Når der foreligger en akut næringsmangel i haven, skal man så hurtigt som muligt sørge for at udbedre manglerne, så planterne ikke får større skader. Let opløselige gødninger, der kan optages direkte af planterne er i sådanne tilfælde det eneste rigtige at bruge.

Kortidsgødninger tjener to formål. For det første skal de på kortest mulige tid udbedre næringsmangel, for det andet kan de gives som supplement-næring i planternes hovedvækstsæson. For at give hurtig virkning skal de kunne optages af planterne med det samme. De skal derfor være vandopløselige.

Organisk gødning eller ikke organisk depotgødning, der først kan frigives til planterne, når jord­bunds­or­ga­nis­mer­ne har bearbejdet den eller når den når ned til rødderne, virker i disse tilfælde alt for langsomt.

Hvis der mangler kvælstof i jorden eller manglen allerede ses tydeligt på planterne i form af klorose, er det bedst at give nitratforbindelser (salpeter) eller urinstof.

Skønt alle planter kan optage kvælstof i form af ammonium, har ammoniumgødning den ulempe, at den let absorberes af lermineraler og kun trans­por­te­res langsomt i jorden. Nitrat bliver derimod trans­por­te­ret hurtigt i jorden og kommer på kortest mu­li­ge tid til rødderne.

Desværre har nitratens høje bevægelighed også en negativ side. Nitrat vaskes hurtigt ned i de dybere jordlag og er så ikke mere til rådighed for rødderne. Den når stadig dybere jordlag og belaster til sidst grundvandet.

Blandt de hurtigt virkende gødninger skal man derfor vælge urinstof. Urinstof kan desværre ikke optages direkte af rødderne, men den virker hurtigst som bladgødning. Mens ammonium og nitratgødning selv ved ringe koncentrationer giver saltskader og for­bræn­din­ger på bladene, og derfor ikke bruges som bladgødning, tåler planterne urinstof ret godt. Til en bladgødning skal man optimalt bruge 1 % urinstof (10 gr. urinstof til 1 liter vand), men man kan i visse tilfælde bruge højere koncentrationer, uden at der sker skader.

Blandt fosfatgødningerne er superfosfat og trip­pel­fos­fat let vandopløselige. Alle andre fosfatholdige gødninger bliver kun langsomt optaget i jorden. Fosfatmangel opstår ved, at jorden udpines eller ved, at den forhåndenværende fosfat på en eller anden måde er fastlåst i jorden.

Også letopløselig fosfatgødning kan i bestemte til­fæl­de let bindes af jorden, så den ikke er tilgængelig for planterødderne. I så fald kan man ty til en blad­gød­ning med 2-4 % superfosfat-opløsning (20-30 gr. superfosfat til 1 liter vand), der sammen med jord­bunds­gød­ning med andre fosfater skulle give plan­ter­ne, hvad de har behov for.

Kaliummangel giver først gulnede blade, siden visner bladene fra kanten. Skaderne indtræder i første om­gang på frugttræer og buske. For at modvirke man­gel­symp­to­mer­ne kan det betale sig at give en blad­gød­ning med 2% kaliumsulfatop løsning (20 gr. ka­li­um­sul­fat til 1 liter vand). Højere ka­li­um­sul­fat­kon­cen­tra­tion vil give svidningsskader og derfor ikke virke efter hensigten. Først og fremmest når det gælder ungplanter, skal man passe meget på med ka­li­um­gød­ning, for de er meget sarte.

Man kan købe en helt række totalgødninger. De indeholder alle vigtige næringsstoffer og sprøjtes på planterne i fortyndet opløsning. Normalt opløses næ­rings­man­gel efektivt med disse gødninger, men de er dyre i forhold til enkeltstof-næring. Næ­rings­op­løs­nin­gen skal tyndes op med hundrede eller tusinde dele vand til en del næring. Anvender man for meget kan der optræde æts- og svidningsskader. Læs derfor brugsanvisningen.

Flydende gødning skal som en tommelfingerregel kun anvendes, når jorden i forvejen er fugtig. Tør, sol­stegt jord har svært ved at optage næringsstofferne sammen med vandingsvandet. Hvis jorden er for tør, kan den flydende gødning tilmed gøre skade. Rød­der­ne optager nemlig begærligt den tilbudte fug­tig­hed og kan derved ligefrem "svides". Vand derfor først med rent vand, når jorden er tør, og giv der­ef­ter vandopløselig gødning sammen med resten af vandet. Efter den første vanding skal man vente lidt, så vandet kan fordeles jævnt og jorden kan svulme op igen.

Korttidsgødning er særlig velegnet til at give til­stræk­ke­lig næring til hurtigtvoksende kulturer.

Gødningsmængden kan tilpasses behovet og den korte levetid, så jorden ikke får for meget næring. Altanplanter og sommerblomster har brug for hurtigt optagelige næringsstoffer efter udplantningen. Med kortidsgødninger dækker man hurtigt næringsbehovet og planterne har ikke nogen "ventetid" før de får, hvad de skal bruge.

Også som eftergødning kan man anvende kort­tids­gød­ning til f. eks. løg­planter.

Last updated 23.2.2004