I haven anvender man tørv (spagnum) både til jordforbedring og som humustilførsel, som dæklag mellem planter og til at lagre sart frugt i.

Men der er meget andet materiale, vi i stedet kunne bruge, der på mange måder er bedre. For at bevare vores natur, bør man kende nogle af alternativerne til tørv.

I forrige århundrede blev tørv brugt som billigt brænde, specielt i områder uden skov. Senere opdagede man tørvens mange anvendelsesmuligheder i havebruget og den industrialiserede gravning af tørv tiltog.

I Tyskland forsvinder der f.eks. hvert år over 1000 hektar højmoseflade. I dag ved man, at tørveopbygningen går meget langsommere end vi kan bruge den, og at selv en kun delvis aftørvet højmose har meget svært ved at regenerere.

Af de omkring 200 forskellige plantearter, som den oprindelige højmose består af, er over 80 arter i mellemtiden uddødet eller stærkt truede. Bedre er det ikke med de talrige insekter, der har udviklet sig i disse livsbetingelser.

For at kompensere for den tørv der tages, skal området tilføres organisk substans. Tidligere anvendte man staldgødning, der fandtes i tilstrækkeligt store mængder og var nem at få fat på. Med den tiltagende anvendelse af gylle erstattede tørvemulden lidt efter lidt staldgødningen.

Spagnum alene var ganske vist jordforbedrende, men gav ikke nogen næring. Derfor tilsatte man mineralgødning. Man bør tænke på, at dermed forstyrrer man ikke blot højmosen, men fremstillingen af mineralsk gødning koster også energi.

Tørven skal fugtes godt, før den kan arbejdes ned i jorden. Hvis spagnummen er tør, trækker den kostbar væde fra planterødderne. Man strør den tyndt ovenpå jorden, vander den og hakker den til sidst ned.

Alle disse negative virkninger falder bort, hvis man i stedet anvender sin kompost, og dermed en let og relativ lidt arbejdskrævende humustilførsel. Alle organiske materialer, der forrådner nogenlunde lige let, egner sig som humustilførsel.

Med anvendelsen af et fornuftigt kompostkendskab i egen have kan man sagtens tilføre jorden tilstrækkelig næring. Kompost som strukturforbedrende materiale, gødning og humusdannelse er ubestridelig det bedste og kan ikke fremhæves nok.

Tørvemuld som dæklag og vinterbeskyttelse er meget brugt. Men selv om tørv er billig i køb, er det alligevel for dyrt. Der er ganske vist taget hensyn til fremstillingsomkostningerne i prisen, men de eventuelle omkostninger ved en regeneration af højmosen og de tabte livsområder er ikke taget med i betragtning.

Et velegnet og næsten lige så billigt erstatningsmiddel er barkkompost. Findelt bark kan bruges direkte til jordafdækning. Hvis man forinden komposterer barken, har man på grund af dens syreindhold et ideelt jordforbedrende middel til kalkfølsomme planter, som rhododendron, Erica og andre surbundsplanter.

Hovedfordelen ved at anvende barkkompost er, at den til stadighed fremstilles, som et biprodukt ved skovbrug. Den kan komposteres og være en økologisk værdifuld erstatning for spagnum.

Naturligvis findes der en række andre materialer, der kan anvendes som jordafdækning, græsafklip, løv, eller, som til jordbær, halm. De erstatter også barkkompost ved mange grøntsags- og bærplanter, der ikke holder af sur jord.

Hvis man ser på recycling, er der ved siden af den kompost man selv fremstiller af havens affald en anden tørveerstatning, der først og fremmest er interessant for landbruget. Ved den anaerobe forgæring af husholdningsslam opstår der et fast slutprodukt af tørveagtig struktur, der kan anvendes til at gøre jorden lettere og løsere.

Mange steder har styromuld fået stor betydning. Denne kunstigt opskummede polystyrol kommer i handelen i størrelser fra 0,5 til 1 cm. Den findelte polystyrol består af 98 % luft, har lukkede porer og kan ikke suge vand. Styromuld kan ikke forrådne og er derfor et vedvarende middel til at forbedre udluftningen, især i tung jord. På grund af den isolerende luft, holder den også på varmen.

Set fra et økologisk synspunkt må kompostens fordele dog fremhæves i forhold til styromuldens. styromuld er kunstigt og energiforbrugende fremstillet og er meget langsomt nedbrydeligt.

Til såning, og til opblanding af priklejord, såvel som til transport af større træer, der skal omplantes, er der trods alt stadig ingen bedre erstatning for tørv eller spagnum. Men man kan mindske tørveandelen ved at gribe til recycling-tørv, som mest stammer fra tekstilindustriens biprodukter.

Last updated 23.2.2004