Stenmel
| Retur til oversigt |
|
Metoden at tilsætte finmalet sten er ingen nyhed. Allerede den romerske historiker Plinius nævner kalk og mergel. Allerede i middelalderen fandtes der i visse byer mergelgrave, fordelt over hele landet, hvor alle mod betaling kunne afhente mergel.
Kalk og mergel er ikke andet end aflejrede bjergarter, der i finmalet tilstand anvendes til jordforbedrende formål.
|
Gennemsnitligt indhold i procent
| |||||
|
For basalt
| |||||
|
Kvarts 1> 1% |
Kisel 20-50% |
Calcium 8-15% | |||
|
Magnesium 8-10% |
Kalium 1-2% | ||||
|
For Granit
| |||||
|
Kvarts 20-30% |
Kisel 50-70% |
Calcium 2-8% | |||
|
Magnesium 2-5% |
Kalium 4-6% | ||||
Kisel
Indenfor jord- og havebrug har man i lang tid med succes anvendt kisel. I lighed med kalk anvendes kisel først og fremmest, som jordforbedringsmiddel, men indeholder desuden næringsstoffer der kan komme planterne tilgode.
Ofte taler man om grundfjeldsmel, eftersom det ikke drejer sig om yngre, aflejrede bjergarter, men om bjergarter, der er skabt ved geologiske processer i jordens barndom. Denne betegnelse er dog ikke heldig eftersom sammensætningen kan variere betydeligt. Og stenmelets sammensætning er vigtigt for anvendelsen i haven.
Komposteringsprocessen fremmes med stenmel.
Virkningen i jorden
Stenmelets virkning i jorden afhænger dels af dets kemiske sammensætning, dels af formalingsgraden. Begge faktorer er vigtige for at afgøre hvilken type stenmel, der skal anvendes på en speciel jord. Basaltmel indeholder rigeligt med sporstoffer og melets mørke farve bidrager til en mere effektiv opvarmning af jorden. Det egner sig bedst til let sandjord med en oftest sur pH-reaktion. Især kartoffel, jordbær, frugt- træer og bærfrugter har vist sig at være egnede objekter til forbedring med basaltmel.
Granit anvendes i form af grus eller groft mel i større mængder på tunge jorde. Her bidrager det til en øget gennemluftning og en bedre vandgennemtrængelighed. På grung af granitmelets særlig høje indhold af kisel anvendes det også som forebyggende plantebeskyttelsesmiddel.
Stenmel skal udstrøes så jævnt som muligt. Dette fremmer frugtbarheden og øger jordens vitalitet.
Næringsstoffer
Mel af basiske bjergarter, som basalt, er oftest rige på næringsstoffer. Problemet er at disse stoffer, selv ved den fineste formaling ikke forekommer i vandopløselig tilstand, som kunstgødningerne gør. De skal først omsættes i jorden til en plantetilgængelig form. Eftersom dette er en langsommelig proces, kan stenmel ikke anvendes som et hurtigtvirkende gødningsmiddel. Stenmel virker på lang sigt.
Sammensætningen
To almindelige kiselholdige bjergarter er basalt og granit. Basalt har et lavt indhold af kvarts, men indeholder en desto større andel af et mørkt mineral, der er rigt på calcium, magnesium og jern. Den lysere granit består hovedsageligt af kvarts og feldspat.
tips
Kraftige planter
Indenfor den biologiske forædling anvendes stenmelet også til at øge planternes modstandskraft overfor skadedyr og svampesygdomme. Planterne pudres med tørt stenmel eller sprøjtes med en blanding af stenmel og vand. Dette gøres i planternes ungdomsstadie. En bred ring af stenmel omkring unge salatplanter holder f. eks. sneglene på afstand. Dosering: 10-20 gram stenmel per kvardratmeter eller 300 gram per liter vand.
|
Anvendelse
I kompostbunken med dens hurtige processer kan stenmelets næringsstoffer hurtigere frigøres end i jorden. Med velvillig bistand af mikroorganismer, orme og andre biologiske organismer opbygges værdifulde ler-humuskomplekser og oprindeligt bundne næringsstoffer, som calcium, magnesium og kalium omdannes til former, der er plantetilgængelige. Ved kompostering har stenmel yderligere nogle sideeffekter. Det binder flydende og luftformige stoffer. Derved oplagres fugtigheden i komposten og lugtgener mindskes.
Et afbalanceret forhold mellem næringsstofferne er vigtigt i frugthaven.
Enkelt at anvende
Stenmelet skal udstrøes så jævnt som mUligt på jorden og kultiveres ned i jordoverfladen. Stenmel kan anvendes hele året rundt, men den bedste tid er forår eller efterår. Eftersom det er praktisk taget umuligt at overdosere, er anvendelsen problemfri.
Lermineral
Et lermineral som ikke kun er kendt i forbindelse med slutopbevaring af kernekraftbrændsel, men også for sin evne til at lagre vand og af den grund særlig egnet til sandjorde, er bentonit. Bentonit, der også kaldes montmorillonit, indeholder kalk og flere andre plantenæringsstoffer. Mineralets specielle egenskaber bidrager til, at jordens evne til at lagre vand og næringsstoffer forøges. Derved fremmes de levende organismer i jorden og frugtbarheden øges. Lette sandjorde kan ved iblandning af bentonit modvirke en nedsivning af næringsstoffer og samtidig forhøje pH-værdien. Egnet årsdosis er 100-150 gram per kvardratmeter.
