Dette kemiske fagudtryk forekommer ofte i havesammenhæng og kan forårsage forvir ring. "pH" er den internationale vedtagne forkortelse for det latinske potentia hydrogenii med den omtrentlige betydning "brintindhold". pH-værdi er et mål for surhedsgraden (brintionkoncentrationen) i et stof. Surhedsgraden bestemmes af positivt ladede brintioner og negativt ladede hydroxidioner. pH-værdien viser forholdet mellem de to typer ioner.

pH-skalaen går fra O til og med 14. En pH-værdi på 14 viser, at hydroxidioneme er i overtal, og at stoffet er stærkt basisk (=alkalisk). Ved middelværdien 7 findes der lige mange brintioner som hydroxidioner, og pH-værdien er neutral.

I rent vand er pH-værdien altid 7, dvs. neutral. Vandet i jorden er derimod aldrig rent, da det indeholder forskellige opløste stoffer. Afhængig af jordtype varierer både sammensætningen og mængden af stoffer. Derfor varierer pH-værdien mellem de forskellige jordtyper.

Jord dannes ved, at sten forvitrer. Stenene nedbrydes mekanisk til mindre partikler og omdannes kemisk. Fra forskellige stentyper dannes der forskellige jordtyper. Afhængig af mineralindholdet påvirkes pH-værdien også. Vandet spiller en vigtig rolle. Det opløser mineralerne, omdanner og oplagrer dem. Resultatet bliver forskellige mængder af brint- og hydroxidioner, og det er som sagt forholdet mellem disse, der bestemmer pH-værdien.

Jordens surhedsgrad påvirker en lang række faktorer, f. eks. kornstørrelsen næringsoplagringen og den vandbevarende evne. Gennem påvirkningen af syrer og baser opløses stofferne, oplagres og omdannes ad kemisk vej. Det komplicerede sammenspil mellem jordens forskellige bestanddele fungerer kun, som det skal ved en bestemt pH-værdi.

I Danmark er de fleste jorde svagt sure til neutrale. Kun hedejorde er stærkt sure. Kalk spiller en vigtig rolle i jorden. Kalken optager både overskuddet af syre og baser. Man siger, at kalken fungerer som "buffer" for jorden.

Hvis der findes for lidt kalk i jorden eller hvis der tilføres syre uafbrudt, så vil pH-værdien forskydes nedad på skalaen, skadelige stoffer frigøres og planterne kan ikke længere optage visse næringsstoffer.

Men også et kalkoverskud er ugunstigt og bidrager til at fosfater og visse andre stoffer bindes så meget i jorden, at planterne ikke længere kan gøre brug af disse vigtige næringsstoffer. Kalk er sværtopløseligt og oplagres i jorden i form af syrer, så jorden gradvis forsures.

For at holde jorden i god form kan det af og til være nødvendigt med en kalkning. I haver med kun prydplanter er kalktilførslen ikke lige så vigtig som i nyttehaven. Almindeligvis efterstræber man jo ikke nogen større udbytter hos prydplanterne. Men i køkkenhaven kan en kalkning være nødvendig.

Det er bedst at begynde med en jordanalyse. Således kan man få konstateret, hvor meget kalk, der skal tilføres. På lette jorde bør pH-værdien ligge mellem 5,5 og 6, på middeltunge jorde mellem 6,0 og 6,5, på tunge jorde mellem 6,5 og 7,5.

Relativt hurtigt virkende kalktyper, brændt eller læsket kalk og kalkstensmel, er vandopløselige og anvendes på tunge jorde, hvor man ønsker en hurtig forandring i pH-værdien. En langsomt virkende kalktyper, er f.eks. Algomin, der fremstilles af rødalger. Dolomitkalk og thomaskalk er til gengæld svært opløselige i vand, de anvendes hovedsageligt på lette jorde.

Last updated 23.2.2004