I det store hele inddeler man næringsstoffer til planternes behov, i primære og sekundære næringsstoffer. De førstnævnte, der også kaldes for makronæringsstoffer, forbruges af planterne i store mængder. De sekundære næringsstoffer, også kaldet mikronæringsstoffer eller sporelementer, forbruges i meget små mængder.

Kvælstof er planternes vigtigste næringsstof. Det indgår i alle æggehvidestoffer og er hovedbestandel i arvemassen, selv hos os mennesker. Uden kvælstof og fosfor ville biologisk liv ikke være muligt. Alle mennesker og dyr får kvælstof fra planterne og kan derfor ikke undvære disse.

Planterne kan ikke selv producere næringsstoffer, Kun en meget ringe del af det samlede næringsstofbehov kan optages direkte gennem bladene, f. eks. ved nedbør. Andre næringsstoffer, undtagen kulstof, ilt og brint, hentes fra jorden.

I jorden forekommer næringsstofferne dels som opløste salte i grundvandet, og dels bundet til jordpartikler. Fra rødderne afgiver planterne små saltpartikler med elektriske ladninger, såkaldte ioner. Til gengæld får de næringssalte.

Fra rødderne transporteres disse sammen med vand videre op til stænglen og bladene, dvs. til de steder hvor de behøves. Hvis planten optager større mængder næringsstoffer end nødvendigt, kan den enten lagre visse salte i form af små krystaller i cellerne eller afgive overskuddet via kirtler.

Dette er særligt tydeligt hos visse stenbræk, på hvilke man kan se hvide kalkaflejringer. Af den grund trives planterne bedst på en finkornet, porøs jord, hvori fine rodhår kan sprede sig og på den måde garantere den bedst mulige næringstilførsel.

I naturen omsættes næringsstofferne i et permanent kredsløb. Når planterne dør, nedbrydes de af svampe, bakterier og andre mikroorganismer til deres bestanddele (til hvilke også næringsstofferne hører} og tilbageføres til jorden. Andre planter optager næringsstofferne og cirklen er sluttet.

Jordens struktur og pH-værdi er to faktorer, der er afgørende for i hvilket omfang planterne kan tilegne sig næringsstofferne. Ved visse surhedsgrader er bestemte næringsstoffer bundet i jorden og derfor ikke plantetilgængelig. PH-værdien påvirker også jordpartiklernes tiltrækning, de biologiske organismers aktivitet samt humusdannelsen, gennem hvilken planterne nedbrydes og næringsstofferne atter frigøres. Disse enkelte forløb er i højeste grad sammenkædet med hinanden.

Ved høst tages planterne op af jorden og med dem følger næringsstofferne. Inden længe kommer de tilbage, efter at have taget den lange vej gennem menneskenes fordøjelsessystem.
Hvis man ønsker, at jorden skal hvile, kan man anvende grøngødning hvor man bruger kløver eller andre ærteplanter. På ærteplanters rødder sidder bakterier, der formår at binde luftens kvælstof direkte, hvilket tilføres jorden.

Nye næringsstoffer og mineraler frigøres også gennem forvitringsprocesser under jorden. Trods dette er det nødvendigt ved gødning at udjævne næringsstofbalancen, især ved intensiv dyrkning og høst. Dette kan foregå enten ved hjælp af grøngødning eller med mineralsk eller organisk gødning.

De forskellige næringsstoffers funktion bliver synlige, når planterne udviser symptomer på forskellige mangelsygdomme. Ved observationer og følgende indsats med næringsopløsninger af det manglende stof, kan balancen genoprettes. Mange planter udviser en karakteriske reaktion, hvis et bestemt næringsstof mangler, mens andre ikke reagerer nævneværdigt.

Ikke kun mangel på næringsstof, men også et overskud kan påvirke planterne negativt. Et alt for højt kvælstofindhold forårsager at planterne "løber i vejret" og yderligere bliver blade og stængler bløde og derved mindre modstandsdygtige overfor regn og vind. Gød altid med måde - og regelmæssigt.

Last updated 23.2.2004