| Retur til oversigt |
|
Groft forenklet kan man sige at humus består af alle jordens døde organiske dele. Både i haven og indenfor jordbruget er humus af den allerstørste betydning, da jordens beskaffenhed og humusstofindhold er af afgørende betydning for planternes tilvækst og udbyttet.
Hvis man betragter et lodret tværsnit af jorden, f.eks. siderne i et stort plantehul, kan man skelne flere forskellige lag. Lige under jordoverfladen ligger et lag muldjord, der kaldes for madjorden. Dette madjordlag er 10-30 cm tykt med en kraftig brunsort farve. Efter en overgangszone, følger afhængig af jordens beskaffenhed, sand- eller lerjord med en lysere brun farve. Nederst findes et lag bestående af forvitrede sten.
|
vÆrd at vide
Hvis jorden indeholder tilstrækkelig meget humus modvirker og hæmmer det de negative egenskaber hos dårlige jorde. Løse sandjorde bliver mere faste og får struktur ved tilsætning af humus, tunge lerjorde løsnes og bliver porøse. Kun ved hjælp af humus er det muligt at dyrke kulturplanter på mindre egnede jorde, hvor ellers kun særligt tilpassede planter kunne trives.
|
Humusdannelsens sidste trin, omdannelsen, indledes allerede under nedbrydningen, men er hovedsaglig en selvstændig proces. Under omdannelsen forvandles det nedbrudte plantemateriale af bakterier, til nye stoffer.
I jorden har humussyrerne grå eller sort farve og udviser flere specielle egenskaber. Humussyremolekylerne har en meget stor overflade og er elektrisk ladede. Herved tiltrækker de, de ligeledes ladede, små vandmolekyler samt opløste mineralstoffer. Syrerne forener sig lidt efter lidt med lermolekylerne i jorden og danner stabile ler-humuskomplekser, med hvis hjælp madjorden får den særlige, finkrummede struktur.
tips
Arbejd det ikke ned i dybden
Når man om efteråret vil erstatte de humusstoffer, der er gået tabt i løbet af dyrkningssæsonen, med kompost, bør undgå at arbejde humusgødningen for langt ned i jorden. Komposten gør nemlig bedst gavn i de øverste tyve centimeter af jorden. Under dette niveau findes der ikke særligt mange rødder og organismer der kan få glæde af humusstofferne,
|
Humusstoffernes særlige egenskaber gør det muligt for dem at binde, det for planterne livsvigtige vand og, sammen med lerpartikterne også næringsstofferne i madjordlaget. Humusstofferne binder også de mineralstoffer der tilføres jorden gennem gødning og forhindrer, at disse siver ud i utide.
Det øverste jordlag er også det vigtigste for planterne. Selv planter med dybtgående rødder henter det meste af deres behov for vand og næring fra det tynde, øverste madjordlag. Her befinder sig nemlig det kæmpestore netværk af sugende rødder der optager næringsstoffer fra humuspartiklerne. De dybtgående rødder tjener hovedsaglig det formål at støtte og forankre planten.
Som navnet antyder indholder denne gødning mineralstoffer, og humus kan kun opstå af dødt plantemateriale. Herunder henregnes de såkaldte naturgødninger der tilfører jorden organisk materiale. Derfor kan f.eks. også slam fra rensningsanlæg anvendes til at forøge jordens humusindhold.
Det fremgår tydeligt, at det er meget vigtigt forhaveejere at jordens humusindhold bibeholdes eller forøges. Specielt i køkkenhaven, men også i bede med sommerblomster optager planterne gennem hele vækstsæsonen næringsstoffer, der tilføres med gødning og humus.
Den bedste måde at udjævne denne ubalance på, der opstår gennem dette forbrug, er ved at humusgøde. I første omgang bør man anvende kompost, det allerbedste middel til humusdannelse og jordforbedring. I handlen findes også andre præparater, hovedsagligt baseret på tørv. Disse præparater bliver dog aldrig lige så gode som en god komposttil trods for den høje pris.
