Afdækning af jorden
| Retur til oversigt |
|
Lige med undtagelse af ørken og bjerge er den naturlige jord normalt dækket af et plantelag. Når dette lag af en eller anden grund fjernes, spreder der sig i løbet af ganske kort tid urter, for at lukke det bare sted. Visne plantedele og løv, der falder af træerne om efteråret dækker jorden og giver den værdifulde næringsstoffer tilbage. Denne afdækning af levende og døde planter beskytter samtidig jorden mod udtørring, for meget væde og erosion.
Til jordafdækning i nyttehaven egner sig, ud over specielle folier, alle ikke-træagtige plantedele, som løv, strå, blade og blomster fra sunde stauder og andet grønt. Også affald fra grøntsagshøsten kan anvendes. Kålblade og salatblade, rabarberblade, gulerøddernes grønne top og radiseblade kan straks lægges ned mellem de nye kulturer. Større blade skal findeles, fordi de ellers dækker jorden totalt og forhindre væde i at løbe ned, og jorden i at ånde i det område de dækker.
|
vÆrd at vide
Man skal ikke lægge for tykke lag af afdækningsmateriale under og ind til planten. En lille fri ring omkring plantens stængel holder evt. infektioner borte.
|
Jordafdækning med folie
Jordafdækning med folie har næsten den samme virkning som afdækning med plantemateriale, blot afgiver folien ikke langsomt næringsstoffer til jorden. Der skal altså gødes mere. Sort afdækningsfolie sælges normalt i en bredde på en meter med eller uden perforeringer. Uperforeret folie sælges ofte under betegnelsen "anti-ukrudts-folie". Den perforerede folies fordel består i, at man kan vande og gøde gennem den. Hel folie skal løftes op.
Sundt mikroklima
Under afdækningen har jorden en mere jævn og højere temperatur end den bare jord. Den holder sig også fugtig længere. Selv hård sol kan ikke udtørre afdækket jord. Let jord, der er ubeskyttet, tørrer særlig nemt ud, afdækket jord kan heller ikke føres bort af vinden og holder derfor bedre på sin muld. Afdækningen beskytter både mod erosion, vind og regn.
Grøntsager og frugt trives bedre
Under dæklaget er jordaktiviteten høj. Via den konstante forrådnelse af dækmaterialet frigives der løbende kuldioxid. Det stiger op til overfladen og optages begærligt af bladene på frugt- og grøntsagsplanterne. Kuldioxid er, ved siden af vand, den vigtigste næring for planterne. Der dannes sukker af den inde i planternes celler, og denne sukker er plantens næring.
Finfordelt barkflis.
Dæklag til ungplanter
Især mellem grøntsagssmåplanter er der megen bar jord. Først når planterne vokser til, dækker de jorden. Et dæklag af fint organisk materiale styrker væksten, man behøver ikke vande så meget, sparer gødning og holder ukrudt væk.
tips
Jorden bliver varmere
Varmeelskende grøntsager som frilandstomater, peber, agurker og zucchini trives bedre når deres jord er "indpakket" i et dæklag. I stedet for plantemateriale kan man anvende sort dækfolie.
|
Et dæklag af grov barkflis holder i flere år før det langsomt forrådner.
Afdækning under frugttræer
Også æbler, pærer og andre frugttræer har stor fordel af afdækket jord. Men pas på i månederne april og maj. Da skal afdækningsmaterialet fjernes! Pludselig optrædende senfrost truer nemlig blomstringen og dermed den senere høst, og afdækningslaget forhindrer at jordens varmeudstråling kan beskytte blomsterne.
Unge porrer og andre grøntsagsplanter vokser særlig godt og beskyttet i bede med et organisk dæklag.
Et dæklag holder jordbærrene rene
Jordbærrene er truet af skimmel, snegle og andre skadedyr. Et dæklag, f.eks. af afklippet plænegræs eller findelt strå, forhindrer disse angreb i betydelig grad. Jordbærrene ligger ikke på jorden, tørrer hurtigere efter en regnbyge, og snegle kan ikke lide at glide hen over det ru dæklag. Resultatet er flere perfekte bær.
Hindbær og andre bærbuske
Under hindbærrene har jordafdækningen den særlige fordel at den forebygger den frygtede stængelsyge (Didynella applanata). Især er afklippet plænegræs godt. Afdækning af jorden er gavnlig under alle bærbuske, fordi deres rødder vokser meget øverligt. Solbær og stikkelsbær beskyttes derved mod udtørring og ukrudt der konkurrerer med buskene om jordens næring. Desuden skal man aldrig hakke under disse buske, fordi man derved kommer til at beskadige for mange rødder.
