Porøs, næringsrig og fugtig jord er en forudsætning for en god høst af bær, frugt og grøntsager.
Det er vigtigt at vide, at jorden i vore bede er afgørende for hvor smukke stauder, enårige- og udplantningsplanter vi får. Ofte spekulerer vi ikke over at forskellige planter har forskellige behov og krav. Der er kalkskyende planter såvel som kalkelskende.
Når man anlægger en have må man enten vælge sine planter efter den jord der er til rådighed eller tilføre jorden det den mangler. De planter vi ønsker, skal have de bedste forudsætninger.
Om efteråret er det bl.a. tid til at strø kompost ud og kultivere den ned i jorden. Har man adgang til naturgødning bør man komme den i jorden enten om efteråret eller i det tidlige forår.

En tung, kompakt jord er ikke egnet til dyrkning af planter. Rødderne foretrækker en porøs jord, der kan holde på fugtigheden, så de kan optage den næring og vand de behøver. Rødderne skal også kunne ånde. I en alt for tung, kompakt jord trives planterne lige så dårligt som på en vandlidende jord. Man plejer at sige, at en havejord skal være 25-30 cm dyb. Af og til taler man om et "spadestik" - man måler jordlagets dybde efter hvor dybt spaden går ned. En god jord skal svare til to spadestik.

Til grøntsager, kartofler, de fleste stauder og enårige sommerblomster er almindelig havejord oftest tilstrækkeligt. Anlægges en have på en brak jord, må der oftest tilføres jord, helst jord der er fri for ukrudt, der ikke har ligget presset sammen for længe. Under muldlaget ligger den såkaldte undergrund. Undergrunden har også stor betydning for vort dyrkningsresultat, for her oplagres vandet og her findes også næring. Frugttræer-, bær- og prydbuskes rødder strækker sig ned i undergrunden. Ved efterhån- den at have bearbejdet jorden mange gange kan man gøre muldlaget dybere. Dybdegravning kombineret med komposttilførsel og naturgødning bidrager til at gøre muldlaget tykkere og af en bedre kvalitet,

Ofte må man, når nye træer og buske skal plantes, grave et stort plantehul og erstatte undergrundens jord med en ny og bedre. For store træer og buske kan det være helt op til meterstore huller. Også bredden af hullet skal være stor. For små plantehuller bevirker at planten kommer til at stå i en "krukke". Dybdebearbejdning foretages bedst i det sene efterår. Her er jorden fri for planter og jordens vandforråd skades ikke.

En efterårsgravning af havens åbne arealer, som køkkenhaven, arealer med kartofler, enårige- eller udplantningsplanter, giver en bedre grobund for næste års såning og plantning. Men jorden skal også forberedes til de mange stauder, buske, roser, træer og andre planter, som man planter om efteråret.

Bearbejd jorden i god tid så den får tid til at "sætte sig". Nybearbejdet jord er oftest udtørret.

En gammeldags efterårsgravning med spade bør ikke finde sted alt for tidligt. De jordknolde, der bliver kastet op med spaden bør ikke falde sammen under efterårsregnens påvirkning. Det er bedst hvis de opkastede jordknolde får lov til at ligge urørt hen og først falder sammen efter vinterens frostpåvirkning. Da bliver jorden let og porøs til næste år.

Ofte venter vi lidt for længe med at efterårsplante stauder og løgplanter. Pointen med efterårsplantning er at planterne skal kunne nå at sætte rødder i den nye jord, inden jorden bliver for kold og planterne går i dvale. Mange løgplanter giver det bedste resultat hvis de sættes meget tidligt, f. eks. perlehyacint, påske- og pinselilje. De forårsblomstrende løg lægges bedst mellem 15. sept - 15. okt. Tulipaner kan lægges praktisk taget så længe jorden ikke er frossen.

Stauder skal også deles, omplantes og plantes så tidligt at deres rødder kan starte deres næringsoptagelse før jorden bliver frossen. Det bedste plantetidspunkt er i sensommeren - tidlige efterår. I aug - sept er det også tid til at plante nåletræer. Plantning af buske og træer om efteråret skal finde sted så snart planteskolerne har taget dem op til videresalg, det gøres når planterne har "modent ved".

For at planterne skal kunne trives kræver de en næringsrig jord. Den bør også kunne holde på vandet så planterne kan optage det nødvendige vand. Det er ved hjælp af vandet at rødderne optager næringen og fordeler den til stængel, grene, kviste og blade.

Køber man planter med specielle krav, bør man forbedre jorden på selve plantestedet. Man kan f.eks. tilføre lerjord til rosenbedet hvis denne jord er alt for let og sandet. Man kan gøre en tung lerjord lettere ved at sprede sand, fint grus eller tørvestrøelse og kultivere det ned i jorden.

Staldgødning tilfører jorden næring og gør den humusrig. Kompost tilfører jorden mikroorganismer og gør at den holder på fugtigheden og bliver porøs.
Grøntgødskning er en anden måde at forbedre jorden på.

Når man skal plante om foråret er det klogt allerede om efteråret at forberede jorden godt, tilføre gødning, kalk, tørvestrøelse eller andet som jorden mangler for at kunne opfylde de krav planterne stiller. Hvis man ikke kender jordens mangler, bør man få foretaget en jordanalyse.

Last updated 23.2.2004