Under et tordenvejr trommer regndråberne særligt hårdt mod den bare jord. Sommersolen tørrer den nøgne jordoverflade ud, den skorper, kan ikke mere ånde og næppe heller optage vand. Derfor går sommerarbejdet i haven primært ud på at passe og beskytte den hårdt belastede jord. Frie områder hakkes, rives og tilplantes med grøngødningsplanter. Et beskyttelseslag af finkrummet jord, formuldet plantemateriale eller levende planter passer på jorden.

Også i den private have kan man arbejde efter dette naturprincip og især med grøngødning. Når man anvender grøngødning, lader man ikke tilfældige afgrøder dække jorden, men sår udvalgte planteformer. Det kan være ærteblomstrede planter som raps, ærter, lupiner eller andre hurtigvoksende bunddækkere som sennep, vikke og kløver, der hurtigt dækker jorden med deres kraftige, grønne bladmasse.

Samtidig undertrykkes ukrudt og vilde planter. Denne type jorddække egner sig især til større områder, f.eks. som forkultur for en netop gravet grøntsagshave eller som 1. kultur i en nyanlagt have.

Sennep hører ligesom radise og alle kålsorter til de korsblomstrende. Sorter fra denne familie skal ikke plantes umiddelbart efter hinanden i det samme bed, fordi de angribes af de samme skadedyr. Her er det bedre med vekseldrift, f.eks. med nogle af de ærteblomstrede. De har den fordel, at de samler kvælstof fra luften i knolde på rødderne og dermed videregiver gødning til næste afgrøde. Med ærteblomstrende planter som mellemkultur giver man jorden både kvælstof og humus.

Grøngødningsplanter sår man bedst om foråret, men også i sommertiden kan denne beskyttelses- og næringsbeplantning med fordel foretages, og f.eks. sennep vokser også, når den sås i september. Frøene spirer hurtigt og danner en stor beskyttende bladmasse. Når det er ved at være tid for andre kulturer, kappes grøngødningsplanterne og bliver liggende som beskyttelseslag på jorden, eller man lader planterne fryse ned i vintertiden, så man næste forår kan starte som normalt med grøntsager.

Spørg dem for og undersøg nøje såtider for grøngødningsplanterne, når De køber frøet. Det er bedst at bredså.

I en etableret have kan man dække jorden som beskyttelse. Bare bede dækkes med plantemateriale. Der er forskellige former for barkflis i handelen, men også afklippet plænegræs, findelt materiale fra klippede hække, strå og andre organiske materialer er meget anvendelige. Frisk slået græs skal dog lige tørre på plænen, ellers kan det danne skimmel.

Et 5 cm tykt lag organisk jorddække hindrer ukrudt, holder på jordens fugtighed og forhindrer, at jordbunden bliver udpint af sol og regn. Jorddækket må fornyes regelmæssigt efter behov i sæsonen, for med tiden bliver det organiske dække jo til frugtbar jord. Det organiske materiale får jordens humusindhold til at vokse. Gammelt forrådnet plantemateriale - kompost - er bedst at anvende, når forårssolen i marts/april har varmet jorden op. Først derefter begynder man med nyt og friskt jorddækkemateriale.

Det mest anstrengende havearbejde er nok arbejdet med hakken. Hakken eller skuffejernet smuldrer den skorpede jordoverflade, ilten kan igen trænge ned i jorden. Hakke og skuffejern skal kun anvendes, så længe jorden ligger bar og udsat for sol, vind og regn. Så snart der vokser dækkende kulturer på jorden, behøver man ikke mere at hakke.

Jordbundsplejen skal tilpasses jordens beskaffenhed. Lerjord skal f.eks. behandles anderledes end sandjord. En hård, kompakt og fugtig lerjord giver alligevel ikke meget vand til planterne. Den er kold og varmes selv om sommeren dårligt op af solen. Tør lerjord er stenhård og brækker i plader, når man bearbejder den. Den er næsten ikke til at give en god krummestruktur. Lerjord skal ikke hakkes eller graves, når den er pladdervåd eller knastør. Det gøres efter et blidt regnskyl, der har blødgjort overfladen. Svær lerjord skal blandes og graves med rigeligt groft grus for at forbedre jordens kvalitet.

I modsætning til lerjorden opvarmes sandjorden meget hurtigt - og hvis den vandes nok, er den altid problemløs at bearbejde. Mager, sandet jord skal man skygge med et jorddække, så fugtigheden bedre holdes i jorden. Man kan med tiden forbedre sandjorden ved også at bland og grave den med kompost.

De fleste haver er dog hverken rene lerjorde eller rene sandjorde, de består af en mellemting. På blandingsjorde kan man anvende alle former for jordbundspleje.

Det vigtigste er at give jordens overflade en fin krummestruktur, der forhindrer udtørring og sørge for godt dræn i jorden, så overskydende vand hurtigt kan løbe væk.

Last updated 23.2.2004