent nogen eksakt beregning af den tilførte mængde. End ikke en overdosering med 150- 200% giver nogen større skade.

Organiske langtidsgødninger fremstilles af animalske råvarer, først og fremmest af horn, ben, og blod, men også af alger. Efter at vandet er fjernet måles disse stoffer i forskellige finhedsgrader. Dette indvirker på den hastighed, med hvilken gødningen nedbrydes og dermed også, hvor længe næringsstofferne er tilgængelige i jorden. Jo grovere gødningsmateriale, desto længere nedbrydningstid. Næringsstofferne omsættes langsomt, men over længere tid.

De animalske råvarer er rige på kvælstof og fosfor. Ofte tilsættes også kalium, der ikke forekommer i samme mængder. Sådanne gødninger betegnes af og til som organisk-mineralske.

Til denne gruppe regnes tørveblandet gødning eller humusgødning. Denne gødning indeholder tørv, der forsyner jorden med organisk materiale, samt nærings- og sporstoffer i afpassede proportioner. Anvendelsen motiveres af specialdyrkninger eller til målrettet jordforbedring. Men de kan med fordel også anvendes til græsplæner, da de ikke svider græsset.

Større arealer som græsplæner eller pudedannende planter, er ideelle at gøde med langtidsvirkende gødning. Bedste tidspunkt er, når græsset begynder at gro om foråret. Jorden kan let nyde godt af gødningen takket være den fugtighed, der stadig findes i jorden efter vinteren. Gødning forårsager ingen svidninger på rødderne og leverer desuden rigeligt med næringsstoffer til rette tid. Vandopløselige stoffer, der er en forudsætning for den første tilvækst, findes kun tilgængeligt for planterne.

Langtidsvirkende gødning anvendes til dyrkninger, der ikke skal gødes mere end en gang om året. I modsætning til grøntsager er det hos disse planter ikke lige så vigtigt med en målrettet og til de enkelte planters behov tilpasset næringstilførsel.

En tredje form er de kunstigt fremstillede depotgødninger, af hvilke der findes et stort udvalg i handlen. De mest almindelige næringsstoffer, der indgår i almindelige blandingsgødninger, er også behandlet så de frigøres langsomt. På den måde undgår man skader af et alt for højt indhold af salte og næringsstoffer.

Fra gødningsfabrikantens synspunkt er der to muligheder. Næringsstofferne kan kaples ind, så det tager længere tid for dem at komme ud i kredsløbet. Sådanne gødninger ender oftest på ordet "cote", f. eks. Os-mocote, en specialgødning til grøntsager. Ved den anden metode bindes næringsstofferne, specielt kvælstof, med særlige organiske frugtsubstanser. Inden kvælstoffet kan frigøres skal frugtsubstansen først nedbrydes af jordens bakterier.

Under den fortsatte vegetative periode frigøres yderligere næringsstoffer. Gennem den langsomme frigørelse af de vigtigste næringsstoffer opstår der en afvejet næringsbalance. Det er næsten umuligt at overgøde.

Langtidsvirkende gødning har også vist sig effektivt i staudebede og til grupper af træer og buske, f. eks. hække. Ved løvspringstid for de vinterhårdføre stauder og de løvfældende buske, dvs. i slutningen af april til begyndelsen af maj. Gødningen lægges ud på jorden omkring stauderne og buskene og arbejdes lidt ned.

Det går også an, hvis man gøder lidt senere, senest før blomstringen. Frem til efteråret, når planterne forberedes inden vinterdvalen med mindskede gødningsmængder, afgiver den langtidsvirkende gødning næring i passende mængder. Efterårets reducerede næringsomsætning forstyrres ikke af høje koncentrationer af næringsstoffer.

Tørveblandet gødning hører til de gødninger der er lettest at anvende. Et tyndt lag udstrøes og arbejdes ned i den fugtige jord. Tørven løsner det øverste jordlag og forhindrer udtørring og knolddannelse. Næringsstofferne trænger ned i jorden ved vandning og regn.

Rent faktisk kan man påstå at alle organiske gødninger er langtidsvirkende. sammenlignet med kunstgødningmidler tager det betydeligt længere tid for f.eks. staldgødning at nedbrydes, så planterne kan optage det. Det samme gælder for de midler der bygger på organisk affald, som f. eks. benmel, fjermel og blodmel. Blodmelet har desuden den effekt at virke afskrækkende på harer og kaniner.

Men selv de midler der kan beskrives som "organiske blandningsgødninger" er langtidsvirkende på en helt anden måde end de uorganiske kunstgødninger.

Til den gruppe hører gødninger som Chrystanø, Animix, Algomin, BYCO-BACT, Suprasol Grøntgødning og Bio-vegetal. Men der findes faktisk også uorganisk gødning der er langtidsvirkende. Et eksempel på dette er Osmocote, hvor de enkelte "kugler" er opbygget i lag, isoleret fra hinanden af et materiale der nedbrydes langsomt, og derfor ikke udfælder før efter et stykke tid.

En gang af dette rækker til en hel sæson, i modsætning til andre kunstgødninger der kræver gentagne spredninger.

Last updated 23.2.2004