Det er med jorden som med vejret. I tørre perioder betyder regn "godt vejr", i våde perioder betyder regnen "dårligt vejr". Mange planter trives kun i "god" og kraftig lerjord. Stenbedsplanter der kan lide tørhed, ville vantrives i denne jord. Gartneren bruger ofte udtryk som "godt" og "dårligt" vejr, ligesom "god" og "dårlig" jord, afhængig af hvad der skal vokse i jorden. Jorden må ganske enkelt passes til, forberedes og behandles til de planter der skal gro i den.

Forberedelsen til de enkelte havekulturer begynder om foråret så snart den sidste sne er tøet væk og forårssolen har varmet jorden. Nu skal den faste jord løsnes. Brakjord der er blevet gravet i efteråret kan jævnes, tilsættes jordforbedrende midler og bearbejdes, og snart er det tid at så og udplante de første frodige urter.

Man skal vide, hvilken jord man har med at gøre og naturligvis også, hvad man vil dyrke.

Grøntsager har brug for næringsrig muldjord, græs vokser bedst på let og vandgennemtrængelig jord, mange staudearter vil gerne stå i frisk jord og frugttræer skal kunne strække deres rødder dybt ned i undergrunden.

Før bearbejdning og plantning, skal jorden testes eller man kan sende jordprøver til undersøgelse. Derefter skal lerjord evt. iblandes sand, så den bliver lettere. Sandjord skal blandes med kompost, fugtig jord drænes og ujævn jord skal planeres, sur jord luftes og mager jord gødes godt.

Gamle planterester, der endnu ligger på jorden fra sidste år og som har beskyttet mod vinterens barfrost, skal fjernes når de varmere forårsdage kommer, så solen kan nå ned og opvarme jorden.

Det halvt forrådnede plantemateriale lader sig let kompostere. Også visne grøngødningsplanter fjernes, hvis de endnu ikke er forrådnet.

Knoldet jord, der måske først er gravet i efteråret, er nemt at jævne i foråret. Frosten har gjort de største knolde møre. Isen har sprængt knoldene, så de smuldrer når man bruger kultivator eller rive.

Start først med havearbejdet når jorden er tør og lun at arbejde med. Man skal aldrig grave frossen eller snedækket jord, for sneen og isen smelter senere under jordens dække. Desuden har redskaberne ikke godt af det. Ved for tidlig bearbejdning af lerjorden vil den klumpe kraftigere sammen, i øvrigt er våd jord meget svær at bearbejde, jorden klæber i klumper til redskaber og fodtøj.

Grib først til kultivator, rive eller hakke når forårssolen har tørret jorden godt. Så kan man starte bearbejdningen uden at skade jorden. Man bryder skorpen og giver jorden en fin krummestruktur. Det er hvad det drejer sig om.

Spaden skal ikke bruges om foråret, kun til plantning eller til kantstikning. Eventuelt kan man benytte en hakke, hvis jorden mellem køkkenurterne eller stauderne skal holdes ren og luftig. At hakke eller fræse med maskinkraft er kun tilrådeligt på lette jorde, for den roterende fræser kan fortykke jorden fordi den kun når ned i en bestemt dybde, løber rundt der og skaber et fast, fortykket lag. jordfortykkelsen kan modvirkes med en dybtgående behandling med kultivatoren. Alt for hyppig fræsning skal helst undgås, for ikke at forstyrre jordens struktur og opbygning.

Det er langt bedre at bearbejde jorden med gode redskaber om foråret når den er lun og beplantet. Den mekaniske bearbejdning af jorden er beregnet til at bibeholde vandindholdet, sørge for udslip af gasser og forebygge ukrudt.

Hvis De i efteråret har forsømt at forberede et stykke jord til foråret, kan man også grave i foråret. Men så skal alt ukrudt fjernes og komposteres, for nu vil det ikke kunne nå at forrådne inden der plantes.

Visnende plantemateriale (kompost) og grøngødning er ligeså effektive til at rense jorden, som at hakke og luge, og det er langt mindre besværligt. Så snart jorden er opvarmet, kan man igen brede plantemateriale ud, eller så grøngødningskulturer. Også brakland kan langfristet forberedes på denne måde, inden man sår en grøngødningskultur.

Foråret er den gunstigste tid at give hurtigt virkende (uorganisk) gødning og næringsstoffer. Når det er nødvendigt giver man planterne hurtigt virkende næring og sporstoffer. Giv den rette dosis, så stofferne ikke vaskes ud, men optages med det samme. Nu kan man også arbejde stenmel, kompost og organisk gødning i naturlig eller granuleret form ned i jorden. Det virker alt sammen forbedrende på jordens struktur. Vær opmærksom på, at mange af disse ting forstærker hinanden, så der ikke overgødes. De organiske gødninger er normalt langtidsvirkende og kan ikke svide planternes rødder, mens de uorganiske gødninger (kunstgødninger) skal gives i mindre doser af flere gange, da de ellers vil svide rødderne.

Når man alligevel arbejder med jorden fjernes større sten fra grøntsagsbedet og plænen.

Om foråret viser de våde spor, efter den smeltende sne og forårsregnen, hvor havens fugtige steder er, så man kan sætte ind med dræning og afvanding.

Last updated 23.2.2004