Til forskel fra tunge lerjorde har lette sand- eller tørvejorde den fordel, at de opvarmes meget hurtigt. Men hayearbejdet med de lette jorde har også sine ulemper. Med undtagelse af tørvejord bidrager den lette jordstruktur til at mindske jordens evne til at binde vandet og næringsstofferne. Tørvejorde, der ikke er almindelige, kan oplagre meget vand, men optager vandet meget langsomt, hvis de først er tørret ud. Af den grund bør både tørve- og sandjorde vandes ofte og afhængig af plantevalget, gødes rigeligt. På lang sigt er det derfor en fordel at forbedre jordstrukturen.

De fleste landmænd foretrækker at dyrke deres afgrøder på lerjorde, da disse jordarter holder bedre på regnvandet og indeholder flere næringsstoffer end en let og mager jord.

I haven er det modsatte ofte tilfældet. Dels er det umuligt at anvende tunge maskiner, dels kan det mindre dyrkningsareal lettere forsynes med vand og næringsstoffer. Desuden trives mange haveplanter, f. eks. grøntsager, løgplanter og størstedelen af stauderne bedst på en lettere jord.

Har man en let jord i haven kan det betragtes som en fordel, som man bør huske ved planlægningen. Jorden er let at flytte, uanset om man vil lave en høj, terrasse eller grave ud til en havedam. Selv stolper til plankeværk, en pergola eller andre formgivende elementer, er meget lettere at lave.

Heller ikke jordarbejdet før plantning volder nogle problemer. Græsplæner og bede kan meget nemt fræses og anlægges. Det er hurtigt at grave plantehuller og køkkenhaven kan luges uden besvær.

Når beplantningen er færdiggjort er den lette jord nem at passe. Man kan anvende alle tænkelige redskaber også de der gør mindst skade. Håndkultivator og havegreb er at foretrække, da jorden løsnes og og holdes fri for ukrudt.
Til pasningen hører også vanding, og dette er særlig vigtigt på den lette jord, da dens evne til at binde vandet er dårlig.

Ofte siver regnvandet ned i dybere liggende jordlag, hvor grøntsager, sommerblomster og stauder med deres overfladiske rodsystemer ikke kan nå ned.
Men hvis også de dybere jordlag mangler vand, kan selv dyberegående rødder ikke få udbytte af vandet. I naturen kan man af den grund altid se om der er tale om lette jorde, ud fra hvilke træer der vokser. Oftest er det arter der tåler tørke, som fyr eller birk.

Den hurtige opvarmning af jorden om foråret er ønskværdig for en god start på havesæsonen, men om sommeren kan det være direkte skadeligt.

På varme dage fordamper meget af det værdifulde vand på grund af den grove jordstruktur. Det meste af regnvandet forsvinder ned i dybere jordlag, da den lette jord mangler evnen til at binde vandet.

Enhver gartner forsøger at forene den lette jords fordele med andre jordarter, for at opnå en, for et plante- og pasningssynspunkt ideel blanding. Hvad angår den lette jord bør strukturen forbedres ved at give et tilskud af egnede tilsætningsstoffer. Det gælder om at øge jordens evne til at binde vandet.

Da ler har en sådan egenskab er den velegnet som jordforbedringsmiddel. Ved at udsprede og arbejde leret ned i sandjorden opstår den ideelle havejord, der kaldes "lerholdig sandjord". (Omvendt kan jorde med højt lerindhold forbedres med sand).

Lette jorde, med undtagelse af tørvejord, består af mineraler og er opstået ved at sten er forvitret. Ganske vist indeholder alle jorde, af mineralsk herkomst, næringsstoffer i højere eller mindre grad, men til at begynde med savnes de levende organismer, der er uundværlige for omsætningen af næringsstoffer. Visse planter trives kun sammen med svampe eller andre organismer, hvilket på sin side giver planterne yderligere adgang til næringskilder.

Foruden ler er også humus et egnet jordforbedringsmiddel. Humus får man lettest ved kompostering af haveaffald. Den formuldede kompost arbejdes ned i jorden. Selv ved jorddækning (med halm, afklippet græs, osv.) dannes et værdifuldt humuslager. Jorddækning af lette jorde er altid af det gode, da både fordampningen og vind-erosionen formindskes, to af de største problemer med de lette jorde.

Last updated 23.2.2004