På tunge jorde slår kun de planter rod, der har kraftige rødder. På lette jorde kræves der derimod, at planterne har et vidtforgrenet rodnet, og at de kan klare sig med mindre vand. Visse planter kan kun vokse på kalkholdige, basiske jorde, mens andre foretrækker sure jorde. Helt afgørende for tilvæksten er næringsindholdet samt fordelingen og tilgængeligheden af forskellige næringsstoffer.

Både i nytte- og prydhaven gælder det om, at voksestedet er velegnet, så trives planterne også bedre. Ved planlægningen og plantningen af haven kan man tage ved lære af naturen, hvor forskellige plantegrupper kun vokser på visse, bestemte voksesteder.

Det er bedst, hvis man tager udgangspunkt i jordtype og kvalitet, når man vælger sine planter. Ønsker man at dyrke planter, der ikke egner sig til jordtypen, skal jorden forbedres. Som regel er det altid lettere at neutralisere sure jorde end at gøre kalkrige, basiske jorde sure.

Selv en enkel prøve som slamprøven fortæller meget om jorden. Rør fem spiseskefulde jord sammen med en halv liter vand. Anvend et syltetøjsglas med skruelåg og ryst blandningen kraftigt i nogle minutter. Når glasset har fået lov at stå i et stykke tid, dannes der flere forskellige lag.

Øverst flyder de lette humuspartikler og de mindste lerpartikler er opløst i vandet. Derunder findes et lag af grovere lerpartikler og i bunden af glasset ligger sandet. På den måde kan man få at vide om jorden er let (meget sand) eller tung (meget ler).

I forbindelse med slamprøven kan en simpel bestemmelse af pH-værdien give nyttige oplysninger om jordkvaliteten. I handelen findes der forskellige pakkeløsninger til bestemmelse af pH-vædien. Når man kender til jordkvaliteten og pH-værdien er det meget nemmere at vælge de rette planter til haven. I tabellen på denne side kan man se hvilke grøntsager, der kan dyrkes ved forskellige pH-værdier. Værdierne i intervallet fra 1 til 6,4 kaldes sure, fra 6,5 til 6,9 svagt sure og pH-værdier højere end 7,1 kaldes basiske, dvs. kalkholdige. De fleste planter trives på jorde med en pH-værdi omkring syv, dvs. hvor pH-værdien er neutral.

De simple analysemetoder giver kun en cirkaværdi, mens en professionel udført jordanalyse giver et helt eksakt resultat. Jordanalyser udføres på laboratorier tilsluttet Haveselskaberne.

En standardanalyse besvarer spørgsmål om jordtype, pH-værdi, mikronæringsstoffer, giver ofte også råd om gødning og analysen koster et par hundrede kroner. Til analysen kræves der, at man indsender cirka 500 gram jord. Som regel skal jorden tages fra forskellige steder i haven, f. eks. ved anlæg af surbundsbede. I de fleste tilfælde er haver ikke så store, at der findes flere forskellige jordtyper på samme grund.

Når jorden ordnes efter nybygningen blandes ofte jord fra forskellige steder af grunden, eller der udlægges et helt nyt lag humus. For at analysen skal fremvise et korrekt resultat, er det nødvendigt at tage flere små jordprøver i en dybde af 20-40 cm fra forskellige steder i haven. Prøverne blandes sammen og de 500 gram jord lægges i en plastpose, der så sendes til laboratoriet.

Ved selve jordanalysen sigtes og tørres jorden. Analysen gennemføres i laboratorier, ved hjælp af komplicerede apparater. Resultatet kommer med posten efter cirka to uger. Hvis det ønskes kan laboratoriet også undersøge forekomsten af andre næringsstoffer som f. eks. magnesium og bor. Dette kan være godt ved mistanke om eventuelle næringsstofmangler.

En jordanalyse bør altid foretages, hvis grunden er nyanlagt. Det er ikke muligt at udvælge de rigtige planter, før man kender til jordens korrekte sammensætning. Afhængig af jordtype, pH-værdi (kalkindhold} og næringsstofindhold udvælger man planter der trives på tilsvarende jord. Alternativet er at forbedre jorden, f. eks. ved kalkning.

Jordanalysen er et værdifuldt hjælpemiddel, især i nyttehaven, hvor kravet til gødning er højere end i prydhaven. Jordanalysen bør gentages med to til fire års mellemrum. Ved tilskud af gødning, kompost og forskelligt dækmateriale forandres jordens sammensætning hele tiden. Også pH-værdien kan forandres. Som tabellen viser påvirkes pH-værdien fremfor alt af gødningen.

Men også selve planterne påvirker jordens sammensætning. F. eks. oplagrer ærteplanter kvælstof i jorden. Det er ganske almindeligt, at man gøder for meget i den lille have. De oplagrede næringsstoffer skulle kunne dække flere års behov. Jordanalysen fortæller om, hvordan det står til med næringsbalancen og man spares for både unødige udgifter og nederlag.

I prydhaven er det sjældent nødvendigt at foretage jordanalyser med så korte mellemrum. Der imod anbefales der jordanalyse ved anlæggelse af haver eller enkelte bede. En jordanalyse bør altid udføres ved plantesygdomme eller ved angreb af skadedyr.

Last updated 23.2.2004