Den nemme anvendelse af kunstgødning forleder mange til helt misforstået rundhåndethed. Man tænker, at en smule mere kan ikke skade, og dummer sig derved gevaldigt. Overgødning i haven er ikke blot helt unødvendig dyr, den truer også planternes sundhed, jordens frugtbarhed og kvaliteten af havens produkter.

Det er med planter som med mennesker. Ingen af parterne har godt af uforholdsmæssig meget næring, af frådseri.
Det som udarter sig i usund overvægt hos mennesker, bevirker hos planterne ukontrollabel vækst, ikke større udbytte og sundere planter.

Alt for meget næring, f.eks. kvælstof, fører ikke automatisk til mere vækst, men giver i stedet forstyrrelser i plantens stofskifte. Bladene bliver mørkegrønne, i mange tilfælde gullige og større end sædvanligt. Desuden er planten meget mere saftrig og har dermed større vandindhold. Dens nitratindhold kan antage betænkelige procenter. Den frodige vækst og det store vandindhold bremser væksten hos træer og buske, der ikke indstiller væksten hurtigt nok i efteråret. Ved og knopper udvikler sig kun utilfredsstillende, hvorfor de bliver mindre hårdføre overfor frost end normalt ernærede eller sparsomt gødede planter.

Det lyder næsten helt umuligt, at overgødning i mange tilfælde giver mangelsymptomer. Men det forekommer langt oftere end man kan forestille sig. Optagelsen af næringstoffer gennem rødderne sker nemlig kun i den rigtige orden, når de forekommer i en bestemt ligevægt i jorden. Et overskud af fosfat fører - særlig på lette og tørre jorde - til at fastholde andre næringsstoffer i jorden.
Følgen bliver at planterne kommer til at lide af mangel på jern eller zink, ikke fordi disse stoffer ikke forekommer i jorden, men fordi et overskud af fosfat blokerer, så rødderne ikke kan optage disse stoffer. En lignende proces forekommer ved kalium-overgødning, der indskrænker plantens magnesium-optagelse. En sund ernæring af planterne kan altså kun forekomme, når alle næringsstoffer foreligger i et gunstigt forhold til hinanden, så de alle kan optages gennem rødderne.

Faren for overgødning består ikke blot i en for stor anvendelse af mineralgødning, den kan også forekomme ved overgødning med organisk gødning. Ensidig gødning med f. eks. gylle får planterne til at skyde og vokse, uden at de opnår tilstrækkelig modstandskraft mod dårligt vejr og sygdomme. Der er et tydeligt forhold mellem sygdomstilfælde og overgødning.

Mange svampesygdomme optræder kun yderst sjældent ved normalt gødede planter, men bliver en ren plage ved overgødede kulturer, hvor de ofte kan slå planterne ihjel. Overskuddet af gødning i jorden skader i øvrigt ikke blot planterne. Jordbundsaktiviteten mindskes også. Det forhøjede indhold af næringssalte påvirker jordens bakterieflora og svampe, og nedbryder på længere sigt jordens frugtbarhed. Der til kommer at overskud af nitrat vaskes ud i grundvandet og forurener drikkevandet. For alle svagelige og småbørn er drikkevand med for meget nitrat direkte farligt.

• Anvend organisk gødning, der forbedrer jordens frugtbarhed vedvarende. Tørret og granuleret husdyrgødning er det nemmeste og svært at overgøde med. Næringsstofferne frigives af jorden, over en lang periode, i takt med planternes behov.

• Anvend kun godt omsat staldgødning eller gylle, hvis den rene vare foretrækkes. Frisk dyregødning er alt for agressiv.

• Fordel gødningen over sæsonen, især hvis der anvendes kunstgødning. Mineralsk gødning, der gives i stor dosis en enkelt gang årligt, giver svidningsskader. Giv hellere lidt, men ofte.

• Gød i fugtigt vejr. Tørke virker befordrende på svidningsskader. Især er spirende planter og opvoksende unge kulturer sarte.

Last updated 23.2.2004