Planter behøver næring, vand og luftens ilt. Også rødderne skal kunne ånde. En løs, porøs jord opvarmes hurtigt om foråret. Den holder på den fugtighed, regnen eller vandingen giver. Den er let gennemtrængelig for plantens rødder og de udvikles bedre.

Med løs jord mener vi at jorden er fyldt med små hulrum til luft og vand. Er jorden hård, kompakt og uden humusstoffer hæmmes både næringsoptagelsen og røddernes mulighed for at få vand og ilt. De fine rodhår får svært ved at trænge ned i dybden. Rodens næringsoptagelse begrænses. Derfor er en velplejet jord alfa og omega for jordbrugere og havefolk.

Med god grund kan man sige, at jordbrugerens sæson starter efteråret med efterårsgravningen. Om foråret og om sommeren går det meste arbejde ud på at holde jorden løs.

Der er to grunde til at man bør grave haven eller andre åbne arealer om efteråret og ikke om vinteren. Ved at efterårsgrave kan vinterens frost påvirke jorden og sønderdele den ved frostsprængninger. Når der efterårsgraves holder jorden bedre på fugtigheden. Gravning om foråret udtørrer jorden.

Vil man dyrke et stykke jord, der ikke har været andet end en græsmark i lang tid, bør man efterårsgrave. Herved vendes tørvene så græs og andre planter kommer ned i jorden og formulder.

Havegreben er ikke så velegnet, når man skal dyrke en græsmark. Men efterfølgende år er den ideel til at tage resterende tørv og rødder op med. Greben er også udmærket, når man skal grave planter op eller løsne bar jord, f. eks. under bærbuske. Man kan også anvende greben til "luftning" af jord.

En græsplæne, der er blevet meget hård af megen brug kan løsnes ved at stikke grebens tænder ned i overfladen, her er møjgreben dog den bedste.

Omkring nybebyggelser er jorden oftest blevet presset hårdt sammen af de tunge maskiner. Jorden skal løsnes i dybden inden man begynder at planlægge, plante osv. Af og til er en dybdepløjning (grubning) med maskine påkrævet. Dette skal gøres inden man starter med den reelle planlægning af haven. Der findes små praktiske jordfræsere til haven og så længe det kun er til begrænset dybde er de glimrende.

I ældre haver behøver man sjældent at gå i dybden, hvis der efterårsgraves. Det er nok at løsne jorden. Der findes udmærkede kultivatorer med et langt skæfte til at holde jorden i kartoffelmarker løsnet, under og omkring bærbuske og i bede. Hvor planterne står tættere eller hvor man har særlig ømtålelige planter, kan man løsne jorden med en lille håndkultivator. Der findes mange typer i handelen.

Et udmærket redskab til at holde jorden løsnet med er rensehakken. En del modeller har kun et enkelt "blad", som trænger ganske dybt ned i jorden. Med denne hakke kan man komme til at løsne jorden mellem tætstående planter og andre trange steder. Når man har trukket rensehakken i rette linjer gennem havelandskabet kan jorden atter ånde.

Grøngødning, jorddækning og overfladekompostering er alle metoder til at gøre jorden mere blød. Dækningsmaterialet beskytter mod regn og sol. Jorden falder ikke sammen under kraftig og langvarig regn, men holder sig blød. Brændende sol når ikke planternes ømfindtlige rødder og jordfugtigheden bibeholdes.

Ved såning og nyplantninger skal jordoverfladen dog være bar. Først når planterne er spiret og udtyndet er det tid at begynde med jorddækningen, f.eks. med sigtet kompostjord. Andre steder i haven, f.eks. under buske kan man dække med barkflis, der ligger længe og forhindrer ukrudtet i at komme op.

En udmærket måde at jorddække på er, at sprede kompostjord ud mellem de blomstrende planter i bedene om foråret. Jorddækningen mindsker vandfordampningen og jordens fugtighed kommer planterne til gode.

En kultivator med tre eller fem tænder trænger ikke så dybt ned i jorden, men den bidrager til nedbrydelsen af den hårde jordskorpe, der er dannet af regn og sol. Fordampningen fra jorden foregår ved hjælp af de små kapillærrør, der dannes i jorden, hvis den bliver for kompakt. Løsnet jord ødelægger kapillærrørene og fordampning af vand formindskes.

Det klassiske lugejern med et skarpt skær er et effektivt våben i kampen mod ukrudtet, men det bearbejder kun den allerøverste del af jordskorpen. Den findeler heller ikke jordklumper. Det bedste resultat opnås ved at kombinere lugejern og kultivator. Så fjernes der ligeledes en del ukrudt.

Planterne bidrager ikke selv tilløsning af jorden, derimod findes der planter der forbedrer jordens kvalitet. Det gælder selv om man pløjer eller graver dem ned i jorden, mens de endnu står grønne.

Særlig ærteplanter er glimrende til jordbeskyttelse. De dækker hurtigt jordoverfladen og forhindrer udtørring. Desuden beriger de jorden med kvælstof ved hjælp af knoldbakterierne på deres rødder.

Selv en mager og ringe vedligeholdt jord kan gennem den rette pleje blive højproduktiv, dvs. gødskning, tilførelse af jordforbedringsmidler som f. eks. kompost eller staldgødning. Men dette bør foregå kombineret med jordbearbejdning og her spiller kultiveringen en vigtig rolle. Det er vigtigt at løsne jorden efter regnvejr og vanding, så der ikke dannes en hård jordskorpe.

Last updated 23.2.2004